Historie

Hvordan så styreformen ud i antikken; Athen/Sparta og senere Rom???

21. august 2007 af Mariek (Slettet)
Hej

Til trods for at jeg har læst en masse omkring styreformen i antikken, Athen og Sparta og senere Rom, så har jeg svært ved at finde hovede og hale i deres styreform.

Derfor ville jeg høre om nogen af jer kan finde en "bedre" forklaringsmodel i form af et hieraki billede, således at jeg kan se hvem stod først og hvordan de forskellige "stillinger" blev besat af folk. Altså hvem der valgte hvem.

Med håb om at modtage en hjælende hånd,

Hilsen Marie

Brugbart svar (2)

Svar #1
22. august 2007 af Klod (Slettet)

Styreformen i det vi kender som oldtidens Athen afhang lidt af, hvem der sad ved magten. Men i Solon, Kleistenes og Perikles' tid er det en styreform vi i dag ville forstå som direkte demokrati. Modsat det repræsentative demokrati, som vi har Danmark. Folk måtte altså møde op til folkeforsamlingerne, hvis de ville have indflydelse. Det daværende styre i Athen levede dog ikke helt op til vores kriterier for hvad man et demokrati, da store dele af befolkningen stod uden for indflydelse. Kvinder, mænd under 30, straffede og udlændinge havde f.eks. ikke ret til at møde op til folkeforsamlingerne.

Spartas styreform på samme tid, er det man kalder et oligarki. Altså hvor nogle få mænd sidder med magten. Fåmandsvælde kaldes det også på dansk. Undertiden betegnes spartas styre også som et militærdiktatur.

Forklaring om styreformen i Rom følger, når jeg engang kommer hjem fra arbejde. Wikipedias artikel om det samme er dog alt i mens ganske informativ og velskrevet: http://da.wikipedia.org/wiki/Romerriget#Institutioner_og_administration

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. august 2007 af Epimetheus (Slettet)

Rom var en slags republik efter man ifølge legenden afskaffede monarkiet i 509 fvt. Herefter indførte man en stribe af embeder, der alle var ulønnede, hvorfor de i hovedsagen kun blev besat af folk med en slat penge på kistebunden.
Disse embeder var alle underlagt to overordnede principper: annuitetsprincipet og kollegialitetsprincippet
Det første betød at embederne var begrænset i tid (som regel 1 år - undtagelsen var diktaturet som varede 6 måneder). Det andet betød at man altid havde mindst en kollega, der havde samme magt (imperium) som en selv. Eneste undtagelse var diktaturet, hvor en enkelt mand i ½ år fik fuld magt.
Det mest betydningsfulde embede var konsulatet, som der kun var to af.

Desuden havde man et senat, der bestod af tidligere magistrater (altså folk som havde haft et embede) og fungerede som rådgivende organ.

Endelig var der en folkeforsamling, der var en slags demokratisk institution - den mærmere sammensætning af denne er dog stærkt omdiskuteret.

Det er ret kompliceret det romerske system - håber dette meget kort indlæg kunne hjælpe lidt :-)

/epi

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. september 2007 af Frede.. (Slettet)

Kort sagt kan man sige at der er en tredeling af magten: Konsulerne (monarkisk), Senatet (aristokratisk) og Folket (demokratisk).


Skriv et svar til: Hvordan så styreformen ud i antikken; Athen/Sparta og senere Rom???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.