Debat
Moral
06. september 2004 af
-1^(1/2) (Slettet)
Et emne folk tit forsøger at belemre mig med er moral. Folk stiller sig op og forkynder, hvorledes den og den handling er amoralsk og hvorledes et givent psykologisk eksperiment skal klassificeres som uetisk. Et helt banalt eksempel kunne være psykologen John B. Watsons ”Lille Albert” – et tilfælde, hvor et spædbarn først lærer at associere en hvid rotte med frygt for dernæst at generalisere denne angst til alt, der må regnes for hvidt og pelset (en proces opnået af Watson).
På dette stadie bryder folk ind og siger ”Hov! Nu er Albert jo dysfunktionel resten af sit liv – sådanne uetiske eksperimenter kan vi ikke tillade”.
Her siger jeg så: slavemoral! Det nytter ikke at kigge på det enkelte individs forgodtbefindende … derimod må man se det fra en overordnet referenceramme og konkludere, at informationen faktisk er af videnskabelig interesse. Det nytter ergo ikke, at vi bremser udviklingen, blot fordi vi alle skal løbe rundt (hånd i hånd) og synge ”I feel pretty”.
På dette stadie bryder folk ind og siger ”Hov! Nu er Albert jo dysfunktionel resten af sit liv – sådanne uetiske eksperimenter kan vi ikke tillade”.
Her siger jeg så: slavemoral! Det nytter ikke at kigge på det enkelte individs forgodtbefindende … derimod må man se det fra en overordnet referenceramme og konkludere, at informationen faktisk er af videnskabelig interesse. Det nytter ergo ikke, at vi bremser udviklingen, blot fordi vi alle skal løbe rundt (hånd i hånd) og synge ”I feel pretty”.
Svar #2
06. september 2004 af Ktulu (Slettet)
#0:
Evnen til at begribe og anvende begreberne moral, etik, samvittighed og medfølelse er nogle af de unikke aspekter, som adskiller mennesker fra laverestående væsner - dyr.
Hvis jeg skal give dig et eksempel vedr. medfølelse og indlevelsesevne, kan jeg stille dig det fundamentale spørgsmål: Hvad hvis du var "Lille Albert", som man aflivede efter forsøget?
Denne populære måde at anskue problematikken på kan virke irrelevant, dog er det en af de bedste måder, hvorpå vi kan forholde os til emnet.
Umiddelbart kan en meget logisk og overfladisk anlagt person sætte spørgsmålstegn ved disse menneskelige egenskaber og spørge sig selv om, om disse i virkeligheden ikke forhindrer og sætter grænser for menneskets videnskabelig udvikling.
Men hvis vi helt grundlæggende tænker over, hvad vi ønsker af vores samfund, så mener jeg, at tilsidesættelse af disse essentielle mennekselige evner ville være katastrofalt: Jeg ønsker personligt at leve i et samfund, hvor jeg føler mig tryk og beskyttet - og det samme for mine medmennesker.
Folk, som udelukkende tænker i cost-benefit-baner og på videnskabeligt fremskridt, vil dette ikke være et relevant argument.
Til disse 'mennesker' (for er man menneske, hvis man ikke besidder - eller vil besidde - disse unikke egenskaber?) vil jeg sige, at der er god grund til at forvente, at et sådan socialt og medfølende samfund også gavner produktiviteten og udviklingen.
For under trygge rammer arbejder mennesker bedst og mest innovativt.
Jeg kan tage historien som indtægt for min teori:
Til alle tidere har samfund - som ikke har tillagt medmenneskelighed, etik, moral osv. nogen større vigtighed - netop oplevet langsom videnskabelig udvikling, forfald og i sidste ende samfundsmæssig opløsning.
Eksempler: Nazi-tyskland, Sovjet, Nord-Korea, fundamentalistiske stater osv.
Derfor mener jeg, at etik, moral, medfølelse, samvittighed mm. sikrer et samfund, hvor mennesker lever med stor livskvalitet - hvilket som direkte følge heraf - også medfører en driftig videnskabelig og udviklingsmæssig formåen.
Evnen til at begribe og anvende begreberne moral, etik, samvittighed og medfølelse er nogle af de unikke aspekter, som adskiller mennesker fra laverestående væsner - dyr.
