Dansk

Tips til skriftligt dansk

11. august 2007 af rauw (Slettet)
Jeg kunne godt bruge nogle tips til hvordan man bliver bedre til at formulere sig i skriftligt dansk.. så man kan få lidt højere karakter i dansk stil.. Jeg mangler lidt de der ord, vendinger og formulering som får teksten til at flyde.. Hvordan kan man øve sig i det..

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. august 2007 af Cecimort (Slettet)

Nu er det svært at sige, når du ikke nævner hvilket niveau du er på i din profil, men generelt så virker det hvis du begynder at læse en hel masse bøger, eller endda skrive selv, for at på den måde at udvidde dit ordforråd.

Svar #2
12. august 2007 af rauw (Slettet)

går i 1g.

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. august 2007 af Sherwood (Slettet)

Som #1 siger er det en god idé at læse en masse bøger. Man kan også starte på stilen i god tid, så man har længere tid til at tænke over det, man skriver.

Brugbart svar (0)

Svar #4
12. august 2007 af Anjavh2 (Slettet)

Læs en djævlens masse bøger, aviser, magasiner og alt muligt andet.

Min formuleringsevne blev væsentligt forbedret efter 5 år i reklamebranchen som dtp'er :) Det vil jeg dog ikke anbefale nogen. Pointen er dog at det at arbejde med sproget i sig selv gør en væsentlig forskel, - men man får også meget med i posen blot man læser meget. Alternativt vil det være en fænomenal ide at sætte sig med nydansk ordbog, synonym ordbog og evt en fremmedordbog, for på den måde at træffe bekendtskab med nye ord.

Brugbart svar (0)

Svar #5
18. august 2007 af abk_buch (Slettet)

Til kronik opgaverne og essayene? kan du med fordel inddrage dine samf. noter eller lign. Det sætter de i hvertfald megen pris på på min skole.

Det forudsætter self. at du har samfundsfag/psykologi etc. på et vist niveau

Brugbart svar (0)

Svar #6
19. august 2007 af MHE (Slettet)

#4 : Hvad er en dtp'er?

#0 : De andre har allerede givet mange gode råd. Mit vil være at lægge grundigt mærke til, hvilket sprogbrug, der findes i aviser som f.eks. Politiken, Information, Weekend-Avisen, Berlingske og Jyllands-Posten, der er de mest seriøse aviser herhjemme.

Øv dig så med lidt ord hist og her - alternativt kan et indkøb af enten en nudansk- eller en fremmedordbog også godt sætte gang i den sproglige udvikling.

Brugbart svar (0)

Svar #7
19. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Mit bedste råd er, at du bruger fantasien og "oplever" det, du skriver i stedet for bare at bruge ord. Du skal bruge ord, billeder og fantasi. Prøv for eksempel at skrive om din (tænkte) oplevelse en tidlig morgen ved stranden (eller gå selv derned først).
Der er ingen mennesker, kun et enligt fartøj i horisonten, og solen er ved at stå op. Kan du gengive dette indtryk, så man læseren føler, at han selv er der, at han mærker den salte havlugt og hører bølgernes brusen mod strandkanten, så har du fat i det rigtigt.

Brugbart svar (0)

Svar #8
20. august 2007 af MHE (Slettet)

#7

Bestemt et godt råd! Men det kommer vel i høj grad an på, hvilken type tekst, der skal skrives? Er det noget fiktion eller en rejsebeskrivelse, så er det der jo helt perfekt!

Brugbart svar (1)

Svar #9
20. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Hej, nedenstående kan du læse en kronik, jeg skrev i foråret. Det, der er vigtigt, når man skriver, er blandt meget andet:
1) at læseren rives med af fortællingen
2) at den taler til mange mennesker
3) at den har en pointe
4) at der er et eller flere klimaks, der ikke behøver at ligge i slutningen af fortællingen
5) at læseren føler lyst til at læse mere af samme forfatter
6) og ikke mindst at den er velskrevet og helst uden stave- og andre fejl - det forstyrrer læsningen.
Roman, digt, artikel, rejsebeskrivelse, novelle, kærlighedsbrev til den udkårne, fysikrapport - ja der er nok at tage fat på, men uanset de meget forskellige ting, man kan skrive om, så bør man kunne genkende forfatterens stil (måde at skrive på) og hans sprog.

