Engelsk

Engelsk eksamen i morgen :-(

23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)
Heey alle ! Ville liii hører a om hvad folk tager med til deres skriftlige engelsk eksamen i morgen ? Om i evt. havde nogle gode ideer til hvad der er en god idé at have med ? Er der ikk nogen der måske har en model på hvordan man bygger en tale op ? Da jeg frygter det er det der kommer !!

Brugbart svar (1)

Svar #1
23. maj 2007 af LineStage (Slettet)

alle ordboger og så nogle grammatikbøger :) ellers tror jeg måske jeg tager min psykologihåndbog med, hvis der nu skulle komme noget hvor jeg kan drage psykologien ind :) hvorfor frygter du at det bliver en tale?? Det er da analyse og fortolkning :s

Svar #2
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

Næææh ! Ikk hos os da ! Vi skal lave et referat på dansk a en eller anden tekst vi skal lave ! Derefter skal vi oversætte et stykke ! Og så er der enten et memo - forretnings brev eller en tale som vi så skal lave :-( Så rådden !

Brugbart svar (1)

Svar #3
23. maj 2007 af LineStage (Slettet)

Nåhh :) HHX, det tænkte jeg ikke lige over. - Går på gymnasiet, er derfor ;)

Svar #4
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

Skulle man have valgt i stedet ! Da er det vel ligesom dansk eksamen oder was ?

Brugbart svar (1)

Svar #5
23. maj 2007 af Skamd (Slettet)

Nah... Overhovedet ikke..

For det første er der tre opgaver:

En Analyse og fortolkning
En Oversættelse, hvor man aldrig kan være enig med ham, som lavede den:s
Og en tredje opgave hvor man som regel skal skrive et kort essay, ud fra en tekst eller billede.

Så helt det samme er det ikke :)

Svar #6
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

Ih jeg skulle have valgt gym ! Fandt jeg så bar ud a 3 år for sent :-(

Brugbart svar (1)

Svar #7
23. maj 2007 af iceunited (Slettet)

hey.. raver-chick.. skal ligeledes til hhx-eksamen imorgen.. fik 10 i årskarakter.. interesseret i at bytte noglem stil og se hvad vi kan bruge hos hinanden ?

Svar #8
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

Men er der slet ikk nogen der går på HHX som har ideer til hvad man skal tage med ? eller en model til hvordan man bygger en tale op ?

Svar #9
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

#7 Skal lii se hvad jeg har liggende :-)

Brugbart svar (1)

Svar #10
23. maj 2007 af MaiTran (Slettet)

kunne virkelig også bruge hjælp til HHX engelsk A. så skriv lige til [email protected] hvis du finder nogen modeller :) takker mange gange

Svar #11
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

#10 har i overhovedet ingen modeller fået a jeres lærer ? Så som memo osv?

Brugbart svar (1)

Svar #12
23. maj 2007 af sash (Slettet)

Skal også til eng-eksamen imorgen og vil sige det samme : ordboger og grammatikbøger...derudover kan det også være en fordel at have sine gamle stile med(altså dem fra i år) -så er man opmærksom på at man ikke laver de samme fejl igen =)

Brugbart svar (1)

Svar #13
23. maj 2007 af nissena (Slettet)

Opgave 1

Skriftlig eksamen Engelsk A
Opgave 1
? Giv et resume på dansk af den engelske tekst…. (ca. 200 ord)
? Der lægges vægt på en sammenhængende fremstilling…
? med en objektiv gengivelse af tekstens hovedpunkter.

At resumere
? Når du skal resumere, skal du skrive en ultrakort og fokuseret gengivelse af hovedpunkterne i noget talt eller skrevet,
? Fordi teksten skal være så kort, skal du selvstændigt udvælge og prioritere hovedpunkterne i det stof, du skal resumere.
? Du vælger selv strukturen på dit resumé, så det vigtigste bliver fremhævet og gerne kommer først.
? Du skal være objektiv i forhold til gengivelse af tekstens indhold og egen mening må ikke komme til udtryk.
Et resumé
? Et resumé koncentrerer en stor mængde stof til en meget lille mængde stof, som er tilrettelagt , så det kan forstås af enhver.
? Derfor er det vigtigt, at du udvælger det væsentlige fra teksten og gengiver det i dit resumé.

