Samfundsfag

Retfærdig karakter eller ej - hvad synes du?

06. juni 2007 af brugge (Slettet)
Hej alle.

Så har jeg været oppe til mundtlig eksamen i samfundsfag... Som I nok har gættet, så gik det ikke helt, som jeg havde håbet/forventet, og derfor opretter jeg nu denne tråd, fordi jeg er utilfreds med min karakter.
Det overordnede emne drejede sig om politik. Der var så tre delspørgsmål, et redegørelses- et analyse- og et vurderingsspørgsmål.

Det første spørgsmål lød: "Hvilke muligheder har en person for at få politisk indflydelse".

Her kom jeg ind på de åbenlyse såsom at deltage ved valg, demonstrationer, melde sig ind i interesseorganisationer, politiske partier og græsrodsbevægelser. Ydermere nævnte jeg mediernes stigende rolle i det senmoderne samfund (dvs. jeg mener, at man kan få indflydelse gennem medierne nu til dags). Til sidst nævnte jeg systemmodellen, som viser, at folks meninger (naturligvis) spiller en stor rolle for politikernes beslutninger, og derfor må de høre dem.


Næste spørgsmål kan jeg desværre ikke huske formuleringen på, men det lød noget i retning af, at unge i dag er blevet mere venstreorienterede, og det skulle man så analysere, hvorfor de var blevet. Hertil fik man en artikel, som jeg desværre ikke kan finde tilgængelig på nettet. Deri stod der dog bare, at antallet af medlemmer i SUF var steget fra 415 til 992 på 3 år, og interessen for SUF bl.a. skyldtes, at den borgerlige regering havde siddet i lang tid, og at de ville gøre op med kapitalismen.
Her kom jeg så ind på, at de unge var blevet mere venstreorienterede pga.:

Den borgerlige regering har siddet længe ved magten (de nge ønsker noget nyt).
Fokus på solidaritet, ligestilling og omsorg for omverdenen er i fokus pt.
Kapitalisme - de "røde unge" ønsker at nedbryde dette pga. den uretfærdige omfordeling af løn og udbytning af arbejderne. Det førte mig så videre til at snakke om ideologierne, fx liberalisme kontra marxisme og derved kom jeg også ind på nogle økoonmiske aspekter, idet jeg inddrog markeds- og planøkonomi og hvad det så vil sige.
Primær/sekundær socialisering har "byttet plads" - de unge har gjort oprør mod deres forældre, vennerne betyder meget. dobbeltsocialisering blev også nævnt og forklaret, dog først efter censor gjorde mig opmærksom på det.
Derefter gik jeg så mere ned i teksten og sagde så, at fordoblingen af medlemstallet bl.a. kunne forklares ved, at der er gjort op med det traditionelle samfund. Dog strider det mod modernitetens individualisme-begreb, som jo gør, at gruppers tilhørsforhold falder fra hinanden, dvs. det er ikke lige så spændende i dag at være med i en gruppe.


Sidste spørgsmål var så at jeg skulle vurdere, hvorvidt der er sket en venstredrejning blandt de unge i dag. Jeg nævnte bl.a., at også mange unge stemmer til den yderste højrefløj, hvilket kunne tyde på, at det er "på mode" at stemme irrationelt. Der var ikke så meget mere tid, fordi de havde spurgt om en masse, så vi nåede ikke så meget mere.

Jeg må indrømme, at jeg selv synes, at det var gået godt. Havde regnet med et 9-tal faktisk.
Nej. Jeg fik så 7.
Lærers og censors kritik gik for det første på, at jeg ikke kom ikke nok ind på især økonomi såsom markeds- og planøkonomi, og at jeg skulle snakke meget mere om marxisme kontra den liberale tankegang. Desuden skulle jeg også snakke meget mere om de sociale faktorer, som de desuden sagde, at jeg ikke havde styr på - what? Den primære socialisering foregår da traditionelt i familien, men er nu blevet "overtaget" af venner/skole/omgangskreds - det sagde jeg bl.a., og det er da ikke forkert?
De mente simpelthen, at jeg skulle komme mere ind på politik OG økonomi OG sociologi.
Endvidere mente de, at de skulle "hive" tingene ud af mig - all right, dette er til dels rigtigt, men når man ikke har forstået, hvorfor det er SÅ vigtigt at snakke om kapitalisme og de økonomiske faktorer, så er det jo ikke lige det, man selv begynder at fortælle om.

