Debat

Designerbørn

22. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i mener om det at vægle/fravælge nogle æg- og sædceller fremfor andre, samt hindre arvelige sygdomme?

Er det i orden, at vi i dag kan sortere i hvilke børn vi gerne vil have? Her tænker jeg på bl.a. arvelige sygdomme, men også indenfor køn, intelligens og udseende?
Eksperter mener, at vi indenfor de næste par år får mulighed for at skabe de såkaldte "Designerbørn". Er dette at gå for vidt, og kan det tænkes, at det kan blive misbrugt?

Jeg skal til AT-årsprøve her mandag, og kunne godt tænke mig at få nogle andre synspunkter på banen end min egen.

Brugbart svar (0)

Svar #1
22. juni 2007 af M_Malling (Slettet)

Jeg ville umidelbart synes det er okay at vælge nogle fra og til, fordi man kan se at barnet vil få en arvelig sygdom og dermed lide af den sygdom resten af livet.
men direkte at vælge et barn ud fra hvor intelligent det har potentiale til at blive er ikke elt okay.
Det er at gå forlangt. hvis man fravælger et æg fordi det er "defekt" og dermed skåner barnet, forældrene og i sidste ende også samfundet for lidelser og besvær så er det okay.

Ideen om designerbørn synes jeg lyder ret hollywood-agtigt.
Jeg tror der er en masse ultra-rige der vil vælge at få et barn lavet i stedet for bare at prøve lykke (så at sige).

Teknologien og hele konceptet synes jeg også ligger åbent for misbrug, som du selv udpeger. det bliver på den måde for nemt at skabe "det perfekte menneske" og åbner på den måde måske op for diskrimination og fascisme.

Brugbart svar (0)

Svar #2
22. juni 2007 af ysubhi (Slettet)

Argumenter for: Man kan undgå at få børn med gener, der medfører en sygdom. Det er en lettelse både for forældrene og barnet:
- Forældrene: De undgår at bruge tid og penge på behandling og ekstra omsorg, støtte når/hvis barnet bliver afstødt som følge af sygdommen.
- Barnet: Undgår at blive afstødt, og får en "lettere" barndom. Kan lege som andre børn.
Desuden giver det en samfundsmæssig gevinst, især i et velfærdssamfund som vores, hvor vi alle betaler for sundhedsvæsnet: færre syge + færre behandlinger = mindre omkostninger.

Argumenter imod: Hvornår er et gen "forkert"? Evolutionen består netop i, at et afkom får en anden gen-kombination og evt. muterede gener, hvorefter afkommet så kan vise sig at klare sig bedre/dårligere alt efter omgivelserne.
Variationen blandt mennesker består netop i, at vi har forskellige gener. Hvis man begynder at få "designerbørn", kan man risikere at børnene vil komme til at bestå af gener, som forældrene synes er gode at have. F.eks. kan man tænke sig en hel generation af piger med samme bryst- og taljemål, fordi det i forældrenes tid var "på mode" at have den slags.
En anden ting: Hvad med de forældre der ikke har råd/mulighed for designerbørn? (lad os antage at det ikke bliver et velfærdsgode i landet, eller at andre lande forbyder det) Er deres børn så "forkerte"?


Der er nok stof der til at starte en diskussion, og konkludere med en egen mening.

Brugbart svar (0)

Svar #3
22. juni 2007 af FunnyHumor (Slettet)

Vil ikke komme med længere forklaringer, men blot min uforbeholdne mening:

Hvis man ser at barnet vil komme til at lide af en sygdom resten af livet, så er det okay. Det er jo det man gør nu med nakkefoldsscanninger/downs syndrom. Begynder man at fravælge børn alene baseret på om de har en penis eller ej, ja så synes jeg at man går for langt. Etisk og moralsk er det fuldstændig forkasteligt, da man jo ikke kan sige at en pige er mere værd end en dreng (selvom vi jo alle ved at det forholder sig sådan ;P)
Hvis der er "skader" af nogen slags på barnet, fysisk/psykisk, så er det (med et vist forbehold stadigvæk) okay.. Hvis man blot prøver at designe sin egen perfekte lille drømmeverden.. Jah.. Så sku man skydes..