Et godt resumé
? Udvælge hovedpunkter fra teksten, evt. ved hjælp af nyhedstrekanten, så du stiller grundspørgsmål til tekstens stof:
? Hvem - hovedpersoner
? Hvad – vigtigste begivenheder/synspunkter
? Hvor -
? Hvornår
? Hvordan
? Hvorfor – hvilke konsekvenser

Et godt resumé
? Prioriter hovedpunkterne.
? Her gælder det om at du vælger et fokus for dit resumé. Hvad er i fokus i den engelsk tekst? Det bør også være i fokus i dit resumé.

Et godt resumé
? Strukturen på resuméet vælger du ud fra dit fokus, så det vigtigste fremhæves.
? Ved at være opmærksom på din egen struktur undgår du at skrive meget detaljeret om en lille del af den engelske teksts indhold.
Opgave
? Læs den engelsk tekst
? Udvælg hovedpunkterne fra teksten ved hjælp af hv-spørgsmålene
? Vælg dit resumés fokus (prioriter de tre vigtigste hovedpunkter fra teksten)
? Lav en struktur for dit resumé

Brugbart svar (1)

Svar #14
23. maj 2007 af nissena (Slettet)

Essay

Genre
I et essay søger man sandheden; man skriver det for at forsøge at finde ud af noget, ikke for at fremlægge en sandhed man allerede har fundet. I et essay kan forfatteren godt gå i en slags debat med sig selv. Han kan lægge argumenter frem for og imod og afprøve forskellige løsninger.

Et essay tager som regel udgangspunkt i et tekstoplæg. Her skal man vise at man kan gøre iagttagelser i teksten – men også at man kan skrive noget interessant om et mere alment tema som teksten eksemplificerer.

I et essay forventes en ret velstruktureret fremstilling. Når du skriver et essay skal du huske på følgende: det centrale ved et essay er altid at lægge selvstændig tænkning frem om et emne eller stof som du ikke specielt har forberedt dig på.


Opbygning af et essay
1. Indledning
Her kan du kort gøre rede for hvad du mener, er tekstens vigtigste tema.

2. Uddybningsdel
Her – i essayets hoveddel – skal du sikre dig at du kommer nærmere ind på de aspekter, temaer, ideer, som du har præsenteret dine læsere for i indledningen. Du skal gøre dig klart hvilke punkter og aspekter der er mest interessante at kommentere. Se f. eks efter forhold i teksten der trænger til en forklaring eller uddybning, eller som er mærkelige, uklare, selvmodsigende eller interessante på anden måde. Det er måske dem der fortjener at blive diskuteret i dit essay.

Det er uinteressant for din læser kun at læse om at du er enig eller uenig. Husk at argumentere for og imod, at forklare nærmere, at give eksempler at drage konklusioner og først og sidst at finde dokumentation i teksten.

Der skal være sammenhæng i dit essay. Det ene afsnit skal lede naturligt videre til det næste. Hvert nyt afsnit skal tilføje noget nyt til essayet.

De ”pinde” der er i opgaveformuleringen skal ikke bruges mekanisk – men som inspiration.
Du er nødt til at vælge nogle ud som du vil gå i dybden med. Derudover skal du inddrage dine egne synspunkter i essayet. Du skal kun inddrage aspekter der er væsentlige og interessante for dit essay.
Husk at finde dokumentation i teksten for alt det du skriver.

3. Afslutning
I slutningen skal du afrunde og helst konkludere på de aspekter du har skitseret i indledningen og uddybet i uddybningsdelen.

I slutningen kan du også kort gøre rede for dine egne meninger, ikke mindst hvis du i den øvrige del af dit essay især har gjort rede for andres meninger.