Hvis jeg skal give dig et eksempel vedr. medfølelse og indlevelsesevne, kan jeg stille dig det fundamentale spørgsmål: Hvad hvis du var "Lille Albert", som man aflivede efter forsøget?
Denne populære måde at anskue problematikken på kan virke irrelevant, dog er det en af de bedste måder, hvorpå vi kan forholde os til emnet.
Umiddelbart kan en meget logisk og overfladisk anlagt person sætte spørgsmålstegn ved disse menneskelige egenskaber og spørge sig selv om, om disse i virkeligheden ikke forhindrer og sætter grænser for menneskets videnskabelig udvikling.
Men hvis vi helt grundlæggende tænker over, hvad vi ønsker af vores samfund, så mener jeg, at tilsidesættelse af disse essentielle mennekselige evner ville være katastrofalt: Jeg ønsker personligt at leve i et samfund, hvor jeg føler mig tryk og beskyttet - og det samme for mine medmennesker.
Folk, som udelukkende tænker i cost-benefit-baner og på videnskabeligt fremskridt, vil dette ikke være et relevant argument.
Til disse 'mennesker' (for er man menneske, hvis man ikke besidder - eller vil besidde - disse unikke egenskaber?) vil jeg sige, at der er god grund til at forvente, at et sådan socialt og medfølende samfund også gavner produktiviteten og udviklingen.
For under trygge rammer arbejder mennesker bedst og mest innovativt.
Jeg kan tage historien som indtægt for min teori:
Til alle tidere har samfund - som ikke har tillagt medmenneskelighed, etik, moral osv. nogen større vigtighed - netop oplevet langsom videnskabelig udvikling, forfald og i sidste ende samfundsmæssig opløsning.
Eksempler: Nazi-tyskland, Sovjet, Nord-Korea, fundamentalistiske stater osv.
Derfor mener jeg, at etik, moral, medfølelse, samvittighed mm. sikrer et samfund, hvor mennesker lever med stor livskvalitet - hvilket som direkte følge heraf - også medfører en driftig videnskabelig og udviklingsmæssig formåen.
Svar #3
07. september 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
"Evnen til at begribe og anvende begreberne moral, etik, samvittighed og medfølelse er nogle af de unikke aspekter, som adskiller mennesker fra laverestående væsner - dyr."
Ja, det var også hvad de sagde til mig i søndagsskolen. Jeg vil postulere, at min hund besidder disse egenskaber.
Hvis jeg var lille Albert? Utænkeligt. Spørg hellere, hvorvidt jeg ville tillade, at man udførte eksperimenter på min (ikke eksisterende) søn.
Svarer jeg nej på spørgsmålet, vil mit indlæg blive kaldt for et paradoks.
Svarer jeg ja, vil man fratage mig forældremyndighederne.
Derfor: Sagen bør ses i en vis sammenhæng dvs. pointen med lille Albert var jo ikke at ødelægge ham som person. Faktisk var man overbevist om, at man hurtigt kunne "slette" fobien - dvs. det reelle motiv modarbejder det negative udfald.
Naturligvis ville det irritere mig forfærdeligt som far, men jeg tror imidlertid, at jeg med tiden vil kunne se, at denne viden har været af vigtighed for psykologiens udvikling.
Ja, det var også hvad de sagde til mig i søndagsskolen. Jeg vil postulere, at min hund besidder disse egenskaber.
Hvis jeg var lille Albert? Utænkeligt. Spørg hellere, hvorvidt jeg ville tillade, at man udførte eksperimenter på min (ikke eksisterende) søn.
Svarer jeg nej på spørgsmålet, vil mit indlæg blive kaldt for et paradoks.
Svarer jeg ja, vil man fratage mig forældremyndighederne.
Derfor: Sagen bør ses i en vis sammenhæng dvs. pointen med lille Albert var jo ikke at ødelægge ham som person. Faktisk var man overbevist om, at man hurtigt kunne "slette" fobien - dvs. det reelle motiv modarbejder det negative udfald.
Naturligvis ville det irritere mig forfærdeligt som far, men jeg tror imidlertid, at jeg med tiden vil kunne se, at denne viden har været af vigtighed for psykologiens udvikling.
Svar #4
07. september 2004 af iB (Slettet)
#2
"Jeg kan tage historien som indtægt for min teori:
Til alle tidere har samfund - som ikke har tillagt medmenneskelighed, etik, moral osv. nogen større vigtighed - netop oplevet langsom videnskabelig udvikling, forfald og i sidste ende samfundsmæssig opløsning.
