Dur-mol tonalitet

Det er korrekt at der sikkert står skrevet meget om dur-mol tonaliteten i Barok musiske relaterede bøger, fordi den udvikles her.

Eks; Bach's fugaer.

Det dur-mol tonale system består af 12 durtoner og 12 moltoner, hvilket i 1600 tallet aflyser de kirketonale tonearter. Dette omtalte dur-mol tonale system er først færdigudviklet i 1670, hvilket afføder en ny opfattelse af sammenhængen mellem akkorder. Dette kaldes dur-mol funktionsharmonik og blev for første gang beskrevet af en fransk komponist ved navn J.P Rameau.

Disse harmoniske og tonale kontraster giver en mere udtryksfuld form for musik, som ofte blev ledsaget af det såkaldte "kromatik" (kromatik: en tone der bevæger sig igennem et halvtonetrin - modsætning diatonik, som også kunne bevæge sig i heltonetrin).
Fordi dur-mol tonaliteten er så styrende bliver dette styrende for formen, hvorfor tonaliteten bliver fundamentet for udviklingen af de musiskalse former igennem barokken.

Spørgsmål?

Andre emner som behandler er den såkaldte "Kvintcirkel" - læs derfor mit teori afsnit herinde i forummet om "Teorien bag Kvintcirklen"

Andre emner som også kunne behandles er selvfølgelig også general tonalitet :)

Tak for dit svar. Det er altså med durmol tonalitet man får funktionsharmonikken men hvad mener du med at systemet består af 12 durtoner og 12 moltoner? Kan du ikke lige give en kort og præcis definition? :) Dur-mol tonalitet er:

Der findes 12 forskellige toner, og i at med man navngiver en akkord efter grundtonen (som der jo findes 12 forskellige af), findes der altså også 12 forskellige akkorder. En dur-mol akkord er defineret ved der som sagt er grundtonen, derudover indeholder de den tredje tone, tertsen samt den femte, kvinten. Forskellen ligger i at der så at sige findes to tredje toner. Hvis man tager den første af dem, altså det man kalder for lille tertsen, den som ligger længest mod venstre, får man mol tonaliteten tager man den længest til højre får man dur'en, ALTSÅ må der findes 12 dur akkorder hvis du vælger den store tre'er (dur tertsen) og 12 akkorder hvis du vælger moltertsen, ergo 12 dur 12 mol akkorder.

En præcis definition.. hmm :)
Jamen man kan sige at det er den indbyrdes sammenhæng mellem en tonearts toner, akkorder osv.
Kvintcirklen definere det meget godt - sammenhængen mellem alle toner.

Dette kaldes tonal komposition, og måske hjælper dette din forståelse. Der findes en såkaldt tolvtoneteknik (fagsprog: dodekafoni) der fjerner fokus for de 3 toner dur/mol er bygget op omkring til at vægte alle 12 forskellige lige meget, altså en atonal komposition - der ingen fokus på sammenhængen MELLEM nogle pågældene akkorder.

Dette er igen meget kringlet måde at sige det på, uden at skulle bruge en masse fine begreber :)

Så før 1600 vidste man ikke at man ku lave dur/mol akkorder og skabe spændstighed ved at flytte tertsen i en akkord?

Altså det kan man godt sige. Dur-mol tonalitet blev først udviklet i 1670, men man kendte alligevel til teori. Man havde noget som hed(der) kirketonale tonearter i stedet for, som man brugte/anvendte i tiden før/optil 1670.

Ligesom der findes dur/mol skalaer, findes der inde for kirketonalitet også skalaer:

Ioniske, doriske, frygiske, lydiske, mixolydiske, æoliske. Ionisk blev videre udviklet til dur, hvor æoisk blev udviklet til mol.

Hvis du har spørgsmål til kirketonaliteten sig endelig til.

Dette skete også pga. man fik udviklet "den tempererede skala" , dvs kunne transponere alle melodier til alle tonearter, hvilket var noget nyt, da intervallerne før i tiden lød anderledes, da der ikke var samme frekvensforskel mellem hver halve tone.

Så den nye mulighed for at kunne spille frit mellem alle tonearter, gjorde et stort skridt indenfor udviklingen af musikken, og det endte da også med at Bach skrev et værk for samtlige 24 tone arter (12 i de forskellige dur og 12 mol-tonearter), for at slå fast, at nu kunne man spille i alle tonearter..

Håber det hjalp lidt på forståelsen af dur-mol-tonaliteten!

#6, ja æolisk er jo sådan set en ren mol skala - der er osse harmonisk- og melodisk mol:-)

#7 ja lige præcis - hvilket jeg prøvede at forklare i #4 og #6 ved brug af ikke-fagudtryk for bedre forståelse :)