Side 2 - Besøg i fængslet - dansk skriftlig eksamen 2007

Fedt at læse ander bud .. Men er ikk helt enig ....

Er der ingen andre end mig der kredser om de markante religiøse undertoner (som i øvrigt var karakteristiske for nyrealismen sidst i 60'erne, Danmark som Italien) ..?

Bonden der rider på æslet er en parallel til Jesus der rider på æselryg ind i Jerusalem! Da bonden giver drengen cigaren efter at have afslået det materielle er det udtryk for næstekærlighed og måske endda nådsensbrød?

Jeg har også peget på at drengen sidder mellem vejen (hans vej i livet) og marken (voksenlivet) ude af stand til at krydse grænsen. Han snakker om at blomsterne danner en barriere. Drengen behøver stadig noget.. Det han mangler er den religiøse dimension i dannelsen som manden på æslet representerer.

Endvidere snakkede jeg om faderens definition af den dømte.. Om at manden på æslets dom er udtryk for dommerens opfattelse og ikke hvorvidt manden egentlig er skyldig ... Det er Gud's afgørelse, som faderen siger...

Derudover en parallel til Drivhusene af Anders Bodelsen fra perioden, men den ramte ikke helt plet..

Jeg vil blive rigtig glad hvis nogle af jer herinde som har læst teksten vil lige læse min stil igennem og vurdere den til en karakter. Jeg har altid ligget på et 7 tal(fik også 7 til termins) så vil da lige høre om den er under et 7 tal denne gang. Har da lidt fornemmelsen af det nemlig. Efter jeg kom hjem opdagede at jeg sagtens ku gøre den bedre, for nu opdagede jeg nogle stavefejl og nogle steder hvor det er svært at se hvad jeg mener. Men her er den, håber i har tid :/


