Generelt
Side 2 - kæmpesten
Svar #22
17. august 2007 af Hoys (Slettet)
# 21 -
Nej, men det kan folk jo nok godt regne ud, skal du se.
Nej, men det kan folk jo nok godt regne ud, skal du se.
Svar #23
17. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Det logiske svar må være: der er ingen almægtig Gud, hvis vi nøjes med at anvende logikken.
Svar #24
17. august 2007 af DeciMat (Slettet)
Jeg kommer ikke tættere på end det svar som Luther i sin tid gav. Han prøvede jo at angre men uanset hvad hjælp det ikke. Derfor mente han at det vigtigste var "sola fide" som han sagde. Allein durch Glauben.
De lærde indenfor andre religioner vil nok også sige det samme. Det er ikke beviset for guds eksistens men vores TRO på at han eksisterer, er, det grundlæggende for, at han ER, og allmægtig.
Så gud behøver hverken at skabe eller løfte stenen. Det er ikke os der skal sætte gud på prøve, tværtimod.
Omar Hayyam mente at vi må tro på at der er en mening med guds skaberværk ellers vil meningen med at være til forsvinde. For selvom vi ikke kender svaret er vi enige om at der må være en menig med livet. Der mennesket ikke kender svaret og at der er et svar må der også være en som står med svaret.
Han var muslim og derfor hans filosofi tager udgangangpunkt i islam. Det skal nævnes at han var kritiker.
En dag hvor han sad ved skyggen af et træ ser han på en meget smuk pige og siger.
Jeg ved, at det er synd at bægere, men det er gud som har skabt dig så smuk, og det ham som skabte mennesket svag. Du kommer til at brænde i helvedet fordi du er grunden til mit bæger, og jeg kommer til at brænde fordi jeg bægerer. Hvad er så meningen med guds værk?
Han mente hvis mennesket er så svag(i sin logik) hvorfor skulle man så stå til ansvar for sine handlinger ovefor gud?
Hvis vi skal stå til ansvar så må vi også kende svaret.
Men jeg ved at svaret må kunne findes i det tre eksempler.
a+b) Kæmpestenen og allmægtigheden.
c+d) Slanger og evighed. (Det skal sluge i evighed, ellers skal det forsvinde.)
e+f) Kødets lyst og skønheden.
a er sandt hvis og kun hvis b er sandt
c er sandt hvis og kun hvis d er sandt
e er sandt hvis og kun hvis f er sandt
Vi ved at a+b er en dillema. (både stenen og gud er abstrakt)
Vi ved at c+d er en paradoks.(slange er, evighed abstrakt)
Vi ved at e+f er en konflikt.(begge er, ingen valg)
Læg mærke til at alt der vedrører mennesket er venstre side og alt der vedrører gud er højre side.
Venstre side og højre side adskilles af #hvis OG kun hvis#. Hvilket betyder at; hvis og kun hvis, én af udsagnene kan bevises så er gud til.
Det letteste af alle sætninger som kan bevise er:
e er sandt hvis og kun hvis e er sandt.
Spørgsmålet i dette tilfælde vil være: er skønhed til?
Hvis og kun hvis ja = gud er.
Hvis og kun hvis nej= gud ikke er.
Kan jeg få lidt hjælp til at komme ud af dette dillema?
De lærde indenfor andre religioner vil nok også sige det samme. Det er ikke beviset for guds eksistens men vores TRO på at han eksisterer, er, det grundlæggende for, at han ER, og allmægtig.
Så gud behøver hverken at skabe eller løfte stenen. Det er ikke os der skal sætte gud på prøve, tværtimod.
Omar Hayyam mente at vi må tro på at der er en mening med guds skaberværk ellers vil meningen med at være til forsvinde. For selvom vi ikke kender svaret er vi enige om at der må være en menig med livet. Der mennesket ikke kender svaret og at der er et svar må der også være en som står med svaret.
