Dansk
Herman Bang - Ved Vejen...
27. april 2004 af
Y.vs.J (Slettet)
Hej godt folk!
Nu sidder jeg, og kan snart øjne dansk opgaven...! (jikes!) ... Jeg har valgt at skrive om Herman Bangs roman "Ved Vejen". Problemet er bare, jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal analysere den..!? Jeg fandt (overraskende nok) bogen forholdsvis god, og er selv kommet frem til, at der skal sammenlignes nogle af de mænd der er i Katinkas liv..!!
Hvis der er nogle der har nogle gode ideer til, hvad der skal trækkes frem i romanen, hvordan den evt. kan analyseres eller bare nogle gode tip/tricks/ideer!! - Det kunne bare hjælpe mig super meget...! På forhånd tak!
Øvrige tip til danskopgaven modtages gerne ;)
Nu sidder jeg, og kan snart øjne dansk opgaven...! (jikes!) ... Jeg har valgt at skrive om Herman Bangs roman "Ved Vejen". Problemet er bare, jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal analysere den..!? Jeg fandt (overraskende nok) bogen forholdsvis god, og er selv kommet frem til, at der skal sammenlignes nogle af de mænd der er i Katinkas liv..!!
Hvis der er nogle der har nogle gode ideer til, hvad der skal trækkes frem i romanen, hvordan den evt. kan analyseres eller bare nogle gode tip/tricks/ideer!! - Det kunne bare hjælpe mig super meget...! På forhånd tak!
Øvrige tip til danskopgaven modtages gerne ;)
Svar #1
27. april 2004 af starF (Slettet)
Indledning
Det 19. århundrede var en periode præget af forandring. Indenfor områ-derne økonomi, politik og naturvidenskab blev fundamentet for nutidens tænkemåde etableret. Det moderne gennembrud er det litterære udtryk af denne forandring og er således et produkt af de europæiske strømninger der udøvede deres indflydelse i det 19. århundrede, nærmere bestemt en kapitalistisk økonomi, en politisk demokratisering og en naturvidenskabelig revolution.
Et samspil mellem den økonomiske udvikling, demokratiseringen og sekulariseringen skaber i slutningen af det 19. århundrede nye sociale ud-viklingsrammer. Georg Brandes indser denne realitet og bemærker at de nye strømninger ikke er at aflæse i den danske litteratur. Georg Brandes forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19. Århundredes Litteratur beskriver for første gang i Norden den litterære revolution der overalt i Eu-ropa er under opsejling. Med denne forelæsningsrække destruerer han i løbet af kort tid fundamentet for romantikkens litteratur (i særdeleshed den nationalromantiske, der dyrker institutionerne: Gud, konge, fædreland og familie) og baner derved vejen for de nye ideer og teknikker. Årsagen til at Brandes ideer vinder indpas skal ses i lyset af samfundsudviklingen. I takt med industrialiseringen og Darwins teorier om at mennesket stammer fra aberne, bevæger virkeligheden sig til stadighed længere væk fra den ro-mantiske drømmeverden. Denne indbyrdes afstand er tydeligvis blevet for stor, hvorfor rationaliteten også har vundet indpas i litteraturen. Forfattere i perioden øjner nu muligheden for at påvirke den almene meningsdannelse og måske endda herigennem udjævne betydelige sociale forskelle. Den danske litteratur bliver naturalistisk, den bliver rationelt underbygget og den forstår at udøve en samfundskritik der, ifølge Brandes, indikerer at litteraturen lever. Temaerne bliver blandt andre det kapitalistiske samfund, religionens plads i det moderne verdensbillede og forholdet mellem de to køn.
De fleste naturalistiske forfattere i perioden nøjes ikke med at lade naturvidenskaben påvirke temaerne i litteraturen, men hylder også dens væsen i form af fortællestilen, nærmere bestemt impressionismen, hvis mål er at opretholde fortællerens objektivitet.
Herman Bangs novelle Ved Vejen fra 1886 er et værk der illustrerer samfundsudviklingens indvirkning på den litterære front. Herman Bang blev født i 1857 i et børnerigt præstehjem på Als. Den første Barndomstid var lykkelig og Herman Bang var tæt knyttet til sin mor. Faderen lider af begyndende sindssyge. I 1871 dør moderen af tuberkulose og faderen få arbejde i en kirke på Sjælland, men må opgive da hans sindssyge bryder ud og han må indlægges. Herman Bang sendes på kostskole, Sorø Aka-demi, hvor han tager studentereksamen og her gør han sin første homo-seksuelle erfaring og får lyst til at blive skuespiller. Faderen dør i 1875 og Bang bor hos sin farfar i København hvor han læser statskundskab. Bag-efter rejste Bang rundt i Europa, hvor han tjente som digter og journalist, instruktør og oplæser. Hvad der fik afgørende betydning for Bangs liv og forfatterskab var hans homoseksualitet. Bang blev gjort til grin og andre forfatter kritiserede Bang for hans seksualitet frem for at anmelde hvad han skrev.
Inspirationen til Ved Vejen fandt Bang på en togrejse, hvor han fra sin kupé så kvindens blege ansigt, der senere skulle blive til Katinka, igennem et vindue i stationsbygningen. Han så håbløsheden og ligegyldigheden, begge resultatet af drømmens og længslens resignation. Der bag vinduet så han en historie der måtte fortælles. En historie om den længsel der er produktet af øjnenes flugt fra kroppens fysiske rammer, illustreret tydeligst igennem Katinkas fortabelse over billederne af den blinkende sol over bjergene og over Neapel. Igennem stationsvinduet så kvinden det moder-ne liv illustreret i togrejsen i kontrast til stilstanden i provinsbyen. Vinduet fungerer som en mulighed for tankeflugten gennem øjnene og for dag-drømmerierne.