Eksempler: Nazi-tyskland, Sovjet, Nord-Korea, fundamentalistiske stater osv."
En lille detalje er dog, at lægevidenskaben i nazi-tyskland havde gyldne tider under krigen. Men lærte af åbenbare årsager en masse om feltkirugi, og legerne havde hele lejre af forsøgspersoner, som kunne bruges efter forgodtbefindende. -Der bliv virkelig gjort store fremskridt inden for legevidenskaben i de tider, (fx teknikker til at hele benbrud, som stadig bruges i dag) men den mennskelige pris som blev betalt, var i flere tilfælde absurd (der findes vel masser af vanvittige historier om medicinske eksperimenter, men jeg har ikke lige nogen konkrete klar på rede hånd). Det er vigtig at understrege, at den slags brug af mennesker, aldrig kan refærdiggøres, men hvor grænsen går, er jeg lidt mere i tvivl om. "Lille Albert" synes jeg dog langt fra er acceptabel.
Nu jeg er i gang: Har historien om at rette bager for smed ikke også en hvis relavans i denne debat?
"Jeg kan tage historien som indtægt for min teori:
Til alle tidere har samfund - som ikke har tillagt medmenneskelighed, etik, moral osv. nogen større vigtighed - netop oplevet langsom videnskabelig udvikling, forfald og i sidste ende samfundsmæssig opløsning.
Eksempler: Nazi-tyskland, Sovjet, Nord-Korea, fundamentalistiske stater osv."
En lille detalje er dog, at lægevidenskaben i nazi-tyskland havde gyldne tider under krigen. Men lærte af åbenbare årsager en masse om feltkirugi, og legerne havde hele lejre af forsøgspersoner, som kunne bruges efter forgodtbefindende. -Der bliv virkelig gjort store fremskridt inden for legevidenskaben i de tider, (fx teknikker til at hele benbrud, som stadig bruges i dag) men den mennskelige pris som blev betalt, var i flere tilfælde absurd (der findes vel masser af vanvittige historier om medicinske eksperimenter, men jeg har ikke lige nogen konkrete klar på rede hånd). Det er vigtig at understrege, at den slags brug af mennesker, aldrig kan refærdiggøres, men hvor grænsen går, er jeg lidt mere i tvivl om. "Lille Albert" synes jeg dog langt fra er acceptabel.
Nu jeg er i gang: Har historien om at rette bager for smed ikke også en hvis relavans i denne debat?
Svar #5
07. september 2004 af Ktulu (Slettet)
#4:
Det centrale er, at i sidste ende var det Nazi-tyskland, som gik i forfald og tabte.
Et samfund uden etik, moral, medfølelse osv. er ikke overlevelsesdygtigt...
"Har historien om at rette bager for smed ikke også en hvis relavans i denne debat?"
A hva?
Det centrale er, at i sidste ende var det Nazi-tyskland, som gik i forfald og tabte.
Et samfund uden etik, moral, medfølelse osv. er ikke overlevelsesdygtigt...
"Har historien om at rette bager for smed ikke også en hvis relavans i denne debat?"
A hva?
Svar #6
01. november 2004 af Peter B (Slettet)
Det du (-1^(½)) diskuterer er regelret utilitarisme (universel utilitarisme) vs. deontologien på et noget teoretisk plan, da det du omtaler i dag slet ikke kan finde sted lovligt, da det ville stride mod lille Alberts Autonomi, hvilket er et lovsæt, der er nedfældet under Nürnberg koden, der netop er fattet på baggrund af føromtalte nazi Tyskland.
Det er klart, at forsøg med mennesker ville tilgodese et stort antal mennesker (det gjorde det under naziregimet), men retfærdiggører det, at man langsomt nedkøler jøder til frysepunktet, for at lære noget om behandlingen af hypotermi? "Ja", hvis du er striks nytteetiker, men da etisk analyse altid er en afvejning af nytteetik og pligtetik (=deontologi), og din umiddelbare intuition (hvilket forhåbentlig siger dig, at det er forkasteligt, at slå tusindevis af mennesker ihjel i videnskabens navn). Den pligtetiske anskuelse af eksemplet vil holde på, "at du ikke må slå ihjel" (et af Moselovens 10 bud).