Han var muslim og derfor hans filosofi tager udgangangpunkt i islam. Det skal nævnes at han var kritiker.
En dag hvor han sad ved skyggen af et træ ser han på en meget smuk pige og siger.
Jeg ved, at det er synd at bægere, men det er gud som har skabt dig så smuk, og det ham som skabte mennesket svag. Du kommer til at brænde i helvedet fordi du er grunden til mit bæger, og jeg kommer til at brænde fordi jeg bægerer. Hvad er så meningen med guds værk?
Han mente hvis mennesket er så svag(i sin logik) hvorfor skulle man så stå til ansvar for sine handlinger ovefor gud?
Hvis vi skal stå til ansvar så må vi også kende svaret.
Men jeg ved at svaret må kunne findes i det tre eksempler.
a+b) Kæmpestenen og allmægtigheden.
c+d) Slanger og evighed. (Det skal sluge i evighed, ellers skal det forsvinde.)
e+f) Kødets lyst og skønheden.
a er sandt hvis og kun hvis b er sandt
c er sandt hvis og kun hvis d er sandt
e er sandt hvis og kun hvis f er sandt
Vi ved at a+b er en dillema. (både stenen og gud er abstrakt)
Vi ved at c+d er en paradoks.(slange er, evighed abstrakt)
Vi ved at e+f er en konflikt.(begge er, ingen valg)
Læg mærke til at alt der vedrører mennesket er venstre side og alt der vedrører gud er højre side.
Venstre side og højre side adskilles af #hvis OG kun hvis#. Hvilket betyder at; hvis og kun hvis, én af udsagnene kan bevises så er gud til.
Det letteste af alle sætninger som kan bevise er:
e er sandt hvis og kun hvis e er sandt.
Spørgsmålet i dette tilfælde vil være: er skønhed til?
Hvis og kun hvis ja = gud er.
Hvis og kun hvis nej= gud ikke er.
Kan jeg få lidt hjælp til at komme ud af dette dillema?
Svar #25
17. august 2007 af Epimetheus (Slettet)
Tja - du roder sgu lidt rundt i logikken synes jeg.
For det første: dit oprindelige spørgsmål om hvorvidt Gud kan skabe en sten han ikke selv kan løfte har samme selv-referentielle karakter som udsagnet: "Denne sætning er falsk" eller "Alt er relativt" - de bliver ligepræcis til paradokser (gr. para = mod; doxa = mening) FORDI de kommer til at henvise sig selv. Af den grund er der en del filosoffer, der afviser denne selv-henvisning.
For det andet er det vel tvivlsomt, hvorvidt en Gud (hvis en sådan antages at eksistere og være almægtig) er underlagt logikkens love, der jo blot er menneskeskabte (subsidiært guds værk). Derfor er svaret vel både ja og nej - eller rettere: tjo ;-)
Den sidste del af dit spørgsmål i #24 er sort...
/Epi
For det første: dit oprindelige spørgsmål om hvorvidt Gud kan skabe en sten han ikke selv kan løfte har samme selv-referentielle karakter som udsagnet: "Denne sætning er falsk" eller "Alt er relativt" - de bliver ligepræcis til paradokser (gr. para = mod; doxa = mening) FORDI de kommer til at henvise sig selv. Af den grund er der en del filosoffer, der afviser denne selv-henvisning.
For det andet er det vel tvivlsomt, hvorvidt en Gud (hvis en sådan antages at eksistere og være almægtig) er underlagt logikkens love, der jo blot er menneskeskabte (subsidiært guds værk). Derfor er svaret vel både ja og nej - eller rettere: tjo ;-)
Den sidste del af dit spørgsmål i #24 er sort...
/Epi
Svar #26
17. august 2007 af DeciMat (Slettet)
#25
Jeg kan godt følge med din arg.
Men din argument bygger på antagelsen om, at gud ikke KAN være til, eller KAN være til. Derfor argumenterer du det dillemaet i den første sætning, for at være sandt eller relativ.