Temaet i romanen Ved Vejen er kærlighed/længsel. Katinka er gift med stationsforstander, tidligere løjtnant Bai. Hun har ikke giftet sig af kærlighed. En dag med toget ankommer en ny forvalter, Huus. Mellem Katinka og Huus opstår der sympati, der bliver til venskab og fortrolig øm-hed. Katinka oplever for første gang forelskelsen og kærligheden for og fra et andet menneske. De bliver dog enig om at skilles og Huus rejser til ud-landet, mens Katinka visner hen og dør af sin længsel efter kærligheden. Det moderne gennembruds temaer var b.la. netop tomhed, splittelse og længsel.
For at kunne påbegynde en dybere analyse af Ved Vejen følger et kort oprids af romanens hovedlinjer.
Ved Vejen illustrerer livet i en provinsiel stationsby. Den koncentrerer sig om Katinka Bais liv i den lille by hvor jernbanen er den eneste kontakt til omverdenen. Katinka er gift med stationsforstander Bai og har, da vi introduceres for hende, overvundet den nervøsitet hun følte i begyndelsen af ægteskabet. Men det rutineprægede forhold til Bai brydes da den nye forvalter, Hr. Huus, ankommer til byen. Han forstår sig på de nære ting og vinder hurtigt Katinkas kærlighed. Deres forhold udvikler sig og manifeste-rer sig tydeligst i en markeds tur hvor forskellene mellem Bai og Huus ty-deliggøres. Forholdets kulminationen findes i en scene hvor de to befinder sig alene i lysthuset i forbindelse med en selskabsleg. Her kysser de hin-anden og indser at de herefter må skilles. Huus rejser bort og savnet medvirker til Katinkas helbredsproblemer. Katinka dør i en ung alder uden at gense Hr. Huus.
Stille eksistenser
Forholdet mellem mand og kvinde var, som tidligere nævnt, et ofte debat-teret emne i tiden omkring det moderne gennembrud. Ikke mindst hos Herman Bang hvor kvindelige hovedpersoners, ofte ulykkelige, skæbne illustreres som her i Ved Vejen. Herman Bang har døbt disse personer de stille eksistenser. Dermed primært ment at de forbliver i deres undertrykte sociale position. Det beskrevne forhold mellem en gift kvinde og en anden mand må i datidens samfund ikke betragtes som ualmindeligt, men der-imod ofte forekommet som produktet af ’praktiske’ ægteskaber.
De stille eksistenser i Ved Vejen er centrale for forståelsen af teksten som helhed. Den mest åbenlyse af de stille eksistenser i romanen er Frøken Jensen der til tider fremstå som personificeringen af dette begreb. Med sit stille liv i det sociale vakuum og sin håbløse skæbne er hun ideel for Bang. Sammen med Abel-søstrene fungerer Frøken Jensen nemlig som forkla-ring på Katinkas handlemåde. Bang illustrerer således alternativerne og gør det derigennem klart hvorfor Katinka og Huus’ forhold er umuligt.
Katinka fremstår, ligesom frøken Jensen, tydeligt som værende en stille eksistens. Hun er en drømmer. Ikke en visionær eller frembrusende drømmer, men en drømmer i det stille. Hun dvæler ved sit klaverspil, natu-ren og minderne om de ungepige-forestillinger der senere er bristet. Men hun forsøger ikke at realisere de romantiske drømme, at omforme virkelig-hedens trivialitet i sine drømmes billede. Til sidst dør hun af længslen efter at realisere sine drømme. Hun dør af en sygdom i brystet, tuberkulose, der tydeligt indikerer den sande dødsårsag: bag brystet findes jo hjertet, føl-somheden og kærligheden.
Trivialiteten
For at kunne beskrive trivialiteten benytter Bang sig af lange linjer i tid for-bundet med gentagelsens forudsigelighed. Ofte i romanen trækkes disse linjer direkte fra handlingen, som fx i første kapitel hvor Bai er på perro-nen: ”Han fik tændt en Cigarstump og gik ud på Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne, saa’ man Løjtnanten endnu.” Handlingen i øjeblikket gøres således til va-ne i den horisontale tid og underbygger dermed den altdominerende trivia-litet. Efter ovenstående beskrivelse kommer Agnes Linde ind på perronen og nævnte teknik benyttes på ny: ”Hvad vil Frøkenen i dag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var ”på Perronen” konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne i gamle dage ved Kaval-leriet.” Ved at opløse grænsen mellem øjeblik og gentagelse afsløres dobbeltheden i fortællerens tidsbevidsthed. En dobbelthed der gør det mu-ligt for Bang at opbygge sine rammer for fortællingen i tråd med sin im-pressionistiske ideologi.
Komposition
Man kan dele Ved Vejens komposition på efter bevidsthedsmodellen efter hovedpersonen Katinkas bevidsthed. Men det er dog vigtig at huske på at romantikkens model: hjemme-ude-hjemme ikke er oplagt da en af kende-tegnede ved det moderne gennembrud er at hovedpersonerne kan ikke finde hjem igen.
Historien er bygget op omkring Katinka, som er den mest centrale i romanen. Handlingen er kronologisk og foregår over to års tid med nogle flashbacks til Katinkas barndom og ungdom. Alle personerne repræsente-rer noget forskelligt, men ens for dem alle er, at Herman Bang lader dem være et virkemiddel til at afspejle tid, regler, normer og hinanden.