Så sagt med andre ord: Dit noget provokerende indlæg er for det første slet ikke en etisk problemstilling, da du vil komme op at toppes med en stribe jurister. For det andet bør deontologien i sådan et eksempel veje tungest, og, forhåbentligt, støtte din primære intuition der siger, "det her er ikke helt godt".
Det er klart, at forsøg med mennesker ville tilgodese et stort antal mennesker (det gjorde det under naziregimet), men retfærdiggører det, at man langsomt nedkøler jøder til frysepunktet, for at lære noget om behandlingen af hypotermi? "Ja", hvis du er striks nytteetiker, men da etisk analyse altid er en afvejning af nytteetik og pligtetik (=deontologi), og din umiddelbare intuition (hvilket forhåbentlig siger dig, at det er forkasteligt, at slå tusindevis af mennesker ihjel i videnskabens navn). Den pligtetiske anskuelse af eksemplet vil holde på, "at du ikke må slå ihjel" (et af Moselovens 10 bud).
Så sagt med andre ord: Dit noget provokerende indlæg er for det første slet ikke en etisk problemstilling, da du vil komme op at toppes med en stribe jurister. For det andet bør deontologien i sådan et eksempel veje tungest, og, forhåbentligt, støtte din primære intuition der siger, "det her er ikke helt godt".
Svar #7
01. november 2004 af zIOn (Slettet)
Løsningen på dit problem er simpelt: Forefinder du en fattig negerdreng(dette behøver ikke nødvendigvis være en neger, men her er størst antal rekrutter), der lever på vand og brød hver dag, og erstatter du disse miserable livsvilkår med varme, mad og husly til gengæld for deltagelse i forsøget vil dine moralske skrupler(med andre) være overmandede!
Svar #8
01. november 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
” (…) hvilket er et lovsæt, der er nedfældet under Nürnberg koden, der netop er fattet på baggrund af føromtalte nazi Tyskland.”
Forestillingen om et universelt sæt af etiske normer er ganske fascinerende idet det antyder, at menneskeheden ikke blot er summen af n rationelle (naturvidenskabelige) processer, men derudover influeret gejstligt. Hvis min empati er genereret af en guds eksistens, som muliggør en interaktion med mine artsfæller, da trækker jeg mit postulat tilbage. Forestiller vi os imidlertid, at denne universelle etik, blot er en menneskelig illusion suggereret gennem tvivlsomme religiøse doktriner, bør vi derimod se på Nürnberg kodens pragmatiske værdi. Først og fremmest de ledende præmisser (jf. naziregimet), som du hovedkulds refererer til via ”(…) men retfærdiggører det, at man langsomt nedkøler jøder til frysepunktet, for at lære noget om behandlingen af hypotermi?”.
Problematikken er, at der ikke hersker ækvivalens mellem at ”analysere” en specifik befolkningsgruppe og arbitrære individer – evt. primater, for hvem adaptioner en umulighed (indsatte). Det er absolut at foretrække, at anvende subjekter, som ellers kun ville skade samfundet kontra intellektuelle, arbejdsomme m.m. (egenskaber der opererer uafhængigt af hudfarve/religiøs overbevisning).
Jeg søger ergo svar på, hvorfor der eksisterer etiske regler og hvorfor disse følges.
Forestillingen om et universelt sæt af etiske normer er ganske fascinerende idet det antyder, at menneskeheden ikke blot er summen af n rationelle (naturvidenskabelige) processer, men derudover influeret gejstligt. Hvis min empati er genereret af en guds eksistens, som muliggør en interaktion med mine artsfæller, da trækker jeg mit postulat tilbage. Forestiller vi os imidlertid, at denne universelle etik, blot er en menneskelig illusion suggereret gennem tvivlsomme religiøse doktriner, bør vi derimod se på Nürnberg kodens pragmatiske værdi. Først og fremmest de ledende præmisser (jf. naziregimet), som du hovedkulds refererer til via ”(…) men retfærdiggører det, at man langsomt nedkøler jøder til frysepunktet, for at lære noget om behandlingen af hypotermi?”.