Her kommer den:[20.01.2007 04:00]

Spil er af det onde.
Tro ikke på drømmen om den store gevinst i spil af enhver art. Nogle ganske få heldige hører vi altid om, men langt de fleste franarres bare deres surt tjente penge
Er det lovligt at tømme folks lommer for alt af værdi? Ja tilsyneladende, når blot det gøres på den rigtige måde. Der reklameres som aldrig før for alskens former for spil på og uden for internettet. Især kasino-reklamerne er aggressive og popper op, hver gang man læser en avis på nettet. De flimrer, flakser og forfølger én, selv om man scroller ned på siden. Når jeg argumenterer for et forbud mod den type reklamer, hænger det sammen med den uomtvistelige kendsgerning, at enhver ægte spiller altid ender med at blive taberen i den leg med store omkostninger til følge, personlige og samfundsmæssige. Ludomanicentret i Odense er en forholdsvis ny institution, et bevis på problemets omfang.

De store tals lov siger, at jo mere indædt, man spiller, jo mere sikker er man på at tabe. Reklamerer spil-udbyderen med, at tilbagebetalingsprocenten er 60 % af indskuddet (som for eksempel ved hestevæddeløb), så kan man være stensikker på, at man i det lange løb får seks kroner retur, hver gang man indskyder 10 kroner.

Og hvem er tosset nok til at hoppe på den? Desværre alt for mange, inklusive mig selv i mine unge år.

Lad os nu bare (rent teoretisk) antage, at en spiller har fundet det ufejlbare system, der kan slå enhver roulette. Der ville ikke gå lang tid, før han var forment adgang til samtlige kasinoer i ind- og udland. Det er ikke tilladt at vinde regelmæssigt.

Alene af den grund skal man holde sig fra det. Går man ind på www.Casino-portalen.dk kan man her finde den ene vrøvlehistorie efter den anden om alle mulige systemer, som folk angiveligt har spundet guld på.

Tro dem ikke, og hvis systemerne fandtes, så kunne kasinoerne jo slet ikke eksistere. Det bedste, man har kunnet finde på, som ligner et system, er det såkaldte Martingale-system. (Se også linket: http://www.pokerkilden.com/roulette.html)

Her er et citat fra Nettet:

"Der findes et system, som hedder Martingale-systemet. Dette system ville være ufejlbarligt, hvis man havde penge nok, samt der ikke eksisterede et "loft" over maksimumindsatserne på et kasino. Systemet fungerer i praksis ved, at man enten kun spiller på farven rød (eller sort, eller en anden 50-50 mulighed). Hvis man vinder, tager man gevinsten til sig. Taber man, dobler man op. Man bliver ved med at doble sin indsats, indtil man vinder."

Hvor dum kan man være? Hvad der står i dette citat passer ikke, forfatteren til citatet glemmer flere ting, blandt andet feltet 0, som er bankens (36 gevinstgivende plus 0), altså har banken en fortjeneste på 2,7 pct. af indskuddet plus det løse. Det er nemlig kotume (guderne må vide hvorfor) at vinderen giver noget til personalet. Man flås for den sidste skjorte, og når man lusker ud ad døren med bøjet nakke, er hånlatteren det eneste man hører:
"Se den idiot der går der? Sku' ikke undre mig om han kommer igen i morgen?"
"Ja, og så har han være i banken og låne."

Et eksempel skal illustrere det omtalte system.

En spiller satser en krone på rød, resultatet bliver sort, han dobler op, så næste indsats er to kroner, udfaldet bliver igen sort. Lad os nu antage, at han ved et indskud på 32 kroner rammer det gevinstgivende felt, altså efter det sjette indskud, hvor sandsynligheden for at ramme forkert er en halv i sjette potens eller 1 til 64, altså en kombination, der kun sker i gennemsnit 1 ud af 64 gange.

Sagt på en anden måde: Det er rimeligt at antage, at han rammer rigtigt inden for den opgivne serie. Her kan man så regne på sandsynligheder for at ramme forkert et vist antal gange i træk og holde det op mod gevinsten, men det regnestykke skal jeg forskåne jer for. Interesserede kan finde det i relevante bøger om emnet.

Vores ven indkasserer nu 64 kroner, det dobbelte af hans sidste indsats, og han har brugt (1+2+4+8+16+32) kroner lig 63 kroner. Gevinsten er altså én krone.

Med en tabsrække på 10 (sandsynlighed under én promille når man medregner indsatsen, hvor han vinder) har hans samlede indsats været 2047 kroner. Han vinder den 11. gang, og gevinsten er 2048 kroner, altså igen en gevinst på en krone.