Katinka uden kærlighed
Katinka lever med Bai i et ægteskab uden kærlighed. Hun har alene giftet sig fordi det er et must og praktisk. Det 1900 århundreds samfund, er et samfund der udelukkende er bygget på regler og normer. Folk gifter sig, fordi det er et must, går i kirke fordi det bør man, får børn fordi det er en selvfølge og gør i det hele taget som forventet. Som Agnes forklare "- Hm, sagde Agnes, saa mange chancer har vi ”kvinder” egentlig ikke; De første fem og tyve aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift - Og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter på at blive begravet...”
Livet passerer forbi, mens kvinderne passer deres vante pligter.
Katinka møder kærligheden
Katinka blomstre op, da Huus ankommer til byen . Da Huus ankommer, er hun hverken lykkelig eller ulykkelig. Hun befinder sig i en ligegyldig tilstand og ser som alle andre på, mens livet passerer forbi. Men da hun først har smagt på kærligheden og derved også lykken, er den onde cirkel brudt. Huus bliver og er lyset i Katinkas tilværelse, da der i forbindelse med ham ofte forekommer lys: "Katinka gik ud af laagen med Huus. Bai blev lidt til-bage med Kjær, saa de to gik alene hen ad vejen. Sol laa over de blank-glitrende marker; hist og her ved gaardene havde de Dannebrog ude paa flagstængerne i den høje luft.” Her beskrives solen meget præcist, da Ka-tinka er med Huus. Dette ser vi også juleaften hvor de sidste lysestumper brændte ned, og juletræet stod helt mørkt. Længere nede står der: "Katin-ka slap frøken Jensens hånd. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede træ. Bai slog døren op til det lyse kontor. Det var det ridende bud, som bragte en pakke fra Huus.” . Her bliver lyset - det rare og det gode, sat i forhold til det kontrasterende mørke - det uhyggeli-ge og ubehagelige. Det er da Huus' pakke ankommer at der kommer lys, og det mørke forsvinder. Som Huus og Katinkas forhold udvikles, bliver det også varmere i vejret. Forholdet bliver ligeledes varmere i takt med vejret, og i den hede sommer er forholdet også på sit højeste da de mø-des i et kys, og da Huns kysser Katinkas hånd på markedspladsen. Spil-lets regler virker uretfærdige så der er ingen vej tilbage. Nu ved hun, hvad lykken er, og hvad hun går glip af. Så da hun fravælger Huus, vælger hun også lykken fra og er derfor dømt til ulykke. Herefter krakelerer hele hen-des illusion om ægteskabet, barndommen og ungdommen. Hun ser ver-den med helt andre øjne, og kan pludselig se både svigerindens og mode-rens ulykkelighed i det mandsdominerede og undertrykkende samfund, som hele tiden har været rammen for hendes ligegyldige tilværelse. Hun har aldrig før stillet spørgsmål til sin tilværelse og kommer heller aldrig til det. Hun kender spillets regler og er bevidst omkring det faktum, at dette ikke kan brydes eller ændres - også på grund af hendes manglende styr-ke. Huus er blot et redskab, som gør Katinkas åbenbarelse mulig. Herman Bang har skabt Huus for at kunne give sin stille eksistens en skæbne og i dette tilfælde er det kærlighed.
Katinka længes efter kærligheden
Katinka har ingen mulighed for at vende tilbage til sin tilværelse efter hen-des forhold til Huus. For dengang besad hun en tilpas uvidenhed om kær-lighed, sin fortid osv. Men da dette syn nu er ændret og hun ikke længere er i den ligegyldige tilstand, lader Herman Bang hende dø. Hun bliver langsomt mere og mere syg af tuberkulose, som man kan se som et symptom på hendes ulykke og længsel efter kærligheden.
Impressionismen
Samfundet i perioden 1870-1890 var som tidligere beskrevet præget af omvæltninger indenfor politik og naturvidenskab. Produktet af denne ud-vikling var en ny samfundsopfattelse og et nyt menneskesyn. Igennem gennemgangen af Ved Vejen er det blevet klart at omvæltningerne afsatte deres præg i litteraturen. En virkelighedsfortolkning hvis ret tilsyneladende gik til grunde, skabte plads for en ny virkelighedsgengivelse; impressio-nismen. Men som naturvidenskabens indtog ikke var et produkt af ønsket om sekularisering, er impressionismen ikke resultatet af et ønske om at destruere noget herskende, men derimod ønsket om at give et mere præ-cist billede. Impressionismens mål er således ikke at destruere den, i litte-raturen herskende, metafysiske orden, men derimod at levere den på en mere retfærdig måde. Igennem brudstykkernes sammenhæng og gen-nemskuelighed formår Bang jo netop at afdække de metafysiske forhold, nærmere bestemt de psykologiske og sociale, der destruerer provinsby-boernes længsel efter en mening med livet. Længslen i Ved Vejen er kon-centreret om kærligheden, det være sig den ulykkelige som den lykkelige, den endnu ikke opdagede som den allerede afsluttede.