MIN kritik går så på, at jeg ikke kan forstå, at jeg fik et 7-tal. Jeg mener selv, at jeg kom ind på de væsentligste ting, men jeg vil så også erkende, at jeg lærer + censor da spurgte ind til nogle ting, som jeg ikke lige selv kom på banen med, hvilket naturligvis skal trække ned.
Desuden - og det er efter min mening et stærkt argument - har jeg snakket med 5 andre, der også var oppe. Deres spørgsmål drejede sig alle kun om ET emne fx udelukkende om økonomi eller sociologi osv.. Det mener jeg ikke, er retfærdigt - er det det? Spørgsmålene er jo MEGET forskellige... En fik fx at vide, at han skulle redegøre for de økonomiske skoler og vurdere, hvilke politikker og politiske instrumenter man kan bruge til at forhindre overophedning - det er efter min mening simpelt, da der findes et reelt svar på dette, som står i grundbogen...
Ja, selvfølgelig er jeg påvirket af det hele og har et meget subjektivt syn på det. Det er jo også derfor, jeg gerne vil høre, hvad DU synes! :)

Er jeg bare den største tudeprins, og burde jeg ha' fået 03? Eller er jeg simpelthen genial og burde have fået 10? Ja, min holdning kender I jo nok, men jeg vil meget gerne høre jeres argumenter for/imod 7-tallet, og jeg håber, at I vil bidrage med jeres synspunkter, så jeg kan vurdere endnu bedre, hvorvidt jeg skal indberette episoden til rektor med henblik på en decideret klage. Min kæreste sagde, at der sidder mange flinke studerende, som gerne svarer på mangt og meget, så derfor håber jeg, at I vil give jeres mening til kende. :)

Hvis I mangler uddybning eller præcisering af noget, så skriv endelig! Alt det ovenstående er bare lige skrevet hurtigt ned, så jeg kunne komme ud med det.

Venlig hilsen Christian.

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni 2007 af louisefriis88 (Slettet)

kender ikke så meget til samfundsfag, men min erfaring fra andre fag er at hvis man sagtens kan snakke og snakke og føle man siger noget, men hvis man ikke siger ordene som i dit tilfælde liberalisme og maxisme, ja så snakker man som i en normal samtale... og det er jo ikke det du skal, du skal snakke lidt som om at du er ved at lære din lære noget nyt... snakke et fagligt sprog...

så ud fra det du skriver tror jeg at du er kommet til at sige en del rigtige ting, men ikke har brugt så meget af det du har lært i timerne...

Brugbart svar (0)

Svar #2
06. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Dit eksamensspørgsmål forvirrer mig lidt...

2. delspørgsmål lader til at tage udgangspunkt i, at unge (over en kam?) er blevet mere venstreorienterede, men den eneste begrundelse for dette er, at medlemstallet i SUF er vokset?

Bagefter skal du så vurdere, om det er tilfældet at unge generelt er blevet mere venstreorienterede? (Men var det ikke allerede udgangspunktet for 2'eren?)

Derudover er jeg ikke sikker på, at jeg har forstået lærer og censors kritik af dig. I hvilken forbindelse skulle du inddrage planøkonomi vs. markedsøkonomi noget mere? (og skrev du ikke at du allerede havde gjort det i 2'eren?)

Svar #3
06. juni 2007 af brugge (Slettet)

#1
Hmm er ikke helt sikker på, hvad du mener. Jeg mener i hvert fald bestemt, at jeg brugte rigtig mange samfundsmæssige termer, og jeg brugte skam meget af pensummet og det, jeg har lært i timerne. Derfor undrer karakteren mig. :)

#2
Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke kan huske den eksakte formulering, idet man ikke måtte tage teksten med ud.
Jeg kan dog huske, at 3. spørgsmål gik ud på, at man skulle vurdere, hvorvidt holdningen hos de unge generelt var blevet mere venstreorienteret.
2. spørgsmål er jeg lidt i tvivl om, men ja, det var unge set over én kam. Man skulle så analysere årsagerne til, at de var blevet mere venstreorienteret, mener jeg vist. Dvs. man skulle selv finde begrundelser for, at de unge er blevet mere venstreorienterede, artiklen fastslog det blot.

Undskyld at jeg ikke kan huske formuleringen, det var da irriterende... Jeg kan heller ikke få formuleringen af min lærer, da der er andre elever, der skal op i morgen og kan trække det samme emne (uh de er heldige!).


Ja, jeg forstår som sagt heller ikke deres kritik med at jeg bl.a. skulle inddrage flere økonomiske aspekter, og jeg forstår heller ikke, hvordan jeg skulle kunne inddrage plan- og markedsøkonomi mere, end jeg allerede havde gjort. For jo, jeg snakkede om dem i 2'eren, men åbenbart ikke i en tilstrækkelig stor grad - for det har åbenbart RIGTIG meget at gøre med, om/hvorfor de unge er blevet mere venstreorienteret...

Jeg har først sat mig ned nu og reelt forstået, hvad det var, de sagde til mig, så jeg spurgte ikke videre ind til deres kritikpunkter. Agter at sende en mail til min lærer snart, ville bare meget gerne høre folks opfattelser af problemstillingen.

