idræt - kondital

Der er mange grunde til, hvorfor folk har forskellige kondital. Nogen er i bedre kondition end andre, nogen ryger andre drikker, mange af testene er også baseret på evnen til at æde sig selv..

2) Alle dem hvor du skal have en god kondition. Hvorfor? Fordi så bliver der transporteret mere ilt rundt i gruppen på kortere tid. Giver en styrket ydeevne.

Normalt er det langrendsskiløbere, der præsterer de højeste kondital.

Hvilke årsager kan der være til at alle forsøgspersoner ikke har det samme kondital?

sikke et idiotspørgsmål.

Indenfor hvilke idrætsgrene er det vigtigt at have et godt kondital og hvorfor?

Stort set alle rent faktisk! Der skal bare argumenteres ud fra, at man skal kunne udføre et stykke arbejde over en tid. Det øger bl.a. koncentrationsevnen og er derfor også vigtigt i bl.a. skak.

Det interessante må være, hvilke, det er vigtigere i?

Kondition er et udtryk for for, hvor god man er til at arbejde med sit eget legeme.

AEROBT ARBEJDE
I de fleste fysiologiske arbejdsprocesser dannes energien ved aerob forbrænding, det vil sige forbrænding, hvor der omsættes ilt=oxygen.

Vi trækker ilten (O2) ned i lungerne, hvor den (O2) bindes til de røde blodlegemer. Hjertet pumper det iltede blod gennem de UDGÅENDE blodårer, vi kalder arterierne, ud i legemet, fx ud i de arbejdende muskler. Her afgives ilten og indgår i forbrændingen af næringsstoffer (fedt, kulhydrater, proteiner) til energi. Under denne forbrændingsproces dannes kuldioxid (CO2), som med blodet transporteres væk fra vævet (fx muskelvævet) og gennem de TILBAGEFØRENDE blodårer, vi kalder vener, tilbage til lungerne, hvor blodet afgiver sin CO2 og binder ny O2 til de røde blodlegemer ... osv. Denne proces kan blive ved temmelig længe, fordi blodet hele tiden henter nye mængder af forbrændingsstoffet O2 i lungerne og fjerner affaldsstoffet fra forbrændingen (CO2) fra musklerne igen.

LEGEMETS EVNE TIL AT OPTAGE OG OMSÆTTE ILT ER EN BEGRÆNSENDE FAKTOR FOR, HVOR STOR EN AEROB ARBEJDSMÆNGDE, MAN KAN PRÆSTERE!

KONDITALLET, EN DEFINITION
Konditallet er et fysiologisk mål for, hvor stor ens kondition er, altså hvor god man er til at arbejde med sit eget legeme.

Det måles ved at man dividerer den maximale mængde ilt, man kan optage i forhold til ens legemsvægt, og tallet angives i milliliter Ilt pr kg legemsvægt pr minut. altså:

ml O2/kg/minut

I denne brøk er der 2 variable:
1. I tælleren: maksimal evne til at optage og omsætte ilt
2. I nævneren: legemsvægten


ad 1. Jo større tallet i tælleren er, jo større bliver konditallet

Evnen til at optage ilt kan forøges gennem fysisk træning, hvor man arbejder med de store muskelgrupper og dermed over længere tid samtidig belaster (træner) hjerte- og lungefunktionen. Puls og åndedræt skal op!

Når man træner lunger og hjerte øges ders evne til at transportere ilt med blodet ud i organismen.

Når man træner sine muskler, bliver de større og stærkere, og der bliver mere muskelmasse, der kan producere energi gennem aerob forbrænding - altså omsætte ilt. Dvs større iltomsætning.

Omvendt: Hvis man ikke rører sig, så man bruger de store muskelgrupper, og gør det så længe, at hjerte og lunger belastes (stakåndet og høj puls), ja så forfalder muskelmassen, hjerte-lunge-funktionen forfalder og dermed forfalder evnen til at optage og omsætte ilt => Konditionen falder, og konditallet, som er et mål for konditionen falder.

