Samfundsfag

"HASTER - konservatisme

10. januar 2008 af lavieestbelle (Slettet)

Hej alle sammen (: Jeg har virkelig brug for én som er god til samfundsfag og som kan give mig et godt svar. Jeg skal skrive om ny og gammel politik, og jeg har om konservatisme. Der er mange partier der har flyttet sig meget fra deres oprindelig ideologi og er blevet et "catch-all" parti, for at få flere stemmer. Men de konservative har ikk flyttet sig meget, hvorfor det? De holder rimelig godt fast i deres oprindelig ideologi? er der nogen der ved det?

Brugbart svar (0)

Svar #1
10. januar 2008 af FredeW (Slettet)

På hvilket grundlag konkluderer du, at de konservative ikke har flyttet sig? (for det mener jeg nok kan diskuteres...)

Nå, hvis man antager at det er rigtigt at de ikke har flyttet sig, vil jeg pege på to mulige faktorer:

-En stor gruppe vælgere er enige med de konservative i disses oprindelige standpunkter, så derfor har det ikke været nødvendigt for de konservative at flytte sig. De har simpelthen kunnet få stemmer nok uden.
-De Konservative er særlig trofaste over for deres oprindelige standpunkter i modsætning til alle de andre partier og dermed mindre interesserede i at flytte sig politisk pga. stemmejagt.

Brugbart svar (0)

Svar #2
11. januar 2008 af casparado (Slettet)

Selve begrebet ny og gammel politik, drejer sig fordeling af goder kontra værdi politik. Hvis du vil se hvordan de Konservative har flyttet sig, så kan du sammenligne deres parti programmer. Tag f.eks. det sidste nye, og gå ind på arbejdermuseet http://www.arbejdermuseet.dk/ De har ældre partiprogrammer. På den måde kan du sammenligne forskelle og ligheder.

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. januar 2008 af Roman Garcia (Slettet)

# 1
Skattepolitikken. De går jo med til forslag, som de aldrig ville være gået med til før i tiden, da disse forslag ikke indeholder nok skattelettelser. De konservative bør blive målt på, hvad de gør, og ikke på hvad de siger. De siger store skattelettelser, som jo passer fint med tidligere holdninger, desværre gør de noget andet.

Brugbart svar (0)

Svar #4
11. januar 2008 af casparado (Slettet)

#3 Men den eneste måde du kan argumentere for, at de har foretaget skiftet er ved at se i deres partiprogrammer.

Brugbart svar (0)

Svar #5
11. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

#3 Det siger jo ikke noget om, at de har ændret deres politik. Når man er regeringsparti, gælder det om at få mest muligt af sin politik gennemført. Det gør man gennem forhandlinger. Man så at sige både giver og tager.
De Konservative måtte indse, at der ikke i øjeblikket var flertal til at sænke skatten (det fornødne) og indgik derfor et forlig. Så har de nok nemmere ved at forhandle noget andet hjem.
Men det ændrer ikke på, at deres holdning til skatten stadig er, at den skal sænkes til 50% (topskatten).

Brugbart svar (0)

Svar #6
11. januar 2008 af Epimetheus (Slettet)

Lidt polemisk: de konservative ændrer ikke deres politik fordi de er.... konservative! Generelt kan man sige at konservatismen som den grundlægges af Burke ikke så meget er aktion, men reaktion; der er ikke tale om en samlet politisk politik, men om en pragmatisk tankegang, der vil bevare for at forny (paradoksalt nok)

Hvis man sammenligner det gamle Højre som jo er forløber for de Konservative kan man nu nok finde en forskel eller to...

Brugbart svar (0)

Svar #7
11. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

#6 Bevare for at forny. Ja, de vil i hvert fald bevare det, som i forvejen fungerer. Det ser de ingen grund til at ændre.
Dog vil de forny det, som ikke fungere (skat :D), men fordi de er konservatister er det også velovervejet, de kaster sig ikke bare ud i ændringer som socialister og liberalister.

Grundlæggende mener konservatisterne, at vi skal bevare Jorden i den gode forfatning, som vi selv overtog den i, så den også vil være et rart sted at være for vores børn. Således bliver ideologien helt social.