I arbejdet med Ved Vejen bliver det hurtigt klart at historien stilmæs-sigt hører til impressionismen. Læseren placeres direkte i handlingen uden, af fortælleren, pålagte meninger. Fortælleren forholder sig således på samme måde til sin fortælling, som videnskabsmanden forholder sig til sin forskning; han fremlægger konklusioner baseret på demonstration. Fortælleren påvirker ubevidst de nøgterne iagttagelser med sin egen bag-grund, i kraft af sin mulighed for at adskille væsentligt fra uvæsentligt. Herman Bangs impressionisme illustreres bedst igennem hans egen for-klaring af kunstnerens rolle: ”De ydre Ting, han maler, er Kapslerne om den indre Historie. På Kapslernes Gennemsigtighed beror deres Værdi.” Den impressionistiske Bang sammensætter således fragmenter af livet i en sådan sammenhæng, at de mister deres åbenlyse form og substans og i stedet afslører den virkelige og dybereliggende mening.
Konklusion
Det har i denne roman lykkedes Herman Bang, at skildre et samfund, gen-nem de impressionistiske sceniske billeder. Han har for læseren skabt og skildret sine personer gennem hinanden og hans "glughuller." Katinkas ulykkelige skæbne er resultatet af samfundssystemet. Hun har ingen mu-ligheder for at bryde den onde cirkel. Vi har i bogen flere eksempler på, hvordan Katinkas skæbne ellers kunne have set ud. Hun kunne som Frø-ken Jensen være blevet en ensom kvinde der ingen glæder havde. Eller havde hun ventet med at gifte sig til den rette kom, kunne hun tilbydes en desperationsfyldt hverdag som Ida-yngst og Louise-ældst, der kun kan tænke på ægteskab. Som Agnes siger det, har kvinderne ikke mange valg.
Perspektivering
Et billede der kan perspektiveres til Herman Bangs roman Ved Vejen og det moderne gennembrud er billedet: Kvinde ved vindue, som er malet af Vilhelm Hammershøj omkring år 1900. Billede forestiller en stue uden sær-lig mange møbler, kun et bord er at se. Man ser i baggrunden en dør og et vindue, hvor lyset falder ind af vinduet. En kvinder sidder med sit sytøj ved vinduet helt til venstre i billede. Døren og vinduet er malet i hvide og lyse farver, hvorimod kvinden og omgivelserne er malet i mørke og sorte farver. Kvinden virker så undseelig og lille på billedet og kan derfor sammenlig-nes med Herman Bangs før beskrevet stille eksistenser der er oversete væsner, der lider i stilhed og er fastlåste i dagligdagens rutiner og er uden handlekraft. Det virker som om kvinden er overset. Det er ikke hende man spotter først, da hun er malet mørk og falder i med vægens og gulvets mørke og brunlige farver i kontrast til vinduets hvid og skarpe lys der fal-der ind i stuen og væk fra kvinden. Kvinden sidder med sit sytøj i den mør-ke stue virker lukket inde og ensom. Lyset og livet er udenfor hvilket både vinduet, døren og den lyse farve der kommer udefra symboliserer. Men kvinden kan ikke gå ud af døren, da hun er har svært ved at bryde det vante og kendte.
Vilhelm Hammershøj der levede 1864 – 1916 fik tegneundervisning som barn og han blev uddannet på Kunstakademiet i 1879 – 1884 og der-efter blev han elev hos P.S. Krøyer. Han debuterede med billedet Ung pi-ge, kunstnerens søster Anna Hammershøj i 1885. Træk der prægede Vil-helm Hammershøjs malerier, var de snævre farvevalg i sorte og gråhvide nuancer den arkitektoniske stramme komposition, stilheden og meditatio-nen. Dette ses også i billedet Kvinde ved vindue. I slutningen af 1890'erne flyttede Vilhelm Hammershøj til København. Herfra stammer en lang ræk-ke interiørstudier, som gav ham tilnavnet "de stille stuers maler".
Det 19. århundrede var en periode præget af forandring. Indenfor områ-derne økonomi, politik og naturvidenskab blev fundamentet for nutidens tænkemåde etableret. Det moderne gennembrud er det litterære udtryk af denne forandring og er således et produkt af de europæiske strømninger der udøvede deres indflydelse i det 19. århundrede, nærmere bestemt en kapitalistisk økonomi, en politisk demokratisering og en naturvidenskabelig revolution.
Et samspil mellem den økonomiske udvikling, demokratiseringen og sekulariseringen skaber i slutningen af det 19. århundrede nye sociale ud-viklingsrammer. Georg Brandes indser denne realitet og bemærker at de nye strømninger ikke er at aflæse i den danske litteratur. Georg Brandes forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19. Århundredes Litteratur beskriver for første gang i Norden den litterære revolution der overalt i Eu-ropa er under opsejling. Med denne forelæsningsrække destruerer han i løbet af kort tid fundamentet for romantikkens litteratur (i særdeleshed den nationalromantiske, der dyrker institutionerne: Gud, konge, fædreland og familie) og baner derved vejen for de nye ideer og teknikker. Årsagen til at Brandes ideer vinder indpas skal ses i lyset af samfundsudviklingen. I takt med industrialiseringen og Darwins teorier om at mennesket stammer fra aberne, bevæger virkeligheden sig til stadighed længere væk fra den ro-mantiske drømmeverden. Denne indbyrdes afstand er tydeligvis blevet for stor, hvorfor rationaliteten også har vundet indpas i litteraturen. Forfattere i perioden øjner nu muligheden for at påvirke den almene meningsdannelse og måske endda herigennem udjævne betydelige sociale forskelle. Den danske litteratur bliver naturalistisk, den bliver rationelt underbygget og den forstår at udøve en samfundskritik der, ifølge Brandes, indikerer at litteraturen lever. Temaerne bliver blandt andre det kapitalistiske samfund, religionens plads i det moderne verdensbillede og forholdet mellem de to køn.
