Oldtidskundskab
Perspektivering, emner og tema til eksamen?
05. juni 2007 af
Merit-HB (Slettet)
Til de forskellige historier (pensum står nedenunder, ting som ødipus, sokrates forsvarstale og platons historier), som jeg har læst, hvilke overordnede emner, temaer og perspektiver er gode at tage fat på?
Jeg er ikke sikker på hvordan jeg skulle få en længere samtale til at gå om disse bøger. Har i nogle gode samtaler, emner, temaer og perspektiver man kan tage i sammenhæng med nogle af de historier eller oldtidskundksab generelt ?
Desuden føler jeg mig også lidt usikker på kunst og arkitektur i oldtiden - ved i om der er nogle gode opgaver eller noter til disse ting, jeg har kigget lidt, men hvis i kender en god en lytter jeg spændt. Tak på forhånd
Mit Pensum lyder således:
Ødipus
Sokrates forsvars tale
Odyssen 6-sang,9-sang og 22-sang
Herodot i udv. V. Hastrup og Hjortsø, Gyld.:
Kong Kroisos - heraf opgives: s. 12-16; 23-27
Polykrates’ Ring
Kampen mod Perserne
Det er de større værker, af mindre ark og historier har vi
Platon Hulemyten
Platon Symposion
Thukydid gravtalen og Thukydid Athen og Melos
Og Xenofon Oikonomikos -s.31top – s.40(ix); s.43(x,2) – s.46(xi,
Jeg er ikke sikker på hvordan jeg skulle få en længere samtale til at gå om disse bøger. Har i nogle gode samtaler, emner, temaer og perspektiver man kan tage i sammenhæng med nogle af de historier eller oldtidskundksab generelt ?
Desuden føler jeg mig også lidt usikker på kunst og arkitektur i oldtiden - ved i om der er nogle gode opgaver eller noter til disse ting, jeg har kigget lidt, men hvis i kender en god en lytter jeg spændt. Tak på forhånd
Mit Pensum lyder således:
Ødipus
Sokrates forsvars tale
Odyssen 6-sang,9-sang og 22-sang
Herodot i udv. V. Hastrup og Hjortsø, Gyld.:
Kong Kroisos - heraf opgives: s. 12-16; 23-27
Polykrates’ Ring
Kampen mod Perserne
Det er de større værker, af mindre ark og historier har vi
Platon Hulemyten
Platon Symposion
Thukydid gravtalen og Thukydid Athen og Melos
Og Xenofon Oikonomikos -s.31top – s.40(ix); s.43(x,2) – s.46(xi,
Svar #1
05. juni 2007 af Merit-HB (Slettet)
Ind til videre har jeg følgende emner i tankerne:
Ødipus: Determinisme. Até->Hybris->Nemesis. Lykke; En mand kan ikke sige han er lykkelig, før hans liv er til ende, da en mands lykke først er sikret med den sidste dag og hans død (Dette kan perspektiveres til det præcist Solon sagde i Herodot til Kroisos, nemlig at lykken først kan bestemmes når døden er indtruffet).
Der er også Gudesynet - Gudesynet har løbet igennem forskellige faser igennem den græske historie, de 4.faser
1)Illiaden: Tilstede I egen skikkelse (fysisk)
2)Odysse: tilstede i lånt skikkelse (dyr, andre pers.)
3)Herodot+sofokles: til stede som kræfter i baggrunden (ikke fysisk til stede)
4)Thukydid+Eurupides: Guderne spiller ingen rolle (Sofisternes indflydelse og idé)
Og her er Sofokles værk, som beskrevet i 3., domineret af en meta-fysisk guddommelighed. Da guderne trækker i trådene ovenfra,og apollons ord kommer til at blive sandhed på trods af Ødipus modstridighed.
I forhold til Sokrates forsvarstale kan man vel spinde en tale om de nye rationelle retninger som opstod i Athen.
Religionen var jo i højsædet, men sofisterne prøvede at ændre verdenssynet, og påtrods af Sokrates ganske vist ikke var nogen sofist - Så var han en mand der bestemt værdsatte og brugte sin fornuft til fulde.
Sokrates var jo en Filosof, men hans tanker og opførsel var måske for progressive i forhold til sin samtid, og endvidere var han for respektløs over for dem han afslørede som værende uvidende.
Jeg vil meget gerne høre nogle tilføjelser hvis der er nogle der har nogen !
Ødipus: Determinisme. Até->Hybris->Nemesis. Lykke; En mand kan ikke sige han er lykkelig, før hans liv er til ende, da en mands lykke først er sikret med den sidste dag og hans død (Dette kan perspektiveres til det præcist Solon sagde i Herodot til Kroisos, nemlig at lykken først kan bestemmes når døden er indtruffet).
Der er også Gudesynet - Gudesynet har løbet igennem forskellige faser igennem den græske historie, de 4.faser
1)Illiaden: Tilstede I egen skikkelse (fysisk)
2)Odysse: tilstede i lånt skikkelse (dyr, andre pers.)
3)Herodot+sofokles: til stede som kræfter i baggrunden (ikke fysisk til stede)
4)Thukydid+Eurupides: Guderne spiller ingen rolle (Sofisternes indflydelse og idé)
Og her er Sofokles værk, som beskrevet i 3., domineret af en meta-fysisk guddommelighed. Da guderne trækker i trådene ovenfra,og apollons ord kommer til at blive sandhed på trods af Ødipus modstridighed.
I forhold til Sokrates forsvarstale kan man vel spinde en tale om de nye rationelle retninger som opstod i Athen.
Religionen var jo i højsædet, men sofisterne prøvede at ændre verdenssynet, og påtrods af Sokrates ganske vist ikke var nogen sofist - Så var han en mand der bestemt værdsatte og brugte sin fornuft til fulde.
Sokrates var jo en Filosof, men hans tanker og opførsel var måske for progressive i forhold til sin samtid, og endvidere var han for respektløs over for dem han afslørede som værende uvidende.
Jeg vil meget gerne høre nogle tilføjelser hvis der er nogle der har nogen !
Skriv et svar til: Perspektivering, emner og tema til eksamen?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.