Problematikken er, at der ikke hersker ækvivalens mellem at ”analysere” en specifik befolkningsgruppe og arbitrære individer – evt. primater, for hvem adaptioner en umulighed (indsatte). Det er absolut at foretrække, at anvende subjekter, som ellers kun ville skade samfundet kontra intellektuelle, arbejdsomme m.m. (egenskaber der opererer uafhængigt af hudfarve/religiøs overbevisning).
Jeg søger ergo svar på, hvorfor der eksisterer etiske regler og hvorfor disse følges.
Svar #9
01. november 2004 af NotThePastry (Slettet)
#8 Etiske regler har vel samme funktion som de andre love og normer, der eksisterer, og er som oftest funderet i praktiske behov og er som udgangspunkt ikke arbitrære - jf. eksempelvis incest, der igennem tiden og på tværs af kulturer er blevet fordømt, idet det dels fordærver vores arvemasse og dels
skaber intern stridigheder og intriger, der ikke er befordrende for stammen eller familiens trivsel.Altså et hensigtmæssigt tabu...
Dog kan du jo også argumentere for at gøre undtagelser fra førnævnte normer og regler "for the greater good", jf. stringent, funktionalistisk og rent klinisk forskning på udvalgte subjekter for at sikre artens fortsatte trivsel og måske endog overlevelse - En tilgang visse darwinister måske ville tilslutte sig, men i den forbindelse er vi jo næsten ovre i eutanasitanken, ligesom spørgsmålet om hvilke impiriske og rent kliniske kriterier, der skal til for at udvælge forsøgspersonerne rejser sig:
"Det er absolut at foretrække, at anvende subjekter, som ellers kun ville skade samfundet",ja men jøderne, sigøjnerne og socialisterne blev jo også set som samfundssakdelige delinkventer i Nazityskland - men endnu vigtigere er det, hvor og om, man forstår at trække grænsen mellem samfundsskadelige- og gavnlige personer.
Den steriliserede og dødssyge mutant, narkobøssen Niels(ine), der i sin fritid fusker lidt med massemord og kannibalisme og ellers pisser i vores grundvand har tilsyneladende ikke meget at byde på hverken samfundsmæssigt eller i arvemasseøjemed, men er det grund nok?
Og hvis det er, hvad så med
Klaus Bondam og Søren Fauli?
Hvad med Morten og Peter?
Rundfunk-værterne?
Hvor starter og stopper listen? Hvem udfærdiger den og hvilke kriterier gør sig her gældende?
"In the struggle for survival, the fittest win out at the expense of their rivals because they succeed in adapting themselves best to their environment."
- Darwin
skaber intern stridigheder og intriger, der ikke er befordrende for stammen eller familiens trivsel.Altså et hensigtmæssigt tabu...
Dog kan du jo også argumentere for at gøre undtagelser fra førnævnte normer og regler "for the greater good", jf. stringent, funktionalistisk og rent klinisk forskning på udvalgte subjekter for at sikre artens fortsatte trivsel og måske endog overlevelse - En tilgang visse darwinister måske ville tilslutte sig, men i den forbindelse er vi jo næsten ovre i eutanasitanken, ligesom spørgsmålet om hvilke impiriske og rent kliniske kriterier, der skal til for at udvælge forsøgspersonerne rejser sig:
"Det er absolut at foretrække, at anvende subjekter, som ellers kun ville skade samfundet",ja men jøderne, sigøjnerne og socialisterne blev jo også set som samfundssakdelige delinkventer i Nazityskland - men endnu vigtigere er det, hvor og om, man forstår at trække grænsen mellem samfundsskadelige- og gavnlige personer.
Den steriliserede og dødssyge mutant, narkobøssen Niels(ine), der i sin fritid fusker lidt med massemord og kannibalisme og ellers pisser i vores grundvand har tilsyneladende ikke meget at byde på hverken samfundsmæssigt eller i arvemasseøjemed, men er det grund nok?
Og hvis det er, hvad så med
Klaus Bondam og Søren Fauli?
Hvad med Morten og Peter?
Rundfunk-værterne?
Hvor starter og stopper listen? Hvem udfærdiger den og hvilke kriterier gør sig her gældende?
"In the struggle for survival, the fittest win out at the expense of their rivals because they succeed in adapting themselves best to their environment."
- Darwin
Svar #10
01. november 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
"Hvem udfærdiger den?"
En kulturneutral komite ville være at foretrække.
”Hypotetisk respons: Jamen hvem skal udvælge den?”