De fleste naturalistiske forfattere i perioden nøjes ikke med at lade naturvidenskaben påvirke temaerne i litteraturen, men hylder også dens væsen i form af fortællestilen, nærmere bestemt impressionismen, hvis mål er at opretholde fortællerens objektivitet.
Herman Bangs novelle Ved Vejen fra 1886 er et værk der illustrerer samfundsudviklingens indvirkning på den litterære front. Herman Bang blev født i 1857 i et børnerigt præstehjem på Als. Den første Barndomstid var lykkelig og Herman Bang var tæt knyttet til sin mor. Faderen lider af begyndende sindssyge. I 1871 dør moderen af tuberkulose og faderen få arbejde i en kirke på Sjælland, men må opgive da hans sindssyge bryder ud og han må indlægges. Herman Bang sendes på kostskole, Sorø Aka-demi, hvor han tager studentereksamen og her gør han sin første homo-seksuelle erfaring og får lyst til at blive skuespiller. Faderen dør i 1875 og Bang bor hos sin farfar i København hvor han læser statskundskab. Bag-efter rejste Bang rundt i Europa, hvor han tjente som digter og journalist, instruktør og oplæser. Hvad der fik afgørende betydning for Bangs liv og forfatterskab var hans homoseksualitet. Bang blev gjort til grin og andre forfatter kritiserede Bang for hans seksualitet frem for at anmelde hvad han skrev.
Inspirationen til Ved Vejen fandt Bang på en togrejse, hvor han fra sin kupé så kvindens blege ansigt, der senere skulle blive til Katinka, igennem et vindue i stationsbygningen. Han så håbløsheden og ligegyldigheden, begge resultatet af drømmens og længslens resignation. Der bag vinduet så han en historie der måtte fortælles. En historie om den længsel der er produktet af øjnenes flugt fra kroppens fysiske rammer, illustreret tydeligst igennem Katinkas fortabelse over billederne af den blinkende sol over bjergene og over Neapel. Igennem stationsvinduet så kvinden det moder-ne liv illustreret i togrejsen i kontrast til stilstanden i provinsbyen. Vinduet fungerer som en mulighed for tankeflugten gennem øjnene og for dag-drømmerierne.
Temaet i romanen Ved Vejen er kærlighed/længsel. Katinka er gift med stationsforstander, tidligere løjtnant Bai. Hun har ikke giftet sig af kærlighed. En dag med toget ankommer en ny forvalter, Huus. Mellem Katinka og Huus opstår der sympati, der bliver til venskab og fortrolig øm-hed. Katinka oplever for første gang forelskelsen og kærligheden for og fra et andet menneske. De bliver dog enig om at skilles og Huus rejser til ud-landet, mens Katinka visner hen og dør af sin længsel efter kærligheden. Det moderne gennembruds temaer var b.la. netop tomhed, splittelse og længsel.
For at kunne påbegynde en dybere analyse af Ved Vejen følger et kort oprids af romanens hovedlinjer.
Ved Vejen illustrerer livet i en provinsiel stationsby. Den koncentrerer sig om Katinka Bais liv i den lille by hvor jernbanen er den eneste kontakt til omverdenen. Katinka er gift med stationsforstander Bai og har, da vi introduceres for hende, overvundet den nervøsitet hun følte i begyndelsen af ægteskabet. Men det rutineprægede forhold til Bai brydes da den nye forvalter, Hr. Huus, ankommer til byen. Han forstår sig på de nære ting og vinder hurtigt Katinkas kærlighed. Deres forhold udvikler sig og manifeste-rer sig tydeligst i en markeds tur hvor forskellene mellem Bai og Huus ty-deliggøres. Forholdets kulminationen findes i en scene hvor de to befinder sig alene i lysthuset i forbindelse med en selskabsleg. Her kysser de hin-anden og indser at de herefter må skilles. Huus rejser bort og savnet medvirker til Katinkas helbredsproblemer. Katinka dør i en ung alder uden at gense Hr. Huus.
Stille eksistenser
Forholdet mellem mand og kvinde var, som tidligere nævnt, et ofte debat-teret emne i tiden omkring det moderne gennembrud. Ikke mindst hos Herman Bang hvor kvindelige hovedpersoners, ofte ulykkelige, skæbne illustreres som her i Ved Vejen. Herman Bang har døbt disse personer de stille eksistenser. Dermed primært ment at de forbliver i deres undertrykte sociale position. Det beskrevne forhold mellem en gift kvinde og en anden mand må i datidens samfund ikke betragtes som ualmindeligt, men der-imod ofte forekommet som produktet af ’praktiske’ ægteskaber.
De stille eksistenser i Ved Vejen er centrale for forståelsen af teksten som helhed. Den mest åbenlyse af de stille eksistenser i romanen er Frøken Jensen der til tider fremstå som personificeringen af dette begreb. Med sit stille liv i det sociale vakuum og sin håbløse skæbne er hun ideel for Bang. Sammen med Abel-søstrene fungerer Frøken Jensen nemlig som forkla-ring på Katinkas handlemåde. Bang illustrerer således alternativerne og gør det derigennem klart hvorfor Katinka og Huus’ forhold er umuligt.
Katinka fremstår, ligesom frøken Jensen, tydeligt som værende en stille eksistens. Hun er en drømmer. Ikke en visionær eller frembrusende drømmer, men en drømmer i det stille. Hun dvæler ved sit klaverspil, natu-ren og minderne om de ungepige-forestillinger der senere er bristet. Men hun forsøger ikke at realisere de romantiske drømme, at omforme virkelig-hedens trivialitet i sine drømmes billede. Til sidst dør hun af længslen efter at realisere sine drømme. Hun dør af en sygdom i brystet, tuberkulose, der tydeligt indikerer den sande dødsårsag: bag brystet findes jo hjertet, føl-somheden og kærligheden.
