Kemi

Disposition - Kemieksame

31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)
Hej,

Er der nogen der har nogen erfaringer, til forberedelse af kemi-eksamen. Jeg har for øjeblikket Kemi B - og skal forberede mig grundigt inden eksamen. Men kan ikke finde hoved og hale i noget af det - ved ikke hvor jeg skal starte osv.

Hvordan skal jeg gøre?

Brugbart svar (3)

Svar #1
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

Er det hvor du kan komme op i alle rapporter som er udført gennem årenes løb?

Svar #2
31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, det er det.

Men, lidt baggrundsviden skader nok heller ikke.
Er ikke så god til kemi, hvis jeg skal være lidt personlig.

Hmm, Så jeg skal simpelhen bare gennemgå mine rapporter, og så læse lidt "bredere" om det..
Som fx. ved rapporten med Syre/Base - skal jeg altså kigge lidt mere på pufferligningen osv fx?

Er heller ikke så god til reaktionsskemaer, hvilket er et stort minus.

Brugbart svar (2)

Svar #3
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

Egentligt skal du ikke holde dig slavisk til rapporterne. Du skal derimod fortælle kemien/teorien bag forsøget. Derfor skal du ikke nødvendigvis sætte dig 100% ind i rapporten, men faktisk hellere lære en masse teori om forsøget.

Om syre/baser kan du starte med at nævne det helt grundlæggende, som definitionerne for syrer/baser. Tegne reaktionsskemaer:

Syre + H2O --> Base + H3O+

Derefter borer du dig længere ind i teorien. Det er dog vigtigt, at du tager udgangspunkt i forsøget. Hvis det fx er omkring syre/base titrering, så fortæller du lidt om det. Du kan vise hvordan en titrekurve ser ud, og hvordan den ser ud jf. data fra forsøget. Alt efter hvilket syre/base forsøg det er, kan du også komme ind på andet så som pufferligningen, salte, pH-værdi (husk at den er logaritmisk), Ks og pKs/pKb værdier (ligevægte) m.m.

Brugbart svar (1)

Svar #4
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

Hvis du synes dine rapporter er for tynde, kan du læse teoriafsnittet i nogle af rapporterne her på siden, om samme emne.

Svar #5
31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Lige netop - det er lige præcis dette vi har gennemgået idag.
Men det er selvsagt vanskeligt når man ikke forstår det helt. Hvis man skal have årsagen til årsagen. Har man ikke den, kan de være temmeligt svært at forklare teorien bag, meget detaljeret.

Fx: Hvorfor? - Syre + H20 ---> Base + H+?
Er det fordi der bliver hældt noget neutralt (vand) i syre - som så ender med at være fortyndet i en sådan grad, at den afgiver en H+-ion.. Ligevægt.. Og dernæst styrer OH-?.. Hvor kommer OH- så fra?

Brugbart svar (1)

Svar #6
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

#5.
En syre afgiver hydroner/protoner/hydrogenioner. Ved en 100% hydronafgivelse, afgiver syren alle sine hydroner. Hvis der tages udgangspunkt i saltsyre (HCl), så afgiver den sit H (H+) til vandet. Tilbage står Cl (Cl-). Da en syre er kendetegnet ved at den kan afgive hydroner, og en base ved at den kan optage hydroner, er Cl- pludselig blevet en base - mens at vandet har fået en hydron i overskud.

HCl + H2O --> Cl- + H3O+

Svar #7
31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Dvs. At hvis du har en syre nede i en lille kop fx - og titrere med noget natriumhydroxid, som jo er en base.
Vil det jeg skrev før altså ske. Pludselig er væsken blevet til base.

Vidste ikke det også skete hvis man bare påførte syre noget vand.

Saltsyre (HCl) + Vand (H2O) --> Syren afgiver H+ --> CL- + H30+ (Grundet det ekstra H)?..

Brugbart svar (1)

Svar #8
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

#7.
Hvis en syre reagerer med noget base, så vil de neutralisere hinanden.

HCl + NaOH --> NaCl + H2O
ell.
2H+ + OH- --> H2O

Forestil dig, at 1 mol HCl "svømmer" over i 1 mol natriumhydroxid, så vil de ophæve hinaden.

