Geografi

Geografi test

03. november 2007 af otdemgel (Slettet)
Hej

er der nogle der kan hjælpe mig?
med at besvarer disse spr.

på forhånd tak.


1) beskriv det geologiske kredsløb
2) beskriv jordskorpens bestsanddelse dvs. bjergarter
a) dybbjergarter (magma).
b) dagbjergarter (magma).
c) omdannede (metamorfe) bjergarter.
d) sedimenter.
3) beskriv sammenhængen mellem geologiske processer og dannelse af råstoffer
4) beskriv hvor menneskets aktiviteter kan gribe ind i de naturelig kredsløb.

på forhånd tak

Brugbart svar (2)

Svar #1
03. november 2007 af DOLEVAR (Slettet)

1) Det geologiske kredsløb består af dels ydre og dels indre processer, samt processer hvor der enten sker en nedbrydning af materiale eller hvor nyt materiale dannes. Vind og vand nedbryder og forvitrer bjergarterne og sørger tillige for transport af disse forvitrede materialer i form af støv, sand og grus.
Denne proces kan også beskrives som erosion, og er en nedbrydende proces.

2) Jordkloden er opbygget af jordskorpen, kappen og kernen. Jordskorpen har under oceanerne en gennemsnitlig tykkelse på 35 km, mens den under kontinenterne er mellem 20 og 70 km tyk.
Under skorpen ligger den faste kappe, som strækker sig ned til 2900 km's dybde. Herunder finder man den flydende kerne, som når ned til en dybde på cirka 5.000 km. Herfra til Jordens centrum ligger den indre faste kerne. Bjergarten basalt kan man populært sagt kalde for Jordens blod, for når der opstår en revne i Jorden, strømmer der basalt ud! Basalt er derfor en vulkansk bjergart, som dannes, når lava strømmer ud fra Jordens indre og størkner.

A) Metamorfe bjergarter er bjergarter, de produkter, der dannes af de geologiske processer. Bjergarter defineres som aggregater, dvs. sammenhobninger eller sammenvoksninger af korn af et eller flere mineraler. Sand er et eksempel på en løs bjergart, dannet ved ophobning af mineralkorn af fx kvarts; granit er en fast bjergart, dannet ved sammenvoksning af korn af mineralerne kvarts, feldspat og glimmer.Samling af mineraler i form af faste sten eller løse bunker. Fx. granit eller moræne.Bjergarterne kan inddeles i 3 hovedgrupper: sedimenter, magmabjergarter og metamorfe bjergarter.

B) Dagbjergarter dannes når lava størkner efter at den er strømmet ud over jordoverfladen. Bjergarter som dannes når lavaen størkner kan kaldes en dagbjergart, en lava lavabjergart eller en ekstrusiv bjergart.
Der er to dagbjergarter, den ene er Basalt, som er en finkornet bjergart som krystalliserer fra lava som strømmer ud over jordoverfladen. Og den anden er Obsidian, som dannes hvor lavaen kommer i kontakt med vand.

C) Metamorfe (omdannede) bjergarter er magmatiske eller sedimentære bjergarter, som under højt tryk og høje temperaturer - f.eks i forbindelse med bjergkædefoldning / destruktive pladerande - omdannes til nye bjergarter.

D) Sedimentbjergarterne dannes ved aflejring af forvitrede erosionsmaterialer fra bjergene, som aflejres f.eks på kontinentalsoklen. I takt med af aflejringernes tykkelse øges ( til flere kilometers tykkelse) vil de nederste lag af sedimenter gennem det øgede tryk blive omdannet til bjergarter som f.eks kalksten, sandsten og lerskifer.

3) Ved disse forskellige, geologiske processer kan der dannes mineralske råstoffer og malmforekomster. Geokemi er en integreret del af petrologien og petrologer bruger geokemi til at undersøge fx. grundstoffernes forekomst og hyppighed i forskellige dele af Jorden, samt processerne knyttet til deres fordeling – helt tilbage fra dannelsen af Solsystemet til i dag. Petrologisk og geokemisk viden er derfor væsentlig for forståelsen af dannelsen af mineralske råstoffer, malmforekomster og efterforskningen efter dem. Ved petrologiske undersøgelser af Jordens dybe skorpe og øvre kappe indgår ofte geofysiske metoder.

4)Har ingen anelse om det emne ?

Håber det hjalp lidt :)



Brugbart svar (2)

Svar #2
25. februar 2012 af rebecca91 (Slettet)

4 menskets bevøgelser kan rykke på jorden og jordens bestandele af forskellige ting i jorden 

man siger at man har udregnet sig frem til at hvis alle kineserer hopper på en gang vil jorden øndre kurs


Brugbart svar (2)

Svar #3
25. februar 2012 af rebecca91 (Slettet)

man siger også at i det lange liv kan mennesket slå alt levende ihjel ved sit overforug og disrepeckt til jorden

og miljøet

 


Brugbart svar (2)

Svar #4
25. februar 2012 af Andersen11 (Slettet)

#2

Jorden vil da ændre kurs, hvis bare en loppe hopper op og ned -- det er bare helt umuligt at måle virkningen af hoppet.

Jordens masse er mJord = 5,97·1024 kg

Hvis vi antager, at der er 1,35 mia. indbyggere i Kina, og hver indbygger vejer 100 kg, er den samlede masse af Kinas befolkning

mKina = 1,35·109·102 kg = 1,35·1011 kg

Hvis alle disse mennesker hopper i samme retning, på samme tid, med en hastighed på vKina = 10m/s i forhold til Jorden, er der en samlet impulsændring af Kinas befolkning på

Δp = mKina·vKina = 1,35·1012 kg·m/s

Antager vi at den samlede impuls af Jord-Kina systemet er bevaret, finder vi Jordens ændring i hastighed til

ΔvJord = Δp/mJord = 1,35·1012 kg·m/s / (5,97·1024 kg) = 2,26·10-13 m/s = 226 fm/s

På 1s vil den store Jord flytte sig nogle få hundrede protonradier (1 protonradius ≈ 0,9 fm), hvilket næppe vil være måleligt.

Man kan naturligvis justere tallene her og der og lade Kina hoppe 10 gange så hurtigt med dobbelt så kraftige personer; men slutresultatet bliver et umærkeligt resultat.


Skriv et svar til: Geografi test

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.