Trivialiteten
For at kunne beskrive trivialiteten benytter Bang sig af lange linjer i tid for-bundet med gentagelsens forudsigelighed. Ofte i romanen trækkes disse linjer direkte fra handlingen, som fx i første kapitel hvor Bai er på perro-nen: ”Han fik tændt en Cigarstump og gik ud på Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne, saa’ man Løjtnanten endnu.” Handlingen i øjeblikket gøres således til va-ne i den horisontale tid og underbygger dermed den altdominerende trivia-litet. Efter ovenstående beskrivelse kommer Agnes Linde ind på perronen og nævnte teknik benyttes på ny: ”Hvad vil Frøkenen i dag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var ”på Perronen” konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne i gamle dage ved Kaval-leriet.” Ved at opløse grænsen mellem øjeblik og gentagelse afsløres dobbeltheden i fortællerens tidsbevidsthed. En dobbelthed der gør det mu-ligt for Bang at opbygge sine rammer for fortællingen i tråd med sin im-pressionistiske ideologi.
Komposition
Man kan dele Ved Vejens komposition på efter bevidsthedsmodellen efter hovedpersonen Katinkas bevidsthed. Men det er dog vigtig at huske på at romantikkens model: hjemme-ude-hjemme ikke er oplagt da en af kende-tegnede ved det moderne gennembrud er at hovedpersonerne kan ikke finde hjem igen.
Historien er bygget op omkring Katinka, som er den mest centrale i romanen. Handlingen er kronologisk og foregår over to års tid med nogle flashbacks til Katinkas barndom og ungdom. Alle personerne repræsente-rer noget forskelligt, men ens for dem alle er, at Herman Bang lader dem være et virkemiddel til at afspejle tid, regler, normer og hinanden.
Katinka uden kærlighed
Katinka lever med Bai i et ægteskab uden kærlighed. Hun har alene giftet sig fordi det er et must og praktisk. Det 1900 århundreds samfund, er et samfund der udelukkende er bygget på regler og normer. Folk gifter sig, fordi det er et must, går i kirke fordi det bør man, får børn fordi det er en selvfølge og gør i det hele taget som forventet. Som Agnes forklare "- Hm, sagde Agnes, saa mange chancer har vi ”kvinder” egentlig ikke; De første fem og tyve aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift - Og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter på at blive begravet...”
Livet passerer forbi, mens kvinderne passer deres vante pligter.
Katinka møder kærligheden
Katinka blomstre op, da Huus ankommer til byen . Da Huus ankommer, er hun hverken lykkelig eller ulykkelig. Hun befinder sig i en ligegyldig tilstand og ser som alle andre på, mens livet passerer forbi. Men da hun først har smagt på kærligheden og derved også lykken, er den onde cirkel brudt. Huus bliver og er lyset i Katinkas tilværelse, da der i forbindelse med ham ofte forekommer lys: "Katinka gik ud af laagen med Huus. Bai blev lidt til-bage med Kjær, saa de to gik alene hen ad vejen. Sol laa over de blank-glitrende marker; hist og her ved gaardene havde de Dannebrog ude paa flagstængerne i den høje luft.” Her beskrives solen meget præcist, da Ka-tinka er med Huus. Dette ser vi også juleaften hvor de sidste lysestumper brændte ned, og juletræet stod helt mørkt. Længere nede står der: "Katin-ka slap frøken Jensens hånd. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede træ. Bai slog døren op til det lyse kontor. Det var det ridende bud, som bragte en pakke fra Huus.” . Her bliver lyset - det rare og det gode, sat i forhold til det kontrasterende mørke - det uhyggeli-ge og ubehagelige. Det er da Huus' pakke ankommer at der kommer lys, og det mørke forsvinder. Som Huus og Katinkas forhold udvikles, bliver det også varmere i vejret. Forholdet bliver ligeledes varmere i takt med vejret, og i den hede sommer er forholdet også på sit højeste da de mø-des i et kys, og da Huns kysser Katinkas hånd på markedspladsen. Spil-lets regler virker uretfærdige så der er ingen vej tilbage. Nu ved hun, hvad lykken er, og hvad hun går glip af. Så da hun fravælger Huus, vælger hun også lykken fra og er derfor dømt til ulykke. Herefter krakelerer hele hen-des illusion om ægteskabet, barndommen og ungdommen. Hun ser ver-den med helt andre øjne, og kan pludselig se både svigerindens og mode-rens ulykkelighed i det mandsdominerede og undertrykkende samfund, som hele tiden har været rammen for hendes ligegyldige tilværelse. Hun har aldrig før stillet spørgsmål til sin tilværelse og kommer heller aldrig til det. Hun kender spillets regler og er bevidst omkring det faktum, at dette ikke kan brydes eller ændres - også på grund af hendes manglende styr-ke. Huus er blot et redskab, som gør Katinkas åbenbarelse mulig. Herman Bang har skabt Huus for at kunne give sin stille eksistens en skæbne og i dette tilfælde er det kærlighed.
Katinka længes efter kærligheden
Katinka har ingen mulighed for at vende tilbage til sin tilværelse efter hen-des forhold til Huus. For dengang besad hun en tilpas uvidenhed om kær-lighed, sin fortid osv. Men da dette syn nu er ændret og hun ikke længere er i den ligegyldige tilstand, lader Herman Bang hende dø. Hun bliver langsomt mere og mere syg af tuberkulose, som man kan se som et symptom på hendes ulykke og længsel efter kærligheden.