For at et bevis kan føres, er sætningen nødt til at være ENTEN sandt eller falsk. En argumentation for at en sætning er falsk eller relativ udelukker muligheden for sandhed, hvilket ikke kan godtages.
Påstanden bygger på en antaget teori, som inficerer undersøgelsensgenstanden, hvilket har det konsekvens, at slutningen bliver en bækreftigelse af ens antagelse.
Derfor sætningen ER enten sandt eller falsk. At påstå guds eksisktens er underlagt logikkens love, udelukker ethvert forsøg på at bevise guds eksistens, og dermed afskærer os fra muligheden for modbevise det samme.
Der kan stilles en omformuleret spørgsmål som kan være til hjælp.
Stammer de sande, de gode og det skønne fra gud eller er det common sence?
Hvis og kun hvis ikke = er gud ikke til.
Et bevis for at de sande, de gode og det skønne er social-kostrueret kræver i første omgang en antagelse om at sandhed findes. Det er netop symbiosen imellem det at antage eller bevise sandheden eksistens vil gøre at gud findes.
Gud er ikke til kun og kun hvis sandhed ikke findes men kan konstrueres. (påstand)
Gud er ikke til kun og kun hvis de gode er mennesket iboende fra fødslen, og formen af den ændres gennem tiderne.(påstand)
Gud er ikke til kun og kun hvis skønhed er individuelt og der kan ikke skabes en universel enighed om denne.(påstand)
Der henvises til Theo Di Ce.
Jeg kan godt følge med din arg.
Men din argument bygger på antagelsen om, at gud ikke KAN være til, eller KAN være til. Derfor argumenterer du det dillemaet i den første sætning, for at være sandt eller relativ.
For at et bevis kan føres, er sætningen nødt til at være ENTEN sandt eller falsk. En argumentation for at en sætning er falsk eller relativ udelukker muligheden for sandhed, hvilket ikke kan godtages.
Påstanden bygger på en antaget teori, som inficerer undersøgelsensgenstanden, hvilket har det konsekvens, at slutningen bliver en bækreftigelse af ens antagelse.
Derfor sætningen ER enten sandt eller falsk. At påstå guds eksisktens er underlagt logikkens love, udelukker ethvert forsøg på at bevise guds eksistens, og dermed afskærer os fra muligheden for modbevise det samme.
Der kan stilles en omformuleret spørgsmål som kan være til hjælp.
Stammer de sande, de gode og det skønne fra gud eller er det common sence?
Hvis og kun hvis ikke = er gud ikke til.
Et bevis for at de sande, de gode og det skønne er social-kostrueret kræver i første omgang en antagelse om at sandhed findes. Det er netop symbiosen imellem det at antage eller bevise sandheden eksistens vil gøre at gud findes.
Gud er ikke til kun og kun hvis sandhed ikke findes men kan konstrueres. (påstand)
Gud er ikke til kun og kun hvis de gode er mennesket iboende fra fødslen, og formen af den ændres gennem tiderne.(påstand)
Gud er ikke til kun og kun hvis skønhed er individuelt og der kan ikke skabes en universel enighed om denne.(påstand)
Der henvises til Theo Di Ce.
Svar #27
17. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
#26
"Stammer de sande, de gode og det skønne fra gud eller er det common sence"
sandt, godt og skønt er entydigt defineret.
"Stammer de sande, de gode og det skønne fra gud eller er det common sence"
sandt, godt og skønt er entydigt defineret.
Svar #28
17. august 2007 af Darwin (Slettet)
Som det observeres er grundtanken med spørgsmålet at understrege modsigelsen i at definere omnipotens som "det at kunne alt" idet
(a) [skabelse af en sten, der ikke kan bæres og almagt] samt
(b) [non-skabelsen af en sten, der ikke kan bæres og almagt]
begge anses for selvmodsigende udsagn.
