Odysseen 10. sang

Odysseus 10.sang

De kommer til Aiolos (vindenes gud), der hjælper ham af sted på hans rejse ved at fange vindene i en sæk af hud, på nær vestervinden der vil føre dem sikkert til Ithaka.

Svendene føler sig snydt, grådighed overvælder dem og derfor åbner de sækken med vindene (da Odysseus faldt i søvn). Dette gør at de blæses væk fra hjemlandet lige da de kunne se røgen fra det. Odysseus = knust

De bliver blæst tilbage til Aiolos’ ø, han afviser dem dog, med begrundelsen af guderne forfølger Odysseus og det ikke er passende at han blander sig. Idet guderne er imod at han får hjælp bliver Odysseus bedt om at tage af sted straks.
[Skæbne! – Alle har en forudbestemt skæbne, og Aiolos vil ikke blande sig i gudernes planer, selv de kan faktisk ikke ændre på Odysseus skæbne, da denne er bestemet af moirerne (moira=skæbne). Eneste der kan ændre på skæbnen er tilfældet (Tyché)]

De ender så hos Laistrygonerne: (Mange fællestræk med kykloperne)

- Fjendtlige
- Menneskeædende
- Uciviliseret
- Stærkere end mænd – som kæmper nærmest
- %gæsteret
- % landbrug (ligesom Kykloperne)
- Barbarer

Odysseus flygter (æreløst) uden at hjælpe de andre, dog fornuftigt. – Logos (fornuft vs. Epos (følelser), lader sig styre af sin fornuft.

Kirke’s ø Aiaia:

Perse (månegudinde) og Helios (solens gud) er forældre til Kirke

Okeanos (Perse’s far) Verdensstrømmen, er i græsk mytologi den vældige titan der flyder rundt om moderen Gaia og broderen og faderen Uranos. Okeanos er ophav til alle jordens kilder, floder og til den hærskare af havnymfer som grækerne kaldte okeanider.

Odysseus skaffer mad til besætningen og takker guderne for det ”da forbarmede en gud sig for mig”.

Mændene er bange for at udforske øen, pga. tidligere hændelser, Polyfemos og laistrygonerne.
Mændene bliver dog overtalt ved tvang (halvdelen skulle gå derind), mens den anden halvdel blev tilbage. De mænd der gik på udforskning, blev så forført af Kirkes sang, og gik derind, dog udviste Eurýlochos sofia (visdom), (en af kardinaldyderne) og ventede udenfor. Han så så hvilken skæbne der var hændet de andre mænd, og gik tilbage og fortalte de andre om det.

Mændene fik af Kirke vin der var blandet op med sejdgift, der fik dem til at glemme deres hjem (parallel til lotosfrugterne). Herefter slog hun dem en gang med sin stav og forvandlede dem til svin. (magtforhold).

Da Odysseus hører nyheden tager han så af sted for at finde sine mænd (god konge). Han bliver mødt af Hermes, der giver ham en urt som kun guderne kan tage op af jorden. (forhold menneske/gud). Denne urt beskytter ham mod Kirkes trylleri. Han skal således drikke som sædvane er (gæsteret), hos hende, og så da hun slår ham med staven skal han fare frem mod hende og skræmme hende. Herved tvinger han hende til at blive underdanig (magtforhold!). Dette gør han og efterfølgende beder hun ham om nåde (knæfald). De bestiger så sengen, som Hermes sagde de skulle, og han får hende til at sværge en hellig ed.

Skæbnen: Ligesom med Polyfemos ved Kirke at det er Odysseus, da skæbnen har fortalt hende at det skulle ske (fået at vide af Hermes). Således kan ingen altså undgå deres skæbne, heller ikke guder!. Moirerne bestemmer det hele sammen med Tyche.

Eksempler på gæsteret:

1. At give et bad – v. 361-364 (gør hun ved alle mændene)
2. byde velkommen
3. Kirke hjælper dem på vej og får lov til at gå når de vil

Badet: parallel til Kong Kroisos? (renselse)

Odysseus henter så mændene ved skibet, men Eurýlochos vil ikke med og bebrejder Odysseus, pga. Odysseus dumdristighed/overmod/hybris ved Polyfemos. -> O sur, men bliver talt til ro -> dræber ham ikke.

Kirke (er gudinde) og kender således deres historie.

Odysseus folk vil hjem, og således beder han Kirke om hjælp (knæfald). Kirke fortæller ham at de skal til Hades’s hjem og tale med Teiresias (også kendt fra Ødipus = klog). Efter megen sorg, accepterer Odysseus sin skæbne (at han skal dette). Han skal således drage gennem Okeanos, da han bag dette kan komme til Hades. (evt. forklar hvordan det er med Okeanos). Han skal ofre en sort buk, en sort vædder og et sort får (de 2 sidste får han af Kirke). Persephoneia (Hades dronning og kone), har givet ham lov til at beholde sin forstand som den eneste. Dvs. han er stadig i stand til at tænke og tale, normalt går de bare rundt som en slags spøgelser/zombier i Hades – uden forstand (kan ikke tænke). (Et menneske har psyke og Eidolon, mens man som død kun har Eidolon (sjælen)).

(Elpenór dør inden de tager af sted, og han kommer til at spille en vigtig rolle senere?) – skæbne (mener at det er blevet forudsagt).

Epitheta Ornantia: Odysseus, den vidtbefarne.
Smykkende epitet: Den hårfagre Kirke.
Forkoglerske
Den kække
Mange gentagelser: Odysseus du snilde.
Kirke:

- Snedig (ligesom Odysseus)
- Bruger magi
- Smuk gudinde
- Magtsyg – magtforholdet ændres dog da Odysseus bruger magt/vold -> bliver hun underlegen

Homersk lignelse: 410-414: lignelse fra hverdagen, så man lettere kunne forstå situationen (ligesom Sokrates’ bruger hverdagsting)

Temaer:

- Dannelsesrejse: Odysseus skal igennem disse prøvelser for at kunne vende hjem som en sand hersker?
- Odysseus er nærmest som en Gud (ætling af Zeus?)
- Snedighed – kloge narrer den mindre kloge
- Død/levende
- Fornuft – følelse – Logos/Epos

bare lidt hurtige noter jeg selv lavede.

Mange tak :D