Impressionismen
Samfundet i perioden 1870-1890 var som tidligere beskrevet præget af omvæltninger indenfor politik og naturvidenskab. Produktet af denne ud-vikling var en ny samfundsopfattelse og et nyt menneskesyn. Igennem gennemgangen af Ved Vejen er det blevet klart at omvæltningerne afsatte deres præg i litteraturen. En virkelighedsfortolkning hvis ret tilsyneladende gik til grunde, skabte plads for en ny virkelighedsgengivelse; impressio-nismen. Men som naturvidenskabens indtog ikke var et produkt af ønsket om sekularisering, er impressionismen ikke resultatet af et ønske om at destruere noget herskende, men derimod ønsket om at give et mere præ-cist billede. Impressionismens mål er således ikke at destruere den, i litte-raturen herskende, metafysiske orden, men derimod at levere den på en mere retfærdig måde. Igennem brudstykkernes sammenhæng og gen-nemskuelighed formår Bang jo netop at afdække de metafysiske forhold, nærmere bestemt de psykologiske og sociale, der destruerer provinsby-boernes længsel efter en mening med livet. Længslen i Ved Vejen er kon-centreret om kærligheden, det være sig den ulykkelige som den lykkelige, den endnu ikke opdagede som den allerede afsluttede.
I arbejdet med Ved Vejen bliver det hurtigt klart at historien stilmæs-sigt hører til impressionismen. Læseren placeres direkte i handlingen uden, af fortælleren, pålagte meninger. Fortælleren forholder sig således på samme måde til sin fortælling, som videnskabsmanden forholder sig til sin forskning; han fremlægger konklusioner baseret på demonstration. Fortælleren påvirker ubevidst de nøgterne iagttagelser med sin egen bag-grund, i kraft af sin mulighed for at adskille væsentligt fra uvæsentligt. Herman Bangs impressionisme illustreres bedst igennem hans egen for-klaring af kunstnerens rolle: ”De ydre Ting, han maler, er Kapslerne om den indre Historie. På Kapslernes Gennemsigtighed beror deres Værdi.” Den impressionistiske Bang sammensætter således fragmenter af livet i en sådan sammenhæng, at de mister deres åbenlyse form og substans og i stedet afslører den virkelige og dybereliggende mening.
Konklusion
Det har i denne roman lykkedes Herman Bang, at skildre et samfund, gen-nem de impressionistiske sceniske billeder. Han har for læseren skabt og skildret sine personer gennem hinanden og hans "glughuller." Katinkas ulykkelige skæbne er resultatet af samfundssystemet. Hun har ingen mu-ligheder for at bryde den onde cirkel. Vi har i bogen flere eksempler på, hvordan Katinkas skæbne ellers kunne have set ud. Hun kunne som Frø-ken Jensen være blevet en ensom kvinde der ingen glæder havde. Eller havde hun ventet med at gifte sig til den rette kom, kunne hun tilbydes en desperationsfyldt hverdag som Ida-yngst og Louise-ældst, der kun kan tænke på ægteskab. Som Agnes siger det, har kvinderne ikke mange valg.
Perspektivering
Et billede der kan perspektiveres til Herman Bangs roman Ved Vejen og det moderne gennembrud er billedet: Kvinde ved vindue, som er malet af Vilhelm Hammershøj omkring år 1900. Billede forestiller en stue uden sær-lig mange møbler, kun et bord er at se. Man ser i baggrunden en dør og et vindue, hvor lyset falder ind af vinduet. En kvinder sidder med sit sytøj ved vinduet helt til venstre i billede. Døren og vinduet er malet i hvide og lyse farver, hvorimod kvinden og omgivelserne er malet i mørke og sorte farver. Kvinden virker så undseelig og lille på billedet og kan derfor sammenlig-nes med Herman Bangs før beskrevet stille eksistenser der er oversete væsner, der lider i stilhed og er fastlåste i dagligdagens rutiner og er uden handlekraft. Det virker som om kvinden er overset. Det er ikke hende man spotter først, da hun er malet mørk og falder i med vægens og gulvets mørke og brunlige farver i kontrast til vinduets hvid og skarpe lys der fal-der ind i stuen og væk fra kvinden. Kvinden sidder med sit sytøj i den mør-ke stue virker lukket inde og ensom. Lyset og livet er udenfor hvilket både vinduet, døren og den lyse farve der kommer udefra symboliserer. Men kvinden kan ikke gå ud af døren, da hun er har svært ved at bryde det vante og kendte.
Vilhelm Hammershøj der levede 1864 – 1916 fik tegneundervisning som barn og han blev uddannet på Kunstakademiet i 1879 – 1884 og der-efter blev han elev hos P.S. Krøyer. Han debuterede med billedet Ung pi-ge, kunstnerens søster Anna Hammershøj i 1885. Træk der prægede Vil-helm Hammershøjs malerier, var de snævre farvevalg i sorte og gråhvide nuancer den arkitektoniske stramme komposition, stilheden og meditatio-nen. Dette ses også i billedet Kvinde ved vindue. I slutningen af 1890'erne flyttede Vilhelm Hammershøj til København. Herfra stammer en lang ræk-ke interiørstudier, som gav ham tilnavnet "de stille stuers maler".