Jeg observerer to muligheder
(1) Hvis Skaberen kan alt, kan han grangiveligt også modificere logik, således at proposition p og ~p kan gøre sig gældende simultant i den samme referenceramme.
(2) Vi kan acceptere argumentet og tilføje til definition af omnipotens: "dersom handlingen ikke afføder en selvmodsigelse". Dette er ækvivalent med grundtanken, at Gud ikke er skaber af logik men underkastet den. Naturligvis er (2) ingenlunde et argument mod Guds eksistens, men derimod de embryonale forestillinger der gøres om denne.
Personligt bryder jeg mig ikke om gudsbegrebet, hvormed interessen for hvad Gud kan og ikke kan synes mindre interessant. Hvorm alting er, givet at den (guden) eksisterer, forekommer (2) mig den mest yndefulde metafysik.
"Could Jesus microwave a burrito so hot that he himself could not eat it?"
Svar #29
18. august 2007 af Epimetheus (Slettet)
#28
1) = my point! - og iøvrigt er jeg også enig i afvisningen af Gud som interessant begreb.
2) er vel ret beset en underlig form for omnipotens, der samtidig rejser spørgsmålet om logikkens oprindelse. Hvis Gud accepteres som skaber af verden forekommer det absurd at logikken skulle være placeret udenfor denne verden og dermed afsondret fra Gud. Løsningen at logikken er en selvstændig entitet hvis eksistens er uafhængig af den Guds skabte verden bliver en absurditet
1) = my point! - og iøvrigt er jeg også enig i afvisningen af Gud som interessant begreb.
2) er vel ret beset en underlig form for omnipotens, der samtidig rejser spørgsmålet om logikkens oprindelse. Hvis Gud accepteres som skaber af verden forekommer det absurd at logikken skulle være placeret udenfor denne verden og dermed afsondret fra Gud. Løsningen at logikken er en selvstændig entitet hvis eksistens er uafhængig af den Guds skabte verden bliver en absurditet
Svar #30
18. august 2007 af DeciMat (Slettet)
Ofte filosofiske diskussioner må løbe det risiko at ende med tom snak. Men jeg kaster mig ud i og forventer at I viser forståelse og tolmådighed der det hensigten at sætte nogle tankeeksperimenter på plads.
Jeg tager nu udgangspunkt i #28 stk 2.
a) Naturligvis er (2) ingenlunde et argument mod Guds eksistens, men derimod de embryonale forestillinger der gøres om denne.
b) Vi kan acceptere argumentet og tilføje til definition af omnipotens: "dersom handlingen ikke afføder en selvmodsigelse". Dette er ækvivalent med grundtanken, at Gud ikke er skaber af logik men underkastet den.
Jeg står med to ubesvarede spørgsmål i forhold til a,b.
til a) Hvis 2 ingenlunde er et argument mod guds eksistens, hvordan kan forestillingerne der gøres om DENNE være embryonale? Vi kan vel blive enige om at all forestilling er (i dette tilfælde) reserveret det menneskelige intellekt og logik, samt at DENNE er i filosofien en eksistens. Man kan hverken afvise eller bevise DET som er undersøgelsesgenstanden, hvis eksistens afgøres af de to faktorer. Det er ikke muligt afkræfte eller bekræfte, at sum af to tal, ikke er det tredje, netop fordi den ene af tallene skal bruges som argumentation for beviset.
Derfor at benytte sig af embryonale forestillinger hvis kilde er menneskelig logik vil stå som en absurditet, da er guds (både) eksisten og ikke eksistens afhængig af logikken.
til b)hvis stenen ikke skal skabes og ikke skal bæres, hvordan kommer allmagten ind i billedet? Dér står jeg af. Det er jo netop pointen. Hvis gud hverken skaber og bærer stenen så stor vi (mennesket) tilbage med at være den skabte.