På et tidspunkt løber spilleren tør for penge, og tabet er meget stort. Den krone, han tilsyneladende vinder, sluges af felt nr. 0. Ydermere kan han ikke undgå at rende ind i en lang tabsstime, og så bliver det rigtig dyrt.

Der er loft på indskuddene de steder, jeg kender til, så man kan altså ikke bare doble op, så meget man vil, så alene her falder hele systemet på gulvet.

Man kunne jo fristes til at tro, at spilleren blot kan begynde med en million, dernæst med to millioner, hvis han taber og så fremdeles. Han satser eksempelvis en million kroner den første gang, to millioner den næste gang, og ved en indsats på fire millioner, vinder han otte millioner, altså en gevinst på en million kroner. Ikke så dårligt.

Morale: Lån 400 millioner i banken, gå ind på nærmeste kasino og sæt så spillet i gang. Men åh nej! Det går heller ikke, kasinoet har et indskudsloft, og banken vil ikke låne ud.

Vi drukner i spiltilbud fra både indenlandske og udenlandske udbydere. Drømmen om den store gevinst, drømmen om et liv under Sydens palmer med sød musik og andet godt sidder vel i os alle, men fald ikke for fristelsen.

Bortset fra de yderst få heldige, der altid fremhæves som eksempler, bliver langt de fleste af os franarret vores oftest surt tjente penge. Jeg vil slet ikke tale om det moralsk forkastelige i den trafik, spilindustrien praktiserer over for de af os, der ikke kender til kombinatorik og sandsynlighedsberegninger.

Danske Spil (det tidligere Dansk Tipstjeneste) prøver med al magt at bilde befolkningen ind, at der er noget, der hedder matematiske systemer. Det er opreklameret på en sådan måde, at man næsten ikke kan være i tvivl om, at et "matematisk system" er bedre end et sypigetips.

Og det er vel også målet med kampagnen? Læg mærke til ordvalget: Matematisk system kontra sygepigetips. En ualmindelig lusket måde at forføre spilleren på.

Ordet systemtips lyder besnærende, men i pengespil findes der ingen gevinstgivende systemer, system skal udelukkende forstås som en bestemt måde at spille på, idet ethvert såkaldt system kan skrives ud som sypigerækker. De er identiske.

Ekstra alvorligt bliver det, når tipstjenesten langer ud efter privatpersoner, der med mellemrum prøver at lancere forskellige "systemer" med spilgaranti: "Hvis du ikke vinder på dine 100 rækker systemtips inden for 10 uger, får du indskuddet igen." Ja, det kan man roligt love, for man kan også regne med, at sandsynligheden for mindst én af de mange små gevinster i løbet af de 10 uger er så stor, at kun ganske få undgår at vinde.

Vil du endelig spille, så køb dit eget kasino eller din egen spilleautomat. Sidstnævnte kan man snart sagt finde på hvert gadehjørne, blot der er et lokale til rådighed på størrelse med en telefonboks. Om der er opsyn med, hvem der spiller, som egentlig er et ufravigeligt krav, ser myndighederne stort på, så børn kan blot spadsere ind og spille lommepengene op.

Spil er af det onde. Det fik jeg selv at føle, da jeg som ung ludoman blev smidt på porten af madammen. Men det var ikke det eneste. Jeg mistede alt, hvad jeg havde, barn, familie, et godt job og den smule, der stod på bankbogen (30.000 kroner i 1968), løb spilledjævlen med, hvorefter jeg slog mig på flasken, men det blev det kun værre af.

Det er mange år siden nu, men arrene og eftervirkningerne sidder der stadig.

Når det er sagt, så vil jeg gerne komme med en lille åbning. Skal man endelig spille, så bør det altid have karakter af morskab. Reglerne lyder: Man skal kunne tåle at tabe sit indskud, hvilket betyder, at man ikke skal have nogen former gæld, for så spiller man jo for lånte penge.

For en lønmodtager uden gæld i hus, bil og andet og en beskeden årsindtægt på omkring 400.000 kr. vil jeg anse 10 kr. om ugen for et passende beløb at spille for, men mit råd er nu alligevel: Find på noget bedre at bruge din tid til, og kan du ikke undvære "suset" ved spil, så er der rigeligt med gratis, gevinstgivende af slagsen på internettet.

Erik Morsing, Gyrupvej 6, Otterup.

Skriv et svar til: Tips til skriftligt dansk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.