Andre fag
Ikke uddannede lærere
Jeg sidder i denne situation, hvor jeg lige nu går i 2.G og lige har afsluttet biologi.. Den lærer vi har er egentlig ikke færdig uddannet lærer, og han er nærmest til "eksamen" med vores klasse.. Der har derfor også været en 3-4 moduler hvor der har været censorer til stede, men ellers har vi kun modtaget undervisning fra ham. Det viser sig så her ved årskaraktergivningen, at jeg føler mig uretfærdigt behandlet i forhold til min karakter, som ligger på 7, og jeg er ikke den eneste i klassen! Jeg har i prøverne fået 10, og ca. skiftevis 10 og 12 i mine skriftlige afleveringer, og jeg er rimelig aktiv i timerne, hvilket de andre i klassen også siger. Mit spørgsmål er om det er fair, at en endnu ikke uddannet lærer skal give vores afsluttende karakterer, som kommer til at stå på vores eksamensbevis, når der ikke har været anden overvågning end i de 3-4 moduler?
Svar #1
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
Vil du have min mening, så er spørgsmålet ikke hvorvidt det er fair, at en ikke-uddannet giver karaktererne.
Derimod lyder det som en yderst urimelig karaktergivning, hvis din beskrivelse af timernes forløb samt dine opgaver er korrekt. Dog mener jeg ikke, det har relevans at snakke om, hvorvidt han er uddannet eller ej.
Jeg synes, du bør indsende - og få de andre fra holdet til at gøre det samme - en skriftlig klage til din rektor i stedet, så han kan tage stilling til problemet. Jeg tror desværre bare, at eleven alt for ofte får ret i sådanne sager...
Svar #2
01. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)
Svar #3
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
I 2.g havde jeg det på samme måde i matematik - men fik heldigvis en ny lærer, som lod mig stige 2 karakterer skriftligt og én karakter mundtligt.
Men jeg synes alligevel, du skal give klagen en chance! Det kunne jo være, I var heldige, hvis det ikke kun omhandlede én uretfærdigt behandlet person. Om ikke andet kunne læreren få en påtale, så han i senere karaktergivninger vil tage jeres klager til efterretning.
Et helt andet alternativ kunne være at snakke med din lærer om det? Mange lærere er rent faktisk til at snakke med, synes jeg ...
Svar #4
01. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)
Jeg har allerede snakket med ham, og han sagde at 7 var en meget bred karakter efter den nye skala, og han også var tæt på at give mig et 10-tal, da jeg var mere aktiv i timerne end før hvor han også gav mig 7. men da han var lidt i tvivl ville han hellere give mig 7. Han kunne så godt se at mit skriftlige lå en del over det niveau, men da det var en mundtlig karakter, havde han valgt at se bort for alt skriftligt. Jeg kan godt forstå at det skriftlige måske ikke skal have den store indflydelse, men lidt må det da afspejle hvad jeg kan, fordi ellers kunne jeg lige så godt have afleveret lorte opgaver til 00, og stadig få 10 i årskarakter.
Svar #6
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
Er det tilfældet, må han selvfølgelig godt vægte opgaverne lavt, således at de måske tæller 10-20% af den samlede karakter. Det er tilfældet i de fleste fag.
At han har sagt, han godt er klar over, du har været meget aktiv, styrker netop din sag. Jeg synes bestemt ikke, hans argumentation holder! Tvivlssager bør oftest - efter min mening - komme eleverne til gode, især under den nye ordning, hvor én karakterstigning kan betyde meget! Jeg holder fast i, at du bør indsende en skriftlig klage...
Svar #7
01. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)
Tak for hjælpen, tror også jeg vil skrive en skriftlig klage, selvom jeg jo nok ikke vil få det store ud af det. Så må jeg jo bare op til eksamen og vise mit værd der i stedet:)
Det er bare lidt vigtigt for mig, da jeg helst skal bruge et snit på omkring helst over de 10, men ellers er der jo ikke så meget at gøre nu.
Svar #8
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
Men kæmp for det! Held og lykke...