Jeg tager nu udgangspunkt i #28 stk 2.
a) Naturligvis er (2) ingenlunde et argument mod Guds eksistens, men derimod de embryonale forestillinger der gøres om denne.
b) Vi kan acceptere argumentet og tilføje til definition af omnipotens: "dersom handlingen ikke afføder en selvmodsigelse". Dette er ækvivalent med grundtanken, at Gud ikke er skaber af logik men underkastet den.
Jeg står med to ubesvarede spørgsmål i forhold til a,b.
til a) Hvis 2 ingenlunde er et argument mod guds eksistens, hvordan kan forestillingerne der gøres om DENNE være embryonale? Vi kan vel blive enige om at all forestilling er (i dette tilfælde) reserveret det menneskelige intellekt og logik, samt at DENNE er i filosofien en eksistens. Man kan hverken afvise eller bevise DET som er undersøgelsesgenstanden, hvis eksistens afgøres af de to faktorer. Det er ikke muligt afkræfte eller bekræfte, at sum af to tal, ikke er det tredje, netop fordi den ene af tallene skal bruges som argumentation for beviset.
Derfor at benytte sig af embryonale forestillinger hvis kilde er menneskelig logik vil stå som en absurditet, da er guds (både) eksisten og ikke eksistens afhængig af logikken.
til b)hvis stenen ikke skal skabes og ikke skal bæres, hvordan kommer allmagten ind i billedet? Dér står jeg af. Det er jo netop pointen. Hvis gud hverken skaber og bærer stenen så stor vi (mennesket) tilbage med at være den skabte.
Svar #31
18. august 2007 af DeciMat (Slettet)
#27
Entydig defineret? Det kan jeg godt acceptere. Men hvor stammer det fra?
Er der en mulighed for, at vi hver især har vores egne sandheder?
Hvis sandhed, godhed og skønhed er entydigt defineret, hvordan kan det være vi er uenige, og har forskellige opfattelser og fortolkinger af dem?
Hvad så hvis vi antager at det modsatte også må være entydig defineret?
Det sidste vil have kadastrofale følger tror jeg.
Entydig defineret? Det kan jeg godt acceptere. Men hvor stammer det fra?
Er der en mulighed for, at vi hver især har vores egne sandheder?
Hvis sandhed, godhed og skønhed er entydigt defineret, hvordan kan det være vi er uenige, og har forskellige opfattelser og fortolkinger af dem?
Hvad så hvis vi antager at det modsatte også må være entydig defineret?
Det sidste vil have kadastrofale følger tror jeg.
Svar #33
18. august 2007 af Darwin (Slettet)
"Løsningen at logikken er en selvstændig entitet hvis eksistens er uafhængig af den Guds skabte verden bliver en absurditet"
Abstraktionernes oprindelse; du påstår der er noget intrinsisk absurd i en skaber, som er underkastet metafysiske principper i.e. "eksterne" love for adfærd (diverse deister erklærer sig uenige - herunder Leibniz). Jeg finder derimod tanken om den "anarkistiske" gud ... der skaber uden tidens eksistens, som gør inkonsekvens til tautologier ... summen af absurdisme. Givet Herrens eksistens holder jeg på, at deduktiv logik er nødvendiggjort af dennes eksistens i.e. [Gud eksisterer -> logik gør sig gældende] - der er ikke tale om et "hønen og ægget"-problem thi de har til alle tider eksisteret simultant. Hvorend jeg gerne ville, kan jeg ikke se det absurde i ovenstående formel - da slet ikke sammenlignet med påstanden om, at et arbitrært uendelighedsbegreb (gud igen) løser alle ontologiske problemer.
Troende ynder at påpege, at vi agnostikere (well, de facto ateister) står yderst svagt når det drejer sig om "why is there something rather than nothing?". Hertil replicerer undertegnede: og I føler ej, at selvsamme spørgsmål kan rettes mod skaberen?
Where I stand (yderst kortfattet, uden argumenter): jeg mener at vores univers er en delmængde af et agglomeret af mulige universer, hvis fællesnævner er at logik gør sig gældende. Empirisk mener jeg at dette ses i kvantemekanikken (many-world fortolkningen).
