Eksistentialisme er humanisme

Måske på den måde, at eksistentialismen også vil hjælpe hele menneskeheden. Altså at ens valg ikke kun gælder for en selv, men også på andre mennesker.

Udtrykket er overskriften til et foredraget afholdt af Jean-Paul Sartré, som forsvar for sin eksistentialisme "eksistens som humanisme".
I foredraget gør Sartré meget ud af at pointere at eksistens går forud for essens. Et eksempel der bliver givet er en papir-kniv, denne starter som en idé hos en håndværker, som skaber denne (essens), selve egenskaberne bliver man først nærmere bekendt med efter skabelsen (eksistensen). Sådan så tidligere filosoffer på mennesket: Gud skabte mennesket (essens) og menneskets egenskaber kom først bagefter (eksistensen). Sartré mener ikke der er nogen Gud, og at mennesket derfor kan definere sig selv umiddelbart. Der er ikke nogen grundlæggende menneskelig "natur" som udgangspunkt. Individet må definere sig selv, modsat ting. Ting kan ikke definere sig selv. Mennesket kommer derfor forud for tingen. Altså eksistens (mennesker) forud for essens (ting). Når man sådan sætter mennesket i fokus kan man kalde det humanisme, og han vil derfor definere sin eksistentialisme som humanisme.

Dette er mit umiddelbare bud. Tager forbehold for forståelsesfejl, da franske filosoffer har aldrig været mig :)

Rettelse: "Eksistentialisme som humanisme" var overskriften på foredraget.