Enevældens slutning

Før enevældens indførelse havde man et feudal samfund hvor de tre mægtige stænder var adelen, kongen kirken. Dertil kommer det fremvoksende rige borgerskab hovedsaligt bestående af rige købmænd og de spillede en meget central rolle i selve indførslen af enevælden.
Før enevælden var Danmark ikke et arvekongedømmme, dvs. at det ikke var en selvfølge at kongens søn arvede kronen efter sin far. En konge blev valgt og udnævnt af rigsrådet som var en sammenslutning af de mægtigste adelsmænd som fremsatte en aftale kaldet en håndfæstning hvori de sikrede en række krav, denne håndfæstning skulle kongen underskrive og adelen sikrede sig dermed sin magt. Kong Frederik d.3's håndfæstning var den strengeste nogensinde og det var bl.a. også derfor han indførte enevælden. Jeg ved ikke så meget om hvordan situationen for den almene befolkning ændrede sig før, under og efter enevælden, men det er meget vigtigt at lægge mærke til, at adelen og kongen havde monopol på at eje større mængder jord, hvilket sikrede deres magt fordi jordbesiddelser udgjorde fundamentet til økonomien. Efter enevældens inførelse mistede adelen dette privilegie hvilket betød rigtig meget for magtblancen i samfundet.

En lille ting der måske er værd at tage med er stavnsbåndet som blev indført i 1733 og ophævet i 1788, men siden det både blev indført og ophævet under enevælden ved jeg ikke om det er så relevant.

Håber jeg kunne hjælpe lidt.
MVH Morten.

Generelt ved man som regel ikke meget om den almene befolkning, da denne sjældent efterlader sig store spor. Vi skal vel nærmest på den anden side af industrialiseringen før denne del af befolkningen bliver "interessant"/gør væsen af sig.

Så du kan nok gå ud fra at den almindelige bondes liv ikke ændrer sig væsentligt pga. overgangen. Dette sker næppe før landbo-reformerne i midten og slutningen af 1700tallet (stavnsbåndet, udskiftningen, reguleringen af fæsteforhold mv.)