Abstraktionernes oprindelse; du påstår der er noget intrinsisk absurd i en skaber, som er underkastet metafysiske principper i.e. "eksterne" love for adfærd (diverse deister erklærer sig uenige - herunder Leibniz). Jeg finder derimod tanken om den "anarkistiske" gud ... der skaber uden tidens eksistens, som gør inkonsekvens til tautologier ... summen af absurdisme. Givet Herrens eksistens holder jeg på, at deduktiv logik er nødvendiggjort af dennes eksistens i.e. [Gud eksisterer -> logik gør sig gældende] - der er ikke tale om et "hønen og ægget"-problem thi de har til alle tider eksisteret simultant. Hvorend jeg gerne ville, kan jeg ikke se det absurde i ovenstående formel - da slet ikke sammenlignet med påstanden om, at et arbitrært uendelighedsbegreb (gud igen) løser alle ontologiske problemer.
Troende ynder at påpege, at vi agnostikere (well, de facto ateister) står yderst svagt når det drejer sig om "why is there something rather than nothing?". Hertil replicerer undertegnede: og I føler ej, at selvsamme spørgsmål kan rettes mod skaberen?
Where I stand (yderst kortfattet, uden argumenter): jeg mener at vores univers er en delmængde af et agglomeret af mulige universer, hvis fællesnævner er at logik gør sig gældende. Empirisk mener jeg at dette ses i kvantemekanikken (many-world fortolkningen).
Svar #34
18. august 2007 af Darwin (Slettet)
Embryonale forestillinger (se 28) skal (in case you're all wondering) fåstås som de propositioner som folk fremsætter uden anelsen af overvejelser/ræson. Biblen er et storslået eksempel.
Svar #35
18. august 2007 af Epimetheus (Slettet)
#33
Er fuldstændig enig i din afvisning af de troendes modsvar til ateismen.
Men din påstand om Gud simultane eksistens/skabelse med logikken forekommer ikke holdbar. Du siger at det ikke er et genealogisk spørgsmål - bevares, det er sandt. Men det forekommer ikke indlysende hvilken oprindelse logikken har? Hvis Gud er verdens skaber, hvilken oprindelse har logikken så? Eksisterer den som en selvskabt størrelse? Og er den i såfald et metafysisk princip?
/epi
p.s. som nævnt: vi er enige om afvisningen af Guds eksistens som rationelt begreb - ikke desto mindre er diskussionen vel principielt af interesse..
Er fuldstændig enig i din afvisning af de troendes modsvar til ateismen.
Men din påstand om Gud simultane eksistens/skabelse med logikken forekommer ikke holdbar. Du siger at det ikke er et genealogisk spørgsmål - bevares, det er sandt. Men det forekommer ikke indlysende hvilken oprindelse logikken har? Hvis Gud er verdens skaber, hvilken oprindelse har logikken så? Eksisterer den som en selvskabt størrelse? Og er den i såfald et metafysisk princip?
/epi
p.s. som nævnt: vi er enige om afvisningen af Guds eksistens som rationelt begreb - ikke desto mindre er diskussionen vel principielt af interesse..
Svar #36
19. august 2007 af Epimetheus (Slettet)
Jeg trækker #35 tilbage - havde ikke læst #33 ordentligt :-D sry
Svar #37
21. august 2007 af DeciMat (Slettet)
#33
Her kommer man ind på 3 yderst udefinerede begreber indenfor filosofien. Nemlig; empiri, logik og slutning (=her som Verstehen)eller at logikken gør sig gældende.
Jeg mener at tankegangen er forbundet med problemer fordi; livet og dens oprindelse samt menneskets opfattelse af verden og dens beskaffenhed kan ikke alltid forklares ved hjælp af empirien eller kan sammenlignes med kvantefysikkens love.