Brugbart svar (0)

Svar #8
11. januar 2008 af casparado (Slettet)

#6 som jeg hukser Burke, så er det at han ønsker at bevare traditionen, hvor f.eks. den Fransk revolution er et skræk eksempel for ham. Man skal bevare de velfungerende kerneværdier samfundet er opbygget af.

Brugbart svar (0)

Svar #9
11. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

#8 Det er rigtigt. Jeg beskrev det indirekte i #7.

Brugbart svar (0)

Svar #10
12. januar 2008 af casparado (Slettet)

Jeg er ikke af den overbevisning af du kan stille det så simpelt op.

Brugbart svar (0)

Svar #11
13. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

Ideologierne kan du vel, for så vidt, godt stille så simpelt op. Problemet er, at disse har ændret sig, eller at de helt er væk. (Typisk samfundsfaglig opgave: Er ideologierne døde?)

Brugbart svar (0)

Svar #12
13. januar 2008 af casparado (Slettet)

Fra et idehistorisk perspektiv kan man vel næppe påstå at ideologierne er døde. Men det er vel ikke så underligt at ideologierne har udviklet, eller ændret sig siden partiernes begyndelse. For samfundet har også udviklet sig. Det er nok mere interessant at se hvordan ideologierne, har udviklet sig.

Brugbart svar (0)

Svar #13
13. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

Vi bevæger os lidt væk fra emnet men lad gå.

Man kan faktisk godt tale om, at ideologierne er døde. Partier som socialdemokraterne og Venste er tilnærmelsesvis midterpartier. De fører en noget lignende populistisk politik, og går på mange områder på kompromis med deres ideologiske grundlag.
Derfor er det heller ikke muligt at trække markante linier mellem partierne, da de alle ligesom flyder rundt. De har et værdisæt, som de bliver placeret efter, men som i virkeligheden ikke er fyldestgørende. Ligger DF helt til højre (nationalisme) eller ligger de i midten mod venstre (sociallisme), det kan være svært. Deraf har den har den normale "partiplaceringslinie" udviklet sig til et "partiplaceringskryds" (kan ikke lige huske navnene), der tager mere højde for de forskellige patiers blandede holdninger.

Jeg vil tro, at man godt kan nøjes med at tale om udvikling. Danmark er blevet et velfærdsland og har ikke brug for så meget socialisme som førhen. Gad vide hvordan udviklingen kommer til at foregå fremover. Skellet mellem fattig og rig bliver nemlig større og større.

Brugbart svar (0)

Svar #14
13. januar 2008 af casparado (Slettet)

Det er faktisk muligt at trække skillelinjer imellem partierne. For eksempel er der to dimensioner, hvor man både kan se forskelle og ligheder.

Den ene dimension er den klassiske fordelingspolitiske (skat, fordeling af goder osv) og den anden dimension er den nye værdi politiske (miljø, flygtninge/indvandrer osv.

Men igen udfra et idehistorisk perspektiv kan man ikke påstå at ideologierne er døde fordi; at deres udgangspunkt i deres politik stadig har dybe rødder der går lang tilbage i tiden. Bl.a. har Anders Fogh engang sagt at han var dybt inspireret af Nozick til hans bog minimal staten. Nozick er ude på den aller yderste højrefløj indefor liberalismen, hvilket f.eks. resultere i argumenter, at de mennesker som ikke kan skabe værdi (penge, eller varer), købe værdi, eller få værdier af andre. De har ikke krav på noget som helst. Yderligere hævder han at nogle (moralske) rettigheder sætter grænser for hvad man kan gøre for at realisere samfundsmæssige værdier og mål. Dvs. Staten begrænser mennesket.

Det jeg prøver at forklare er; det er klart at (især) partiledere, har andre intentioner end strengt ideologiske når de kommer i folketinget. De får (måske) en personlig stræben efter magt og indflydelse, ligesom de øverste i partiet i partiapperatet har. De menige partimedlemmers interesser og politik, og dermed også ideologier. De forskellige parti repræsentere jo stadig ideologiske udgangspunkter, og det var hensigten med Nozik, at illustrere at ideologier stadig har en betydning.

Brugbart svar (0)

Svar #15
13. januar 2008 af casparado (Slettet)

Rettelse: De menige partimedlemmers interesser ER politik

Skriv et svar til: "HASTER - konservatisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.