Perspektivering, emner etc.

Hmm vi kunne jo hjælpe hinanden, nu da vi åbenbart har præcist samme titel :P.

Med hensyn til Herodot: Polykrates ring, lad os begge komme med nogle kommentarer til den, så vi begge kan blive dygtige på det.

Ja Polykrates det var jo kongen af Samos - han havde haft usædvanlig stor medgang, rent faktisk havde han udelukkende haft medgang. Dette bekymrede hans ven, kongen af ægypten, fordi!

Med intens og udelukkende medgang, vil der før eller senere, ramme en intens modgang - Det er her at Herodots syn vel skinner igennem, nemlig at mennesket er determineret (skæbne bestemt) til at leve et liv i mådehold (centralt for mennesket) og da Polykrates på ingen måde lever i mådehold men tværtimod lever i overflod med alt gående godt, så vil guderne blive misundelige og straffe ham. Fordi ifølge Herodot så blev guderne nemligt misundelige.

Polykrates tog så disse ord til overvejelse og prøvede at skaffe sig af med sin ring, det han havde mest kært, så han kunne balancere sin medgang med modgang. Og på den måde leve et liv i balance og mådehold som mennesket skal.

Men ak, ringen kom tilbage, og ægyptens konge indså nu, hvad der vel også er herodots budskab - Man kan ikke ændre på skæbnen, Polykrates vil blive straffet og han vil møde den hårde modgang.

Polykrates, vælger at overhøre sin datters bedende anmodning om at blive, og derigennem viser han vel en arrogance og hybris (=han vil blive straffet). Han rejser hen til en persisk gut, kan ikke huske navnet pt., og han bliver herhenne dræbt på en usigeligt ond måde, det kan ikke skildres siger Herodot, dette er så den intense og udelukkende modgang som måtte komme.

Skæbnen er så bleven opfyldt og Herodot adlyder de love som guderne og skæbnen har sat i verdenen.

Man kan ikke ændre på sin skæbne. (Han prøvede med ringen men fejlede).

Mennesket skal leve i mådehold, dvs. med måde. Han levede i komplet medgang og storhed. Det medfører at guderne bliver misundelige, og det medfører at Polykrates bliver straffet.

Man kan perspektiverer til Ødipus her, da de virkeligt deler mange træk. Begge er konger. Begge får varslet en dyster skæbne, den ene af oraklet den anden af den ægyptiske konge. Begge prøver igennem historien at undvige deres skæbne. Men begge ender slutteligt med at bøje under for skæbnen og gudernes love.

Até (forblindelse) -> Hybris (overmod) -> Nemesis (Straf) - Kan vel sagtens anvendes et sted her, sidder og overvejer hvor dog.

Hvad mener du?

Forresten kunne jeg rigtigt godt bruge noget analyse, emner og gennemgang af 9. og 22. sang af odyssen hvis du vil fortælle mig lidt

Øh, med hensyn til hybris, nemesis, ate:
Polykrates begår hybris ved at være så heldige, guderne bliver simpelthen misundlige - nemesis er jo så at han dør så grusomt..
Ate: Polykrates er så forblindet af sit held at han ikke lytter til sin venner

Havde slet ikke tænkt på det med ødipus.. godt tænkt :)
Jeg fandt en analyse af 9. sang herinde...
22. sang har jeg bare skrevet resumé til :)

Ud over det ligger der en super god opgave herinde om Polykrates' ring.. Der er simpelthen alt nødvendigt i :)

er du ikke lige sød at linke den gode opgave til polykrates ring så ! hvis der er andre gode opgaver til nogle af de her vil jeg også gerne se dem!

 man kan også let perspektivere til "Kong kroisos" også af Herodot. Det er det samme emne der bliver berørt

 Til nye der læser dette som forståelseskilde, så kan jeg bidrage med at den misundelse der nævnes fra gudernes side kaldes FTONOS. 

Så altså

- Até (forblindelse) -> Hybris (overmod) ->Ftonos (gudernes misundelse)-> Nemesis (Straf)