Novellen Besøg i fængslet udkom italiensk i 1965, som er blevet oversat af Uffe Harder. Novellen er oprindelig skrevet af den italienske forfatter Ignazio Silone (1900-1978).
Folk har alle deres eget syn på livet og dets værdier. Mange ting spiller en rolle i, hvilken opfattelse man har af livet. F.esk. spiller opdragelse og miljø store roller. Hvis man er født i et fattigt miljø omkring det tidspunkt hvor novellen er fra, har man nok nogle andre syn på tilværelsen, end hvis man kommer fra et rigt miljø. Som barn laver man ofte mange dumme ting, uden rigtig at tænke over det. Efterhånden med tiden modner man sig med forældrenes indflydelse og opbakning. Ens forældre er næsten altid det bedste, derfor ser men op til sine forældre som barn. Forældrene bliver et forbillede for de fleste børn. I denne her tekst ser vi, hvordan barnet (jeg-fortælleren) bliver dannet og modnet, vha. påvirkning af farens og omgivelsernes reaktioner, som så får indflydelse senere i barnets liv.
Ude på landet har vi et barn, muligvis en dreng, der sidder udenfor og øver lektier. Barnet som er jeg-fortælleren får en grineflip, idet han ser den arresteret mand, der kommer gående med en gendarm på hver sin side. Den måde manden går på og den cikadeagtig lyd der kommer fra fagottino, finder jeg-fortælleren det meget sjovt. Som barn griner man ad de ting man synes der er sjovt, uden rigtig at tænke over det. Derfor får jeg-fortælleren også en lille lærestreng af faren, idet han tager ham fat i øret og følger ham ind farens værelse. Med en forklaring af faren, hvorfor man ikke må grine af arresterede folk, går det op for barnet. For man ved jo ikke om han er skyldig, og i det hele taget er han nu jo en ulykkelig mand. Samme dag tager faren til pladsen midt i byen for at snakke med dommeren – jeg-fortælleren kommer med. Idet jeg-fortælleren kommer med bliver han nu påvirket og kan se og lære nye ting som jeg-fortælleren ikke har oplevet før. Også fordi så han kan komme mere ind i sagen om arresterede mand, som blev anholdt tidligere i dag. Ved at tage sit barn med sig, forsørger faren at barnet kommer mere ind i sagen, så jeg-fortælleren med i tiden kan forstå tilværelsen bedre.
Nogle år senere beslutter faren at tage sin søn med til Fucino. Dette er en vigtig begivenhed for jeg-fortælleren, for nu føler han, at han er ved at blive voksen. Pludselig havde jeg fornemmelsen af at være voksen mand.(s.15, li.61-62). … der for første gang får adgang til de voksnes liv. (s.15, li. 74).
Flere gange i teksten, gentager jeg-fortælleren, om at han nu er blevet voksen. Det er meget fedt, at kalde sig selv for voksen for så føler man som barn, at man nu har et ansvar og selvtillid, om at de ting man vil udføre om i lidt er det rigtige.
På vej hen til marken opdager faren, at han har glemt at tage tobak med sig. Dette går virkelig op for faren. Flere gange nævner faren, at han aldrig før har gjort sig skyldig i sådan en forglemmelse. Jeg-fortælleren bliver påvirket af at høre på far, derfor vil han gøre sit bedste, for at skaffe noget tobak eller en cigar til far. Mens faren arbejder på marken, dukker der en mand på et æsel op. Drengen gør sit bedst, for at få mandens sidste halvcigar, for nu er han jo blevet voksen og det vil han så lige overbevise sin far om. Så voksen og dannet han nu er blevet, ofrer han sin andel mad og noget vin, som de har i en tønde ved marken. Jeg har den fornemmelse af, at den fattige mand opdager, at det betyder meget for barnet, at skaffe den halve cigar til far. Faren undrede sig også meget over, at manden ikke tog imod noget til fordel for den halve cigar.
Mens jeg-fortælleren sidder i døren til deres hus, ser han igen efter nogle år en arresteret mand, som han engang grinte meget af. Denne gang bliver reaktion anderledes for den arresterede mand, er den mand, der gav ham den halve cigar ude i marken for nogel år siden. Grunden til, han opsøger sin far er, at faren aldrig fandt ud af, hvem der egentlig gav dem den halve cigar ude i marken. Da faren kommer tossende hen til faren, spørger faren direkte, om der er sket en ulykke i familien hvor der så bliver svaret et ja. Drengen ser den arresterede mand, som en del af sin familie nu, da den halve cigar måtte betyde meget for jeg-fortællerens overgang til de voksens liv, for han måtte jo gøre noget for at få farens accept ved at skaffe den halve cigar. Det er ofte forældrene der sørger for at barnet bliver moden med tiden. Den arresterede mand giver jeg-fortælleren den selvtillid som han havde brug for.
Forklar selv sagen, sagde min far til mig. Når alt kommer til alt, er det jo dig dig, der kender den mand (s.18, li. 183-184)
Faren opfordrer ham til at snakke med dommeren, for det er ham der kender den arresterede mand. Her ser vi også, at han får et ansvar og det er hans opgave, at snakke med dommeren. Den første arresterede mand, som vi læste i starten af teksten, gik jeg-fortælleren med sin far ind i byen for at finde ud, hvad den arresterede mand mon havde begået. Der var det faren der talte med dommeren. Denne gang er det jeg-fortællerens tur til at finde ud af, hvad den bekendte mand mon havde gjort siden han er blevet arresteret.
Jeg fortælleren bliver så dannet og får en udvikling i at han tager tingene meget mere seriøse end det han gjorde i starten af teksten. Han er endda blevet så moden, at faren regner med sin søn, ved at få ham til at tale med dommeren.
Det er meget sjældent, at man i en ung alder kommer i et fængsel besøg. Sådan har det stort set været hele tiden, om det er så på det tidspunktet novellen er skrevet eller i dag. Men han er nu blevet så moden, at jeg-fortælleren går med far ind og besøger ham. På vej ind til den arresterede mand, kommer jeg-fortælleren med en glimrende idé der kan gives som en gave, hvilket faren også synes. Endnu engang har han fået farens accept, da faren ikke selv kunne finde på noget. Ved at give en cigar som gave, viser det at drengen også er begyndt med at have en form for humor. Til et fængsel besøg forventer man ikke komme med en cigar, men da man sidder bag i tremmer og ikke rigtig kan gøre noget andet end at ryge, er cigar nok det bedste til rygerflokene. Ligeså snart jeg-fortælleren træder i kontakt med manden, glæder det jeg-fortælleren idet manden kender ham ved første blik. Det gør det fordi, at jeg-fortælleren nu føler, at han er blevet så moden at folk kan se på ham på en anderledes måde.
Forfatteren har flere gange hentydet til, hvad budskabet er med denne novelle. At dannelse sker med nogle erfaringer, ved hjælp af forældrenes pg omgivelsernes påvirkninger. Der kommer nye personlighedsdannelser efterhånden med tiden. Man begynder at dømme anderledes, end det man har gjort engang. Vi har tog forskellige arresterede mænd, en i starten og en til slut. Holdningerne fra den første arresterede til den anden arresterede skifter. Netop fordi jeg-fortælleren er blevet påvirket af omverdenen. Han bliver meget mere moden med tiden og begynder med at forstå tingene meget bedre, end han gjorde til at starte med.
Dengang hvor novellen blev skrevet (1965) brugte man hårde regler for at få dannet et godt menneske. Sådan var det også i Danmark omkring 50’erne, men efterhånden i 70’erne fik de unge meget mere frihed. Arbejde var ikke så meget nødvendigt for de unge, for nu var møderne også kommet ud på arbejdspladserne. Flere unge begyndte med at tage sig en studentereksamen og så meget op til de unge amerikanere i USA. Dannelsen blev med tiden i Danmark ændret, netop fordi de unge fik meget mere friheden end før. Efterhånden ændrede traditionerne i Danmark og dermed kulturen også.