Svar #9
01. juni 2007 af allan_sim
Jeg vil svare dig på, hvad du spørger om og ikke tage stilling til den konkrete sag, da jeg ikke kender den.
Ja - det er fair, at en "uuddannet lærer" karaktergiver de hold, som han selv har undervist og skal føre til eksamen. Enhver gymnasielærer har normalt en lang faglig uddannelse bag sig i form af en kandidatuddannelse på universitetet. Han har således rigelig faglig ballast til at vuderere, hvor jeres kompetencer ligger. Pædagogikumuddannelsen er en forholdsvis lille indførsel i praktisk og teoretisk pædagogik, og den er bestemt ikke centreret om, hvordan man vurderer elever karaktermæssigt. Der er helt andre ting, der typisk er betydeligt vanskeligere at forholde sig til som ny lærer.
Men måske har du forslag til et alternativ - et der er økonomisk ansvarligt og derfor ikke involverer aflønning af to lærere.
Svar #10
01. juni 2007 af DanielPetersen (Slettet)
Svar #11
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
Jeg spørger ikke om noget :P
Jeg er enig i dit udsagn om, hvorvidt det er fair eller ej, hvilket jeg også har givet udtryk for i ovenstående svar.
Jeg har ikke forslag til yderligere alternativer - men enhver, der føler sig dårligt behandlet, er i sin ret til at indsende en skriftlig klage til rektor. Desuden er det ikke min erfaring, at skolerne helst ser sig fri for dette, da vores skole netop gør meget ud af at gøre opmærksom på denne mulighed...
Svar #12
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
At han tager sit arbejde seriøst, betyder jo ikke, at elevernes samlede gennemsnit skal trækkes ned.
Ifølge beskrivelsen vil eleven i pågældende sag være i stand til at få 10 uden videre held osv. til eksamen, hvorfor det er min vurdering, at han selvfølgelig også skal have en 10'er i årskarakter.
Svar #13
01. juni 2007 af allan_sim
Hov, det var selvfølgelig til #0 og ikke til dig :-)
Men det var heller ikke for at forhindre en klage. Jeg skriver jo netop, at jeg ikke vil tage silling til den konkrete sag, men derimod ønsker at svare generelt.
Svar #14
01. juni 2007 af baaaay (Slettet)
Godt, godt. Det lader til, at vi i så fald er helt enige :-)
Svar #15
01. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)
Tak for dit svar, og det kan da godt være det er fair.
Jeg synes bare at min lærers undervisningsmetoder ikke rigtig holder, og der er mange ting han ikke har styr på. Hvis vi foreksempel spørger om spørgsmål lidt ud over bogen får vi at vide "Det ved jeg ikke, find ud af det", hvilket jeg synes ødelægger lidt undervisningen, hvis man gerne vil vide lidt mere om et enkelt emne. Og det er ikke sådan han så undersøger det til næste time. Det virker lidt uforberedt, men det kan jo bare være os der har været lidt uheldig med læreren. Vi har også flere gange fået rapporter, som det så viser sig at være fejl i,men han er jo menneskelig og fejler også, synes bare det har virket utroligt uforberedt i nogle af hans timer.
Svar #16
01. juni 2007 af allan_sim
Sådan en situation kan også opstå med en erfaren lærer, og det er igen en konkret situation. Det ændrer ikke på mit generelle svar.
Svar #17
01. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)
Svar #18
01. juni 2007 af allan_sim
Så må du diskutere den konkrete situation og ikke stille et generelt spørgsmål. Som tidligere nævnt kan jeg af gode grunde ikke forholde mig til en konkret sag, som jeg ikke kender noget til.
Jeg kan kun generelt udtale, at karaktergivning ikke lige er det, der udgør det største problem for nye lærere.
I øvrigt vil vedkommende ikke bestå pædagogikum, hvis hans faglige niveau ikke er acceptabelt.
Svar #19
01. juni 2007 af stræber-pigen (Slettet)
Skriv et svar til: Ikke uddannede lærere
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
