Matematik
Eksakt integralregning
f(x)=1/(e^(2x)-1)
Følgende integral skal beregnes fra 1 til 2 f(x)dx
Svar #1
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
=1/2LN(e^(2*2)-1)-2-1/2LN(e^(2*½)-1)=??
Svar #2
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
Svar #3
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
Svar #4
16. november 2007 af kuerten15
Den stamfunktion du har bestemt er rigtigt..
f(x)=1/(e^(2x)-1) <=> F(x)=1/2*ln[e^(2*x)-1]-x
Da du både har en nedre og øvre grænse får du:
1/2*ln[e^(2*x)-1]-x-(1/2*ln[e^(2*x)-1]-x)
Så indsætter du grænserne:
1/2*ln[e^(2*2)-1]-2-(1/2*ln[e^(2*1)-1]-1)
1/2*ln[e^4-1]-2-(1/2*ln[e^2-1]-1)
1/2*ln[(e^4-1)/(e^2-1)]-1
Her bruger jeg reglen:
ln(a)-ln(b)=ln(a/b)
Svar #5
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
Svar #6
16. november 2007 af kuerten15
1) 1/2*ln[e^(2*2)-1]-2-(1/2*ln[e^(2*1)-1]-1)
2) 1/2*ln[e^4-1]-2-(1/2*ln[e^2-1]-1)
3) 1/2*ln[e^4-1]-2-1/2*ln[e^2-1]+1
4) 1/2*(ln[e^4-1]-ln[e^2-1])-2+1
5) 1/2*ln[(e^4-1)-(e^2-1)]-1
Nu har jeg skrevet de samme igen, dog med nogle flere trin...
Det er måske lidt nemmere at se, hvad der sker, hvis du skriver dem på et stykke papir.
Svar #7
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
1/2LN(e^2+1)-1
Svar #8
16. november 2007 af kuerten15
Der bruger du formlen:
a^2-b^2=(a-b)(a+b)
Dvs, at du får:
(e^4-1)/(e^2-1)=[(e^2-1)(e^2+1)]/(e^2-1)
Du kan derfor forkorte med (e^2-1).
Du får altså:
1/2*ln(e^2+1)-1
Forresten.. der skal stå dette i trin 5):
1/2*ln[(e^4-1)/(e^2-1)]-1
Svar #9
16. november 2007 af dnadan (Slettet)
1/2*ln[(e^4-1)/(e^2-1)]-1
kan i øvrigt forkortes yderligere, idet det udnyttes at:
(e^4-1)=(e^2-1)(e^2+1)
Svar #10
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
I såfald,
Så skal jeg bestemme 2 stamfunktioner til funktionen, hvis grafer har første aksen som tangent.
Funktionen er f(x)=1-2cos(x)
Jeg har da bestemt stamfunktionen til F(x)=x-2sin(x)+k
Jeg skal så bestemme de to stamfunktioner og der er jeg kommet frem til at man skal løse F'(x)=0
Og jeg har fundet en løsning, der hedder x=1,05
Men tjekker jeg i derive kommer der både en pos og en neg løsning, hvordan det? (derudover en løsning, der forkastes fordi den ligger uden for def mængden)
Svar #11
16. november 2007 af dnadan (Slettet)
Prøv at tegne grafen for 1-2cos(x) ind i et koordinatsystem, så vil du se, at der faktisk er uendelige mange løsninger...
Men overvej, for hvilke værdier cos(x)=1/2 (husk det er radianer)
Svar #12
16. november 2007 af kuerten15
x = -1,05 og x = 1,05
Er det dét du mener?
Jeg kan ikke lige se, hvor den tredje løsning kommer ind i billedet.. det kan måske være inde for de kompleske tal..
Svar #13
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
Svar #14
16. november 2007 af dnadan (Slettet)
Derfor må vi kende dm(F) for at komme videre herfra.
Svar #15
16. november 2007 af kuerten15
x=2pi*p*+1,0472 eller x=2pi*p*-1,0472
hvor p er en konstant indenfor de reelle tal...
Funktionen vil altså skære x-aksen i bestemte intervaller.
Hvis du sætter p=0 vil du altså få de første skæringspunkter til:
x=+1,0472 eller x=-1,0472
Svar #16
16. november 2007 af dnadan (Slettet)
cos(x)=1/2 <=> x=1/3pi*c v x=-1/3pi*c
Svar #18
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
Samt jeg skal ikke regne det på lommeregner eller comp, men i hånden
Svar #19
16. november 2007 af kuerten15
cos(x)=1/2 <=> x=1/3pi*c v x=-1/3pi*c
Og når x er defineret i intervallet fra -PI til PI, får du løsningerne:
cos(x)=1/2 <=> x=1/3pi v x=-1/3pi
Jeg ved heller ikke, hvordan man kan se det ud fra enhedscirklen...
Svar #20
16. november 2007 af Klodsinen (Slettet)
