Historie
Europas glansperiode ca 1870-1914
27. august 2007 af
andersbm (Slettet)
Er der nogen, som for mig kan prøve at opridse de vigtigste ting i denne periode! Jeg er nemlig selv noget desillusioneret i denne periode!
Hilsen Anders
Hilsen Anders
Svar #1
27. august 2007 af FredeW (Slettet)
Prøv den engelske wikipedia og søg på hhv. "1870s", "1880s", "1890s", "1900s" og "1910s"
Svar #2
28. august 2007 af danielruhmann (Slettet)
Vigtigste ord for denne periode er industialiseringen.
Et uddrag fra fölgende side, http://hjem.get2net.dk/nielsens/industrialiseringen.htm , siger säledes:
Andelsperioden 1880’erne-1914:
1870’erne: Kornsalgsperioden slut på grund af billig import, flere lande fik importbegrænsninger. Husdyrhold større fordel da priserne faldt langsommere på animalske produkter end på korn --> mange slagterier og mejerier skød op i 1880’erne. Gårdmændene på andelsmejerierne kunne producere konkurrencedygtigt smør på grund af centrifugens opfindelse. Øget kreaturhold --> bedre balance mellem afgrøderne --> mere gødning til jorden. Kunstgødning blev taget i brug. Afsætningsvilkår fra 1890’erne blev forbedret --> 20-års periode med høj vækst i produktionens værdi og mængde.
Den gyldne periode – en konklusion:
For landbruget havde 80-årsperioden fra Kornsalgsperioden til 1914 været "den gyldne periode".
Produktionsværdi 6-doblet, eksport 20-doblet. 1914 ® 2/3 af landbrugets produktion eksporteredes (næsten kun landbrugsprodukter).
Befolkning vokset kraftigt i denne periode. I DK 3-dobling fra 1801-1911. Folk havde andet erhverv end ved landbruget --> bybefolkning 6-doblet. Perioden havde forgyldt landbruget, men vi var i fuld gang med industrialiseringen.
Gårdmændenes århundrede:
Godsejerne fortsatte tidligere tiders overklassestilling, mens gårdmændenes vilkår blev afgørende ændret --> økonomisk fremgang 1)de var blevet selvejere, 2)de var ikke længere på sultegrænsen, 3)nye redskaber, stalde, jordforbedringer, 4)udvidet husdyrhold, flere tjenestefolk og nye og størrere murstens-stuehuse. De var også drivkraften bag brugsforeninger, mejerier, forsamlingshuse og missionshuse i landsbyerne.
____________________________________________________________________
Dog er det vigtigt at huske pä, at industrialiseringen slet ikke havde haft den virkning, som den havde, hvis ikke sä mange danskere (300.000) havde forladt Danmark. De fleste i perioden 1860-1914. Danmark havde da stäet med et kämpe befolkningsoverskud - dette havde medfört arbejdslöshed osv.
Et uddrag fra fölgende side, http://hjem.get2net.dk/nielsens/industrialiseringen.htm , siger säledes:
Andelsperioden 1880’erne-1914:
1870’erne: Kornsalgsperioden slut på grund af billig import, flere lande fik importbegrænsninger. Husdyrhold større fordel da priserne faldt langsommere på animalske produkter end på korn --> mange slagterier og mejerier skød op i 1880’erne. Gårdmændene på andelsmejerierne kunne producere konkurrencedygtigt smør på grund af centrifugens opfindelse. Øget kreaturhold --> bedre balance mellem afgrøderne --> mere gødning til jorden. Kunstgødning blev taget i brug. Afsætningsvilkår fra 1890’erne blev forbedret --> 20-års periode med høj vækst i produktionens værdi og mængde.
Den gyldne periode – en konklusion:
For landbruget havde 80-årsperioden fra Kornsalgsperioden til 1914 været "den gyldne periode".
Produktionsværdi 6-doblet, eksport 20-doblet. 1914 ® 2/3 af landbrugets produktion eksporteredes (næsten kun landbrugsprodukter).
Befolkning vokset kraftigt i denne periode. I DK 3-dobling fra 1801-1911. Folk havde andet erhverv end ved landbruget --> bybefolkning 6-doblet. Perioden havde forgyldt landbruget, men vi var i fuld gang med industrialiseringen.
Gårdmændenes århundrede:
Godsejerne fortsatte tidligere tiders overklassestilling, mens gårdmændenes vilkår blev afgørende ændret --> økonomisk fremgang 1)de var blevet selvejere, 2)de var ikke længere på sultegrænsen, 3)nye redskaber, stalde, jordforbedringer, 4)udvidet husdyrhold, flere tjenestefolk og nye og størrere murstens-stuehuse. De var også drivkraften bag brugsforeninger, mejerier, forsamlingshuse og missionshuse i landsbyerne.
____________________________________________________________________
Dog er det vigtigt at huske pä, at industrialiseringen slet ikke havde haft den virkning, som den havde, hvis ikke sä mange danskere (300.000) havde forladt Danmark. De fleste i perioden 1860-1914. Danmark havde da stäet med et kämpe befolkningsoverskud - dette havde medfört arbejdslöshed osv.
Skriv et svar til: Europas glansperiode ca 1870-1914
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.