Hvis du stadig er forvirret over problemstillingen, så er vi to, men i så fald må du eller andre meget gerne spørge, så skal jeg forsøge at svare på en bedre måde. :)

Venlig hilsen Christian.

Brugbart svar (0)

Svar #4
06. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Hehe, ja jeg synes sgu stadig, det virker som et underligt spørgsmål.

Angående 2'eren: Det virker enddog _meget_ underligt, at man kun måler graden af generel "venstreorienterethed" hos unge på antallet af medlemmer hos SUF. Det kan endda være svært bare at måle antallet af unge mennesker med holdninger der minder om SUF's på medlemstallet, for det kan jo være, at SUF bare er blevet bedre til at mobilisere deres tilhængere.
For SUF's vedkommende virker det relevant at tale om planøkonomi versus markedsøkonomi og marxisme versus liberalisme (jf. for eksempel http://socialistiskungdomsfront.dk/omsuf/9/minimumsprogram ) - jeg er dog selvsagt ikke i en position, hvor jeg kan vurdere, hvor meget der skal til ;-). Dog virker det bestemt også relevant at tale om gruppesocialisering osv., for det er jo ikke helt til at sige, hvor stor en del af SUF's medlemmer, der er overbeviste marxister, og hvor stor en del der bare er imod regeringen, men som politisk måske egentlig ligeså godt kunne passe ind i SFU.

Ser man bredere på venstrefløjen, virker det i mine øjne lettere fjollet at tro, at en opbakning til planøkonomi kan være årsag til, at flere unge placerer sig på venstrefløjen end tidligere. Selv problemer som en af nogen påstået øget ulighed osv. kan udmærket løses inden for en velfærdsstat, der accepterer markedet.


Svar #5
06. juni 2007 af brugge (Slettet)

Tjah, du kan have ret i, at det er mærkeligt. Grunden er bare, at SUF som det eneste ungdomsparti har fået (mange) flere medlemmer i løbet af de seneste år, hvilket oplyses i artiklen.
Ja, det er helt sikkert relevant at tale om ideologi og økonomisk ståsted, men jeg mener ikke, at der skal tales mere end nogle minutter om det. Jeg kom ind på, hvad marxismen finder dårligt ved kapitalismen, og jeg nævnte også, at SUF'ere naturligvis ikke alle er marxister, der er jo også tilhængere af socialismen, hvilket jeg også nævnte.

Til eksaminationen nævnte jeg intet om, at planøkonomi er en årsag til, at der er kommet flere venstreorienterede unge, men blot at den marxistiske ideologi, som de jo overvejende tilhører, går ind for planøkonomi.
Endvidere snakkede jeg rent faktisk også om velfærdsstaten, og om hvordan den kapitalistiske stat er i en bedre position til at finansiere den osv..

Hm, jeg må forresten indrømme, at jeg ikke kan se din vurdering af mit spørgsmål... Klynker jeg for meget, og har jeg ikke fået det væsentlige med - hvad mener du? :)

Brugbart svar (0)

Svar #6
06. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Hehe, det er skam ganske rigtigt, at jeg ikke rigtig har gjort noget forsøg på at vurdere din sag, for det er sgu næsten umuligt :-)

Umiddelbart lyder du dog til at være kommet rundt om spørgsmålene og også til at have fået inddraget fagets begreber, og på den måde lyder et 7-tal måske i underkanten, men igen: Det kommer jo meget an på, hvordan den konkrete eksamination er forløbet.

Hvordan med spørgsmål 3? Fik du slet ikke noget bilag til det (for det er da svært at forholde sig til det spørgsmål uden talmateriale).

I en evt. klage ville jeg nok i dit sted komme ind på formuleringen af spørgsmålet. Medmindre du husker forkert virker det altså stadig - for mig - temmelig fjollet at skulle analysere en stigende grad af generel venstreorienterethed ud fra en stigning i SUF's medlemstal (hvor bilaget nævner, at det er det eneste venstrefløjsungdomsparti, hvis medlemstal er steget), hvorefter man så i næste delspørgsmål skal vurdere, om denne venstredrejning så også har fundet sted.

Svar #7
06. juni 2007 af brugge (Slettet)

Nej, fik ingen bilag til spg. 3 - derfor var det et meget åbent spørgsmål, som der egentlig ikke findes noget konkret svar på. Jeg havde bare de der tal fra artiklen med, at SUF har oplevet en medlemsstigning fra 415 til 992 over 3 år. Det var det.

Men du har helt ret, agter heller ikke at indsende en klage uden at have set spørgsmålet igen, det er klart. :) Vil nok også lægge mest vægt på formuleringen, som var meget mere kringlet - og omfattende! - end alle de andre, jeg har hørt (har hørt 6-7 andre).

Venlig hilsen Christian.

Skriv et svar til: Retfærdig karakter eller ej - hvad synes du?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.