En anden måde at nedsætte evnen til iltoptagelse og dermed konditionen er at ryge. Ved tobaksforbrænding dannes der kulilte (CO). Når kulilten kommer ned i lungerne binde den sig meget fast til blodets røde blodlegemer, fastere end ilten (O2).CO'en 'tager pladsen op' og nedsætter derved momentant blodets evne til at transportere O2 ud i legemet. Derfor nedsætter rygning momentant konditionen. Når CO'en efter en rum tid er vasket ud af blodet, kommer konditionen tilbage på det niveau, hvor den var FØR, man røg. Men hvis man ryger meget, bliver evnen til at træne jo væsentlig nedsat, det bliver for surt - og så falder konditallet mere permanent.

ad 2. Jo større tallet i nævneren er, jo mindre bliver konditallet

Det betyder, at jo mere man vejer, jo mindre er konditionen, for jo mere skal man slæbe rundt på.

Derfor kan et lille barn have højere kondital end et stort og meget stærkere menneske, alene fordi det lille barn har meget mindre at slæbe på

Det var så forklaringen på, hvorfor vi har forskellige kondital:

1. Nogle mennesker kan udføre meget arbejde, de har stærk hjerte-lunge-funktion og stærke, udholdende muskler, der kan skabe energi gennem aerob ilt-forbrænding af næringsstoffer. De kan optage og omsætte meget ilt pr minut.

Andre har svag hjerte-lunge-funktion og små svage muskler, og de kan IKKE optage og omsætte ret meget ilt pr. minut

2. Nogle mennesker vejer meget, andre vejer lidt. For dem, der vejer meget, er det tungere at arbejde med eget legeme, fx løbe eller gå op ad trapper.

Men som jeg har hørt en professor i sundhed udtale: Det er bedre at være fed og fit end tynd og slatten. Ud fra et sundhedssyn, altså :)

Glemte:
Det er vigtigt at have en god kondition og dermed et højt kondital i de sportsgrene, hvor man arbejder med at flytte eget legeme. Jo længere og jo hurtigere, man skal flytte det (høj arbejdsintensitet), jo hårdere er arbejdet, og jo større kondition er nødvendig.
Særligt konditionskrævende øvelser er derfor:

(Langdistance)løb, langrend på ski, svømning, cykling, roning, triatlon
Jo længere distancer og jo mere op ad bakke, jo bedre skal konditionen være.

Kuglestødere, derimod, behøver ikke særlig stor kondition, for den vægt, de især skal flytte, er ikke deres egen, men kuglens. De skal derfor være hurtige, kropsstærke og tunge, de skal ikke nødvendigvis have en god konition.

Sprintere på de korte distancer skal være stærke og hurtige, og de skal have evnen til at 'eksplodere'. De skal selvfølgelig også have en RIMELIGT god kondition. Men da arbejdsprocesserne i sprint, især i 100 m sprint, hovedsageligt foregår anaerobt, altså gennem forbrænding uden ilt, behøver deres kondition ikke være VOLDSOMT god.

Forbrændingen ved anaerobt arbejde foregår UDEN ILT.

I aerobe forbrænding omsættes næringsstoffer og ilt til energi og affaldsstffet CO2, der let transporteres væk af blodet.

I anaerob forbrænding uden ilt omsættes næringsstofferne til energi og affaldsstoffet MÆLKESYRE, som ikke så let og hurtigt skaffes væk fra musklerne igen: de syrer til, bliver trætte, og efter kort tid kan de ikke arbejde mere. De må have en pause, mens blodet - langsomt - vasker mælkesyren væk.

Når der ikke kommer ilt nok ud til musklerne, er man nødt til at gå over til anaerobt arbejde, der får musklerne til at syre til, og det kan man ikke blive ved med ret længe ad gangen.

Mennesker med dårlig kondition er nødt til at gå óver til anaerob forbrænding meget hurtigere end dem med god kondition, ganske enkelt fordi der ikke kommer ilt nok ud til musklerne. Det betyder, at deres muskler hurtigere syrer til og bliver trætte.