Svar #2
27. april 2004 af starF (Slettet)
Ved Vejen
Personer…
Fru Katinka Bai: stille og rolig, er gift med stationsforstander, hr. Bai, holder af ham, men er dog ikke forelsket i ham, det er hun derimod i hr. Huus, meget huslig, laver mad og sørger for alle, rigtig gode venner med Agnes Linde, siger ikke særlig meget, lytter mere til andres problemer, dør i slutningen af bogen…
Hr. Bai, stationsforstander: gift med Katinka, lille ”scorekarl”, går meget op i at se på kvinder (har også været utro), drikker meget sammen med sine venner til langt ud på natten, er dårlig til at tage hensyn til folk, bliver vartet meget op, er god til at kritisere folk, er ofte meget afvisende over for Katinka, giver hende ikke særlig meget opmærksomhed…
Agnes Linde: datter af hr. og fru Linde, præstefrøken, gode venner med Katinka, flirter rundt med Andersen, men det går ikke, snakker meget med Katinka om hende selv og hendes problemer, god kvinde…
Hr. Huus: ny i byen, bliver hurtigt meget tæt med Katinka, senere forelsket i hende, er også stille og rolig, lidt modsætning til hr. Bai, forlader byen fordi han ved at han hans følelser for Katinka aldrig kan udvikle sig til noget rigtigt, har før været forlovet, meget lyttende og forstående, kan sidde sammen med Katinka helt stille, hvor de bare ved at de tænker på det samme, meget harmonisk…
Marie: hr. og fru Bais tjenestepige, sød, men kunne godt være mere hjælpsom, lun på Huus…
Hr. og fru Linde: hyggeligt, lille ægtepar, som passer sig selv, hr. Linde er præst, har et stort savn da deres elskede datter ikke er hjemme i en kort periode…
Louise-ældst og Ida-yngst Abel: akavet forhold, skændes meget, men man får dog alligevel indtrykket af at de holder meget af hinanden, er tit udenbys, Ida-yngst er en lille charmetrold…
Frøken Jensen: skolefrøken, tager tingene - forståeligt nok - meget personligt, vil gerne gøre sit bedste for byens børn…
Personer…
Fru Katinka Bai: stille og rolig, er gift med stationsforstander, hr. Bai, holder af ham, men er dog ikke forelsket i ham, det er hun derimod i hr. Huus, meget huslig, laver mad og sørger for alle, rigtig gode venner med Agnes Linde, siger ikke særlig meget, lytter mere til andres problemer, dør i slutningen af bogen…
Hr. Bai, stationsforstander: gift med Katinka, lille ”scorekarl”, går meget op i at se på kvinder (har også været utro), drikker meget sammen med sine venner til langt ud på natten, er dårlig til at tage hensyn til folk, bliver vartet meget op, er god til at kritisere folk, er ofte meget afvisende over for Katinka, giver hende ikke særlig meget opmærksomhed…
Agnes Linde: datter af hr. og fru Linde, præstefrøken, gode venner med Katinka, flirter rundt med Andersen, men det går ikke, snakker meget med Katinka om hende selv og hendes problemer, god kvinde…
Hr. Huus: ny i byen, bliver hurtigt meget tæt med Katinka, senere forelsket i hende, er også stille og rolig, lidt modsætning til hr. Bai, forlader byen fordi han ved at han hans følelser for Katinka aldrig kan udvikle sig til noget rigtigt, har før været forlovet, meget lyttende og forstående, kan sidde sammen med Katinka helt stille, hvor de bare ved at de tænker på det samme, meget harmonisk…
Marie: hr. og fru Bais tjenestepige, sød, men kunne godt være mere hjælpsom, lun på Huus…
Hr. og fru Linde: hyggeligt, lille ægtepar, som passer sig selv, hr. Linde er præst, har et stort savn da deres elskede datter ikke er hjemme i en kort periode…
Louise-ældst og Ida-yngst Abel: akavet forhold, skændes meget, men man får dog alligevel indtrykket af at de holder meget af hinanden, er tit udenbys, Ida-yngst er en lille charmetrold…
Frøken Jensen: skolefrøken, tager tingene - forståeligt nok - meget personligt, vil gerne gøre sit bedste for byens børn…
Svar #3
27. april 2004 af Y.vs.J (Slettet)
Okay.. wauw... Super mange gange tak!! En lang analyse ligefrem...!! Tak for hjælpen... Det er rart at have lidt at "gå ud fra" til dansk opgaven!!
Svar #6
28. april 2004 af sunset (Slettet)
hey starf... du har vel ikke noget om tove ditlevsen vel?*s*
Svar #8
29. april 2004 af sunset (Slettet)
#7
nej TOVE Ditlevsen... du ved hende forfatteren der er kendt for "barndommens gade". Og hvem er iøvrigt OVE Ditlevsen?
nej TOVE Ditlevsen... du ved hende forfatteren der er kendt for "barndommens gade". Og hvem er iøvrigt OVE Ditlevsen?
Svar #9
19. september 2006 af Omg:) (Slettet)
Hmm, nogen der har kapitel oversigt? Kunne virkelig godt bruges:p
Svar #12
21. september 2006 af Bunjo (Slettet)
#8 ove (staves med lille) Ditlevsen er geniet bag digtet "blinkende lygter". Passager af digtet bliver oplæst i filmen af samme navn - se den, grin din røv i laser - og fang herefter joken ;-)
Svar #13
15. april 2011 af Mittchell (Slettet)
Er du sikker på at Marie tjenestepigen var lun på Hr Huus, for det synes jeg slet ikke at jeg har opfanget???
Skriv et svar til: Herman Bang - Ved Vejen...
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.