Brugbart svar (1)

Svar #15
23. maj 2007 af nissena (Slettet)

Sådan strukturerer du et manuskript Trin-for-trin guide Manuskriptets opbygning - generelt
Et manuskript består af 3 dele:
? Indledning
? Selve talen/kroppen
? Afslutning

? I alle tre hovedelementer gælder det om at fange publikums opmærksomhed. Det kan gøres på mange måder:
? Man kan f.eks. stille retoriske spørgsmål til publikum. Retoriske spørgsmål er spørgsmål til publikum, som taleren selv besvarer.
? Du kan også fange publikums opmærksomhed ved at fortælle relevante anekdoter. Anekdoter er små historier med en pointe, som gør at man husker dem.

? På de følgende dias gennemgås disse 3 punkter.

Manuskriptets opbygning /INDLEDNING
Indledningen kan bestå af flere dele:
? Velkomst
? Du starter med at sige velkommen til publikum. I velkomsten vil det f.eks. være naturligt at sige, at du er glad for at se så mange fremmødte.

Introducer dig selv
? Hvis du selv skal holde talen, skal du kort introducere dig selv. Her vil det være relevant at komme ind på din egen baggrund for at tale om emnet.

Introducer emnet
? Emnet for talen skal introduceres. Du skal her kort ridse op, hvad du vil komme ind på i talen. Her vil det f.eks. være naturligt at nævne de hovedpunkter, som selve talen indeholder. Du kan også forklare, hvorfor du har glædet dig til at tale om emnet.

Manuskriptets opbygning
SELVE TALEN
? Selve talen kaldes ofte kroppen
? Det er en god idé at strukturere selve talen i flere hovedpunkter, som hver for sig belyser et emne fra forskellige sider – check instrukserne i opgaveteksten nøje.
? Hvert hovedpunkt fungerer som en slags underoverskrift over de aspekter, som du gennemgår for publikum.

Manuskriptets opbygning
AFSLUTNING
I afslutningen runder du talen af.
? Det kan f.eks. være ved, at du kort konkluderer på de punkter, som du har berørt i talen.
? Du siger også tak til publikum, fordi de har lyttet til din tale, og giver evt. yderligere kontaktoplysninger.
? Husk at spørge publikum om de har feedback eller spørgsmål til de berørte punkter.

Brugbart svar (1)

Svar #16
23. maj 2007 af nissena (Slettet)

Sådan strukturerer du et essay Trin-for-trin guide Essayets opbygning generelt
Et essay består af 3 dele:
? Indledning
? Uddybningsdel
? Afslutning

? I alle tre hovedelementer gælder det om at forholde sig til et emne. Et essay tager som regel udgangspunkt i et tekstoplæg. Her skal man vise, at man kan gøre iagttagelser i teksten og skrive noget interessant om et alment tema.

? På de følgende dias gennemgås disse 3 punkter.


Essayets opbygning
INDLEDNING
Indledningen består af:
? En redegørelse for hvad du mener, er tekstens vigtigste temaer og hvilke temaer du har valgt at fokusere på i dit essay


Essayets opbygning
Uddybningsdelen
? Denne del kaldes ofte kroppen
? Det er en god idé at strukturere selve essayet i flere hovedpunkter, som hver for sig belyser et emne fra forskellige sider – check instrukserne i opgaveteksten nøje.
? Hvert hovedpunkt fungerer som en slags underoverskrift over de aspekter, som du gennemgår i essayet.

Essayets opbygning
AFSLUTNING
I afslutningen runder du dit essay af.
? Det kan f.eks. være ved, at du kort konkluderer på de punkter, som du har berørt i essayet.
? Du kan kort redegøre for dine egne meninger, ikke mindst hvis du i den øvrige del af dit essay især har gjort rede for andres meninger.



Brugbart svar (1)

Svar #17
23. maj 2007 af nissena (Slettet)

Håber det hjalp nogen af jer - dette er fra HHX.. Held og lykke med i morgen:)

Brugbart svar (1)

Svar #18
23. maj 2007 af nissena (Slettet)

Tag jer ikke af - spørgsmålstegnene - det er det samme som en streg, eller et punkt!!

Svar #19
23. maj 2007 af Raver-chick (Slettet)

Ja hold da op printer det ud med det samme
tusind tak ! Lige i sidste øjeblik

Skriv et svar til: Engelsk eksamen i morgen :-(

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.