Se også svar til Idræt - aerob/anaerob:
https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=496535

# 4

En stor omgang fyld! Det er jo basisviden + nonsens + fyld + mangler.

Det du beskriver er kaldet aerob effekt. Så giver det ingen mening at snakke om en begrænsende faktor for, hvor stor en mængde aerobt arbejde, man kan udføre. Så taler man pludselig om aerob udholdenhed.

Det første spørgsmål er et idiotspørgsmål enhver skal kunne svare på. De kan have forskellig vægt eller forskellig evne til at optage ilt.

#5 Man kan ikke sige: "Forbrændingen ved anaerobt arbejde foregår UDEN ILT."

Eftersom en forbrænding er defineret ved, at der er ilt til stede, er der kun tale om en spaltning. Det er vigtigt, man ikke kalder det en forbrænding!

Og en stor fejlantagelse er, at blodet bare fjerne mælkesyren i musklerne. Det er meget væsentligt, at man har glykolytiske enzymer, der nedbryder mælkesyren og ikke bare blodet, der vasker mælkesyren væk. Hvor vil den vaskes hen?

@ #7
Hvis man kun skulle besvare de spørgsmål, der byggede på dyb viden, her på portalen, ville der ikke være megen aktivitet. Formålet er vel netop, at folk kan spørge om det, de IKKE ved? Og så længe spørgsmål er drevet af ønsket om at erobre viden, findes der ikke dumme spørgsmål, kun dumme eller arrogante svar.

Enhver form for formidling består i én eller anden grad af formidling. Du kan så være enig eller uenig i, om jeg har valgt det rigtige fomidlingsniveau. Men det er ciel nærmere til at afgøre, da det ham/hende, der ønsker at blive klogere.

Forbrænding er ikke defineret ved, at der er ilt tilstede. Gyldendals Online Leksikon ~ Den store danske Encyklopædi skriver:
"forbrænding, i kemi en proces, hvor der udvikles lys og varme, oftest med oxygen som den ene reaktant (oxidation)."

Men jeg vil gerne gå med til at sige: Ved anaerobt arbejde dannes energien ved en kemisk proces, hvor der ikke indgår ilt, og hvor affaldsstoffet mælkesyre ophobes i musklerne.

At mit svar er basisviden, har du fuldstændig ret i: Det er det, ciel mangler.

At forenklingsniveauet kan diskuteres har du selkvsagt også ret i, men det står dig jo helt frit for at komme med et konstruktivt svar, som øger ciels forståelse yderligere.

At det skulle være nonsens er - nonsens. Jeg har en bachelor i Idræt fra Københavns Universitet, og jeg har undersvist i idræt i gymnasieskolen i en årrække. Min mand har skrevet speciale om kondition og konditionstræning, og har undervist i det på Københavns Universitet i en årrække.

Mvh
Ms Nielsen

Rettelse:
"Enhver form for formidling består i én eller anden grad af formidling. Du kan så være enig eller uenig i, om jeg har valgt det rigtige fomidlingsniveau. Men det er ciel nærmere til at afgøre, da det ham/hende, der ønsker at blive klogere."

Skal være:

"Enhver form for formidling består i én eller anden grad af forenkling. Du kan så være enig eller uenig i, om jeg har valgt det rigtige forenklingsniveau. Men det er ciel nærmere til at afgøre, da det ham/hende, der ønsker at blive klogere."

Undskyld fejlen, det er ved at være sent :)

#8

Hvis du har en bachelor i idræt er det da ganske sørgeligt, du kaldte det en forbrænding uden ilt, når det blot er en spaltningsproces. Det er en fejl, som enhver censor til eksamen ville slå hårdt ned på, hvilket du jo selvfølgelig må vide, hvis du har undervist i idræt i gymnasiet.

Men så må du jo også vide, at mælkesyren ikke bare vaskes ud fra blodet.