Et eks.: Med jævne mellemrum sker der jordskælv i Xland som resulterer i, at flere tusinde mennesker mister livet. Ud fra logikken og kvantefysikken er det fuld forklarligt og acceptabelt. Det er i orden og er en del af orden. Men som mennesker finder vi noget forkert i det alligevel, fordi her kommer logikken i strid med vores følelser. I det tilfælde hvor sanser og fornuft strider træffer vi en beslutning på baggrund af vores holdninger, hvilket er MENNESKELIGT.
Argumentet ergo må logik gør sig gældende viser menneskets mislykkede forsøg på at finde svar, hvilket ikke kan være et gyldigt argument.
At netop det er empirien og logikken som gør sig gældende, er, at se bort fra det æstetiske og sansernes indflydelse på vores logiske ressonement.
Logik alene, er en støvsuger som mangler startknappen.
Men jeg kan se en yderst stærk og meget diskuteret pointe i indlægget som vil være interessent at diskutere.
citat logik gør sig gældende] - der er ikke tale om et "hønen og ægget"-problem thi de har til alle tider eksisteret simultant. Hvorend jeg gerne ville, kan jeg ikke se det absurde i ovenstående formel - da slet ikke sammenlignet med påstanden om, at et arbitrært uendelighedsbegreb (gud igen) løser alle ontologiske problemer. >> citat slut.
Men før vi går videre beder jeg om en nærmere forklaring af begreberne: simultant og uendelighedsbegreb.
Jeg er lidt i tvivl om begreberne i begge tilfælde hentet fra filosofien eller naturvidenskaben. Det skal bemærkes at bevise uendelighed indenfor matematik (tal og algebra) er relativt nemt, mens indenfor religion og filosofi skaber store problemer/diskussioner/uenigheder.
Her kommer man ind på 3 yderst udefinerede begreber indenfor filosofien. Nemlig; empiri, logik og slutning (=her som Verstehen)eller at logikken gør sig gældende.
Jeg mener at tankegangen er forbundet med problemer fordi; livet og dens oprindelse samt menneskets opfattelse af verden og dens beskaffenhed kan ikke alltid forklares ved hjælp af empirien eller kan sammenlignes med kvantefysikkens love.
Et eks.: Med jævne mellemrum sker der jordskælv i Xland som resulterer i, at flere tusinde mennesker mister livet. Ud fra logikken og kvantefysikken er det fuld forklarligt og acceptabelt. Det er i orden og er en del af orden. Men som mennesker finder vi noget forkert i det alligevel, fordi her kommer logikken i strid med vores følelser. I det tilfælde hvor sanser og fornuft strider træffer vi en beslutning på baggrund af vores holdninger, hvilket er MENNESKELIGT.
Argumentet ergo må logik gør sig gældende viser menneskets mislykkede forsøg på at finde svar, hvilket ikke kan være et gyldigt argument.
At netop det er empirien og logikken som gør sig gældende, er, at se bort fra det æstetiske og sansernes indflydelse på vores logiske ressonement.
Logik alene, er en støvsuger som mangler startknappen.
Men jeg kan se en yderst stærk og meget diskuteret pointe i indlægget som vil være interessent at diskutere.
citat logik gør sig gældende] - der er ikke tale om et "hønen og ægget"-problem thi de har til alle tider eksisteret simultant. Hvorend jeg gerne ville, kan jeg ikke se det absurde i ovenstående formel - da slet ikke sammenlignet med påstanden om, at et arbitrært uendelighedsbegreb (gud igen) løser alle ontologiske problemer. >> citat slut.
Men før vi går videre beder jeg om en nærmere forklaring af begreberne: simultant og uendelighedsbegreb.
Jeg er lidt i tvivl om begreberne i begge tilfælde hentet fra filosofien eller naturvidenskaben. Det skal bemærkes at bevise uendelighed indenfor matematik (tal og algebra) er relativt nemt, mens indenfor religion og filosofi skaber store problemer/diskussioner/uenigheder.
Skriv et svar til: kæmpesten
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.