Brugbart svar (1)

Svar #4
22. juni 2007 af SomeOneMore (Slettet)

Jeg skal helt klart designe mit eget barn! Jeg har planlagt følgende kriterier

• Firkantet hoved (mest praktisk, så man undgår spildplads rundt om hjernen, der ikke skal være for lille)
• Fregner
• Ekstremt tyndt og rødt hår
• Sorte øjenbryn
• Grønne øjne
• Muskeløs (uanset køn)
• Alfeører
• Kæmpe modersmærke på hånden

Gud forbyde det nogensinde bliver muligt for mig (håber ikke jeg har ramt en bruger herinde med ovenstående beskrivelse - i så fald er det ikke personligt) :P

Nej selvfølgelig er sådan noget popmoderne ikke i orden. Jeg synes man skal passe på med at begrænse forskningen, bare fordi det ikke bør være tilladt. Til gengæld mener jeg vi bør opdrages med moral og etik, hvilket samfundsudviklingen (kriminalitet m.v.) kunne tyde på er på tilbagetogt, formentlig som led i den stigende selvstændiggørende opdragelsesudvikling der har været primær faktor for slut 90'er generationen. Frihed og selvstændighed til udvikling er godt, men faste rammer er stadig vigtige!

Back to topic :)

Det er selvfølgelig væsentligt at fokusere på, om der er tale om decideret sygdom e.l., eller om det blot er for at passe bedre med de nye IKEA møbler der levers, i det nyopførte arkitekttegnede liebhaver, i næste uge.

Brugbart svar (0)

Svar #5
22. juni 2007 af SomeOneMore (Slettet)

#4 Skal lige tilføje at det med den lesses fair opdragelse er vendt, ifølge nogle meningsmålinger jeg så for et år eller to siden.

Svar #6
22. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)

Tak for jeres svar :) min egen holdning minder i stor grad om, hvad der allerede er blevet sagt, men altid rart at få nogle tilføjelser.

På trods af, at de fleste er imod designerbørn, er der flere danske professorer, som går ind for at indføre eugenik i form af at fremme befolkningsgrupper med høj intelligens. De hævder, at det ikke kun vil gavne dem selv, men også samfundet, da uintelligente mennesker koster samfundet en del penge. Selvom det måske lyder vanvittigt et det noget man må tage med, da der hele tiden sker en udvikling indenfor teknologien og forskningen.

Brugbart svar (0)

Svar #7
22. juni 2007 af M_Malling (Slettet)

Skal man være meget kynisk så de professorere ret. personer af lavere intelligens har det med enten at beskæftige sig i erhverv der ikke er særligt profitable for samfundet eller slet ikke at arbejde. Personer med meget lav intelligens kan komme ud for at der ikke er noget arbejde at finde fordi de ikke kan håndtere det.

Til trods for det synes jeg stadig det vil være for kynisk at vælge de personer fra som ikke kan gavne samfundet så meget som vi synes de skal.

Brugbart svar (0)

Svar #8
22. juni 2007 af SomeOneMore (Slettet)

Hvis alle skal have en høj intelligens, og gennemføre 5-10 års videregående uddannelse, hvem skulle så tømmer vores skraldespande? Jeg tror vi skal være glade for den befolkningsfordeling vi har. Arbejdsløse/nassere (den bestemte gruppe) bør bekempes med andre midler end indsprøjtning af hjerneceller på den måde.

Brugbart svar (0)

Svar #9
22. juni 2007 af ysubhi (Slettet)

Ja, lad os kastrere dem med et snit på under 10!

Brugbart svar (0)

Svar #10
22. juni 2007 af M_Malling (Slettet)

så er der jo ingen tilbage. landsgennemsnittet på gymnasiet ligger på lige under 8. det ville være lige godt hvem som helst.
hvad med bare dem som har snit på under 8,6

Svar #11
22. juni 2007 af Pitzner* (Slettet)

#7, som du siger vil det være meget kynisk, især fordi de vil belønne mindre begavede personer for ikke at formere sig.

#8 Jeg vil give Vange ret i udtalelse om, at hvis alle var højt intelligente ville der ikke være en befolkningsgruppe til at tage sig af de job der ikke kræver en længere videregående uddannelse.

MEN, hvis vi nu antager (ikke at jeg går ind for det) at nogle lande vælger at indføre denne form for eugenik, mens andre ikke gør, kunne det så ikke tænkes at disse lande ville komme til at dominere arbejdsmarkedet?

Brugbart svar (0)

Svar #12
28. februar 2008 af toffiedk (Slettet)

Hey :) Jeg skriver om designerbørn i AT lige pt og skal aflevere på mandag. Så ville høre om jeg evt. måtte se din synopsis?

Skriv et svar til: Designerbørn

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.