Brugbart svar (1)

Svar #9
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

Rettelse:
H+(aq) + OH-(aq) --> H2O(l)

Svar #10
31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Hvad hvis du bliver ved med at fylde base (Natriumhydroxid), i syren. På et tidspunkt må der da ske det, at væsken bliver basisk.

Forstår iøvrigt ikke denne:
HCl + NaOH --> NaCl + H2O

1. De har byttet plads - HCl + NaOH --> NaCl + H2O
1 2
Hvorfor kommer Na pludselig hen på Cl?..

Styrer ikke helt til kemi. =/

Brugbart svar (1)

Svar #11
31. maj 2007 af -Zeta- (Slettet)

#10.
Ja, opløsningen bliver kun neutralt (pH 6-8) hvis du tilsætter lige meget af syre og basen. (Og at de har samme styrke og koncentration). Hvis du tilsætter mere base end syre, bliver opløsningen selvfølgelig basisk.

Du har saltsyre (HCl) i vandlig opløsning, dvs. i ionerne: H+ og Cl-

Og du har natriumhydroxid (NaOH) i vandlig opløsning, dvs. Na+ og OH-.

H'erne og OH'erne går sammen, og danner vand.

Derfor haves reaktionen reelt:

H+(aq) + Cl-(aq) + Na+(aq) + OH-(aq) --> Na+(aq) + Cl-(aq) + H2O(l)

Udover vand, er der kun Na+ og Cl- tilbage, som skrives NaCl(aq). Det er derfor det dannes.

Svar #12
31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Lyder logisk, faktisk.

Jeg tror jeg vil læse mine rapporter igennem - og lave lidt sidenoter - til teorien.

Kan jeg vende tilbage til dig, hvis der opstår forvirring. Du virker som om du er lidt skrappere til kemi end mig.. :)

Er faktisk selv HTX'er - Fysik & Mat A.
Kemi er som sagt ikke min stærke side.


Brugbart svar (3)

Svar #13
31. maj 2007 af Allie (Slettet)

Jeg har nogle notater til kemi B-niveau til at ligge her på siden. Så vidt jeg husker, har jeg stillet det hele op som dispositioner til de forskellige emner, jeg kunne komme op i. Du kan jo tage et kig og se, om det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du vil forberede dig. :)

Svar #14
31. maj 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Tusind tak :)

Brugbart svar (1)

Svar #15
02. juni 2007 af Gori (Slettet)

Håber det er i orden, at jeg tager emnet op igen. Jeg har meget svært ved at forstå denne formel.

Syre + H2O -> Base + H30

Min version af formlen:
Syren blandes op med vand (H2O), når vandet blandes med syren vil syren automatisk afgive sin Hydrogen (syre indeholder altid hydrogen). Vil det så sige at reaktionpilen viser, at syrens hydrogen samt vandet giver dannelsen, H3O. H3O er angivet til højre for reaktionspilen, vil det sige at den sidste dal af fx HCl, vil være Cl.

Efter min tænkning burde formlen da se sådan her ud: HCl + H2O -> Cl+ + H3O-

Minus fordi hydrogen molekylet har modtaget.
Plus fordi HCl har afgivet sit ene molekyle.

Så forstår jeg ikke, hvorfor formlen ved jer, ender sådan her:
HCl + H2O --> Cl- + H3O+

Brugbart svar (1)

Svar #16
02. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

#15.
Jeg formoder at du tænker på elektroner. Hvis et grundstof modtager nogle elektroner, så får den en negativ ladning. Hvis et stof afgiver elektroner, så får den en positiv ladning.

I syre-base kemi er det hydroner (hydrogenioner) som afgives/modtages. I saltsyre, er hydroner og chlorioner i vandlig opløsning.

HCl(aq) --> H+(aq) og Cl-(aq)

Vandet optager H+, som så får ét H mere (H_3_O), samtidig med, at den nu bliver positiv ladet.

H2O(l) + H+(aq) --> H3O+(aq)

Brugbart svar (1)

Svar #17
02. juni 2007 af Gori (Slettet)

Dvs. at hydrogenioner bliver positive ladninger når de modtager, mens de bliver negative når de afgiver.

Men hvorfor bliver Clorid så en base?

Brugbart svar (1)

Svar #18
02. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

Vandet virker som en base (overfor syre) så den optager hydronen.

"Men hvorfor bliver Clorid så en base?" Se #6.

Skriv et svar til: Disposition - Kemieksame

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.