Oldtidskundskab

ILIADEN sang: 1, 2, 3 og 22

22. juni 2007 af amir (Slettet)
Heej alle..

Skal til eksamen på mandaaag :S..

sidder med Iliaden (oversat af Christian Wilster), og har som pensum sang: 1, 2, 3 og 22.. Evt. nogen som ligger inde meed notater til nogen af dem?:S..



Svar #1
22. juni 2007 af amir (Slettet)

.

Brugbart svar (1)

Svar #2
22. juni 2007 af frk dahoej (Slettet)

Har nogle noter som jeg ikke har fået oploadet. Men kan lige skrive noget af det rellevante til dig her:

(om 1. sang, og baggrunden for illiaden)


"
Hvad er baggrunden for ”Iliaden” mht. årsagen til den trojanske krig?
Grunden til at den Trojanske krig bryder ud, er den at prins Paris (søn af kong Priamos som konge af Troja) bortfører Helena (også kaldet Helene). Helena er dog i forvejen gift med kongen af Sparta, kong Menelaos.
Myten der ligger til grunde for denne handling, er myten om Paris’ dom og det gyldne æble:

”Ved Peleus og Thetis bryllup var det blevet glemt at inviterer Eris som var stridens gudinde. Hun hævnede sig derfor ved at ankomme til festen og trille et gyldent æble ind mellem bryllupsgæsterne. På æblet stod der: ”til den skønneste”. Alle gudinderne forsøgte derfor at få fat i æblet.
For ikke at skabe yderligere strid, blev Hera (også kaldet Juno), Athene (også kaldet Minerva) og Afrodite (også kaldet Venus) udnævnt til at være de mest værdige og kvalificerede modtagere af æblet. Hvem der udnævnte dem til at være de mest kvalificerede er uvist. Måske dem selv? Der skulle nu en upartisk dommer til at bedømme hvem der var den skønneste af de 3. Som upartisk dommer blev valgt prins Paris. Selv om han var kongesøn var han hyrde, og det var et uskyldigt og ufordærvet erhverv.
Imidlertid lovede Hera ham, at hun ville skaffe ham det største rige, hvis han valgte hende til at være den skønneste. Athene lovede ham dog den største visdom, mens Afrodite lovede ham den dejligste kvinde. Derefter gav Paris æblet til Afrodite.
Den smukkeste kvinde på jorden var den skønne Helena, som var gift med kong Menelaos (kongen af Sparta). Paris drog derefter til Sparta for at hente Helena med hjem til Troja. Menelaos besluttede dog derefter at han ville hente hende tilbage. Det er denne myte der førte til begyndelsen af den Trojanske krig, og dermed Troja’s fald”.

Historisk set havde slaget ved Troja dog imidlertid helt andre årsager. Omkring år 1200 f. Kr. blev borgen Troja, der lå ved indsejlingen der forbinder middelhavet og Sortehavet. Dette gjorde borgen til et naturligt belejringsmål for de første grækere. Guderne som vi hører om i Iliaden, blev dyrket blandt grækerne ca. i perioden 200-1600 f. Kr. Denne kultur betegnes som den minoiske kultur, der ble dyrket i den mykenske tid.





Brugbart svar (1)

Svar #3
22. juni 2007 af frk dahoej (Slettet)

Og her er et stykke jeg har fundet i mine noter om gudernes verden vs. menneskenes verden i 1. sang:


"
Hvilke lighedspunkter er der mellem første halvdel af 1. sang (hos menneskene) og anden halvdel (hos guderne)?
Første halvdel af 1. sang som ca. strækker sig fra 1 vers til vers 492, handler om menneskene og også deres forhold til guderne. Handlingen foregår dog i den menneskelige verden. Fra vers 493 til vers 611, som er slutningen på 1. vers, foregår handlingen i gudeverdenen.
Man kan drage visse paralleller mellem de konflikter der opstår i menneskeverdenen, og de konflikter der opstår i gudeverdenen.
Mht. menneskeverdenen bliver Achilleus vred da hans stolthed bliver krænket, og han bliver ydmuget af Agememnon. Hans stolthed bliver krænket netop fordi Agememnon fratager ham sit krigsbytte Brisëis. Agememnon føler det dog nødvendigt at udøve magt overfor Achilleus da han fortæller ham hvad han skal gøre med sit krigsbytte Chrysëis. Dette er nemlig at aflevere hende tilbage, da det har gjort Apollon’s bønnepræst Chryse vred. Da Agememnon føler sin status som konge truet af Achilleus, tager han hans krigsbytte i stedet. Brisëis var dog Achilleus belønning for hans tapperhed. Stolthed er en uadskillelig del af heltens personlighed, og det viste tilhørerne som digtet blev fortalt til.
For græske helte er stolthed og ære vigtig, i modsætning til det heltebegreb man kender fra kristendommen. Her handler heltebegrebet om ydmyghed.
I 1. sang er der hele tiden et samspil mellem guderne og menneskerne. Bl.a. bøn og ofringer til Apollon, Athene som hindrer Achilleus i at udøve vold mod Agememnon og når Achilleus kalder på sin mor Thetis for at bede om hjælp.
Tingene hænder imidlertid ikke altid som Zeus har planlagt det, selv om det er ham der er i besiddelse af magten blandt guderne. Fx mht. da Thetis beder ham om hjælp. Det viser at skæbnen er herre over selv Zeus nogle gange. I digtet bliver der dog ikke givet nogen entydig forklaring på om det er skæbnen eller Zeus der er herre over historiens og digtets gang generelt.

Stolthed, ære og respekt er også vigtige værdier blandt guderne. Dette hører vi i sidste halvdel af 1. sang. Det hører vi i diskussionen mellem Hera og Zeus, hvor Hera ønsker at vide hvad Zeus foretager sig. Ligesom i menneskeverdenen er der dog en der bryder ind i striden. Her er det Hefaistos der bryder ind. I menneskeverdenen er det Nestos der prøver at forene Achilleus og Agemomnon. Sangen ender således med harmoni på Olympen. Selv om Achilleus og Agememnon dog ikke bekriger hinanden, er der ikke harmoni i menneskeverdenen. Især ikke da Achilleus har bedt Thetis om at få Zeus til at styrke Trojanerne i kampen, således at Grækerne igen har brug for hans heltemod, og at han derved kan vinde sin tabte ære og stolthed tilbage.
"

Svar #4
22. juni 2007 af amir (Slettet)

MANGE TAK (:

nogen som har til sang 2 og 3 ??

Har fundet til snag 22 :)

Skriv et svar til: ILIADEN sang: 1, 2, 3 og 22

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.