Andre fag

Læse hurtigere?

11. august 2007 af jammal (Slettet)
Hej..

Jeg er desværre den type, der er langsom til at læse og forstå iforhold til mange andre. Jeg ihukommer, at dem, jeg gik i klasse med, var måske 2 gange hurtigere end mig selv til at læse en dansk/englesk tekst og forstå den..

Men jeg har hørt, at der er visse teknikker/øvelser, der gør, at man kan blive hurtigere..er der nogen, der véd noget :-D?

På forhånd tak.

Brugbart svar (1)

Svar #1
11. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Journalister (og vel også andre) benytter noget, der hedder at skimme en tekst, de kører fingeren hurtigt ned over papiret samtidig med at de læser, og ved lidt øvelse kan de få de vigtigste oplysninger med. Ved matematik- og fysikstudier vil jeg dog kraftigt fraråde det, her er brug for en langsom og særdeles omhyggelig gennemgang.

Brugbart svar (1)

Svar #2
11. august 2007 af Sherwood (Slettet)

Jeg tror det bedste, du kan gøre er at læse så meget, som du kan nå. På den måde vil din læsning blive mere automatiseret og over tid også blive hurtigere.

Brugbart svar (1)

Svar #3
11. august 2007 af nator (Slettet)

Jeg kan huske jeg i 10. klasse havde en bog, hvor vi trænede læseteknikker.. du burde prøve.. det hjalp meget hos dem der læste langsomt plus det også hjalp folk til at forstå tekster bedre...

her er der nogle bøger:

http://www.saxo.com/subject/laeseteknik


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. august 2007 af Anjavh2 (Slettet)

Jeg er selv en af de der bruger frygteligt lang tid på at læse meget grundigt. På min ungdomsuddannelse var det ikke det store problem da læsebyrden, trods alt, ikke var så voldsom. Nu hvor jeg læser på handelshøjskolen er byrden betydeligt større, - og der er meget meget mindre unødvendigt fyld på siderne (hvis man ser bort fra de unødigt lange amerikanske lærebøger). Derfor har jeg også igang med at undersøge om det ikke kan gøres bedre, - og hurtigere. (10-15 sider i timen er bare ikke godt nok!).

Der er diverse (ofte særdeles dyre) kurser i "speed reading" som skulle øge læsehastigheden samt styrke hukommelsen. Jeg har reserveret en cd-rom på biblioteket om emnet, og med træningsøvelser. Ligeledes har jeg netop hentet bogen "Brug hjernen bedre" af Tony Buzan. Det jeg har læst indtil videre tyder dog på en lidt mærkelig bog. Jeg er selv ejer af bogen "at lære", men den synes jeg ikke gav noget særligt, - mest fordi jeg ikke kan forholde mig til at sætte visuelle symboler på ting jeg skal huske.

Som det bliver foreslået skulle det hjælpe at bruge hænderne som "pacer" på hastigheden (og stopklods på at læse ordene igen og igen), - ligeledes skulle det være en god ide at læse flere ord ad gangen, istedet for at læse alle ord enkeltvis.


Brugbart svar (1)

Svar #5
12. august 2007 af masmat (Slettet)

Jeg har hørt man kan træne sin læse hastighed ved at lægge en lineal over de linier man læser og så køre den langsomt ned, så man nærmest tvinger sig selv til at læse hurtigere!

Brugbart svar (1)

Svar #6
13. august 2007 af Samuel (Slettet)

"Journalister (og vel også andre) benytter noget, der hedder at skimme en tekst, de kører fingeren hurtigt ned over papiret samtidig med at de læser, og ved lidt øvelse kan de få de vigtigste oplysninger med."

At skimme er noget, man lærer i 4. klasse - men sikkert ikke i folkeskolen.

#0: Jo, det er skam muligt at forbedre sin læsehastighed, ligegyldigt hvilket standpunkt man har. Find en bog på amazon; søg efter "speed reading".

Brugbart svar (1)

Svar #7
04. december 2010 af npeders (Slettet)

Samuel.. Hvad er det for en arrogant svar. At skimme var da absolut noget vi lærte på min folkeskole. Vi havde klasseundervisning med det kan jeg huske. Om det var 3.,4. eller 5. klasse det kan jeg altså ikke huske. Det er til trods for alt 16 år siden jeg gik i 4. klasse. Men hån ikke folkeskolen fordi du ikke kender til andet end noget så borgerligt som kostskole!


Brugbart svar (1)

Svar #8
04. december 2010 af npeders (Slettet)

Jeg vil foreslå dig, som en anden har nævnt før mig, at starte med en lineal eller lignende og så afgrænse dig til at overskue 3 linier ad gangen og når du kan det fint, så 6 linier og sådan foresætter du, indtil at en side forekommer let, at nå igennem og lad nu vær med, at "skimme" igennem. Det er for dumt og vigtige detaljer går tabt. Det eneste, der gør en til en hurtig læser, er intimitet med ordenes konstruktion og desuden at man forstår, at bøje ordene. Kig desuden videoerne herinde igennem for, at forstå hvad f.eks. komma gør for en sætning. Det kan hjælpe en til, at forstå bedre, hvad man læser.


Brugbart svar (1)

Svar #9
02. november 2011 af oskar12 (Slettet)

Da jeg læste på Panum var jeg på et kursus i studieteknik hvor der blev undervist i fokuslæsning og fartlæsning som jeg har haft glæde af lige siden. Der var også nogle af mine venner på andre studier som havde været på det kursus og som den dag i dag benytter teknikkerne. Det som rykkede max på det kursus var at der blev lagt vægt på at bedre forstå det man læste samtidig med at læsehastigheden blev sat op. Jeg anbefaler at du tjekker denne ebog  ud som var det kompendium som fulgte med studieteknikkurset. Klik her på  Styr på studiet

held og lykke med det

kh Flemming Bach Nielsen


Skriv et svar til: Læse hurtigere?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.