Epidemic: Jeg har ligeledes inddraget det religiøse, men har valgt at lægge vægt på det politiske. Jeg har også skrevet at han var en Jesus-figur pga. det med æslet, men naturligvis også fordi han er "svævende på en sky" - altså en noget elysisk karakter. Altruismen bemærkede jeg også i min analyse, men drejede det, som nævnt i et tidligere indlæg over i et politisk spor. Den med marken og vejen bemærkede jeg dog ikke - men det er der andre fra min klasse, der har gjort. Jeg ærger mig ret meget over at have overset den.

#20 Manden med cigaren kommer forbi, efter han identificerer sig med den arresterede mand med de to gendarmer på hver side. Bonden er bevæggrunden til, at drengen besøger den arresterede mand.

#24 det er altså ikke rigtigt! Der står sort på hvidt at det er bonden der er arresteret. Prøv at læse sætningen igen

Hvordan kan du se det. Vi er enige om, at jeg-personen sidder og læser fabler, idet han I SINE TANKER føler at han er en arrestant, når der står i sætningen: "da jeg, belagt med håndjern, men en gendarm på hver side." Og det er her han erindrer bonden, der kommer forbi og han genkender ham i sine tanker. Han identificerede sig selv med den arresterede mand.

nogen der har læst min stil?? hehe

Nej, undskyld. Du har ret

Han ser DEN SELV SAMME MAND (dvs bonden) som er arresteret. Der kan vidst ikke være meget tvivl her.

#26

#28 bare okay. Så vigtigt er det heller ikke :)

ja, men tror du at de finder ud af det, når jeg har skrevet:Novellen slutter med et vendepunkt (linje 168-208), hvor drengen reflekterer bondens ord og identi-ficerer den arresterede mand med sig selv (linje 169-173). Her oplever han et voldsomt slag i hjertet der vækker ham. Der er igen sket et spring i handlingens tid, og dermed er drengen blevet ældre og mere moden, og det kunne tænkes, at han er blevet bedre til at forstå andre, eftersom han er i stand til at iscenesætte sig selv i stedet for andre eksempelvis den arresterede mand (linje 170). Hans overgang fra at være barn til at blive voksen udtrykkes, når han besøger den arresterede mand og føler medlidenhed for ham. Dermed slutter novellen lykkeligt, fordi drengen bliver dannet og er villig til at føle forståelse overfor sine medmennesker. Dog udtrykkes det også tydeligt at denne dreng ikke har opnået sin dannelse hos sine forældre alene, men også gennem de mennesker som han træffer i samfundet.

Det er i hvertfald meget uklart

Det er godt at høre der er nogen der fik den afleveret(besøg i fængslet), jeg sad selv med en, efter min mening fyldestgørende stil om novellen klar til udskrivning, da min computer, samt alle backups af stilen gik ned, grundet en fejl mellem windows vista og office 2003.

DET ER BITTERT :(

hvad gjorde du så?

Har heldigvis fået ovetalt de rigtige mennesker til at jeg gik ned med stress. Så er blevet indstillet til sygeeksamen, efter jeg havde afleveret en sygemelding fra min læge. Men ærgeligt først at blive rigtig student engang i september.. :S

Den linje, som I snakker om, er halvdårligt formuleret vil jeg mene. Sad selv og studsede over den, men kom dog til den konklusion at det var den fattige, der var blevet arresteret.

Forresten, nogen der kan huske hvad "hjem-ude-hjem"-strukturen ellers hedder? Kunne bare ikke huske det da jeg sad og skrev.

Det er kontraktmodel. Jeg har sagt at han begik kontraktbrud da han griner af manden der bliver slæbt væk i starten, men jeg er lidt i tvivl om det virkeligt er der. Måske er det først ved manden med æslet?

- og den rigtige måde at sige det er hjem-ude-hjemme. Min lærer gik meget op i det, men jeg kan ikke helt huske præcis hvorfor.

#38
Ah ja.
Sagde godt nok kun hjem-ude-hjem, kan da ikke håbe på at censorerne går meget op i det.

Hvordan gik det så for jer?