FN
En kulturneutral komite ville være at foretrække.
”Hypotetisk respons: Jamen hvem skal udvælge den?”
FN
Svar #11
01. november 2004 af Lille Albert (Slettet)
-1, hvorfor skal du slå mønt af min lidelse, om jeg må spørge?????!!! Du er selvpromovorenende, er du!!!
Svar #12
05. november 2004 af Peter B (Slettet)
Og hvad så med dem der ikke er repræsenteret af FN?
Det jeg mener med Nürnbergkoden er, at den blev nedfældet, for at undgå hændelser som i nazi Tyskland.
Sandheden er, at vores samfunds love og etiske holdninger bygger på kristendommen, og ikke Darwinismen.
Jeg siger ikke, at du teksninsk set ikke kan forsvare din etiske holdning, men nærmere at den vil blive fundet forkastelig af langt de fleste.
Bunder din moralfilosofi i den universelle utilitarisme, så vil du (etisk, ikke juridisk) kunne forsvare dine tankeeksperimenter.
Tilgengæld vil du automatisk også bare acceptere, når der kommer en flok videnskabsmænd og vil skære hovedet af dig, og dissekere din levende hjerne, fordi de har fundet ud af, at du har en iq på 189, og mener at de på den måde, kan lære en masse om intelligens, og det på en eller anden måde vil kunne gavne menneskeheden mere, end du ville kunne som individ.
Kortet ned skal det være konsistens i ens etiske holdninger, altså:
Gør mod din næste, som du vil din næste skal gøre mod dig.
Dette kan sagtens anskues både utilitaristisk og deontologisk.
Bottom line er bare, at den etiske primære intuition ofte hælder mere til deontologien, fordi sådan er vi opdraget - og ikke med en baggrund i "Survival of the fittest".
Det jeg mener med Nürnbergkoden er, at den blev nedfældet, for at undgå hændelser som i nazi Tyskland.
Sandheden er, at vores samfunds love og etiske holdninger bygger på kristendommen, og ikke Darwinismen.
Jeg siger ikke, at du teksninsk set ikke kan forsvare din etiske holdning, men nærmere at den vil blive fundet forkastelig af langt de fleste.
Bunder din moralfilosofi i den universelle utilitarisme, så vil du (etisk, ikke juridisk) kunne forsvare dine tankeeksperimenter.
Tilgengæld vil du automatisk også bare acceptere, når der kommer en flok videnskabsmænd og vil skære hovedet af dig, og dissekere din levende hjerne, fordi de har fundet ud af, at du har en iq på 189, og mener at de på den måde, kan lære en masse om intelligens, og det på en eller anden måde vil kunne gavne menneskeheden mere, end du ville kunne som individ.
Kortet ned skal det være konsistens i ens etiske holdninger, altså:
Gør mod din næste, som du vil din næste skal gøre mod dig.
Dette kan sagtens anskues både utilitaristisk og deontologisk.
Bottom line er bare, at den etiske primære intuition ofte hælder mere til deontologien, fordi sådan er vi opdraget - og ikke med en baggrund i "Survival of the fittest".
Svar #13
05. november 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
"Tilgengæld vil du automatisk også bare acceptere, når der kommer en flok videnskabsmænd og vil skære hovedet af dig, og dissekere din levende hjerne, fordi de har fundet ud af, at du har en iq på 189, og mener at de på den måde, kan lære en masse om intelligens, og det på en eller anden måde vil kunne gavne menneskeheden mere, end du ville kunne som individ."
Løsning: Menneskelige kloner. Idet disse er af "kunstig" natur, bør man overveje, hvorvidt man ikke burde underkaste dem de mere ubehagelige analyser.
Løsning: Menneskelige kloner. Idet disse er af "kunstig" natur, bør man overveje, hvorvidt man ikke burde underkaste dem de mere ubehagelige analyser.
Svar #14
05. november 2004 af zIOn (Slettet)
Når vi er nået til at man kan lave menneskelige kloner burde det ikke være noget problem at skære forbindelsen til følelsesregisteret, hvorfor disse kloner kunne udsættes for en masse uden særlige omkostninger. :)
Svar #15
06. november 2004 af Peter B (Slettet)
Spørgsmålet er, om de kloner ville have den samme iq. Intelligens er ikke udelukkende arvelig.
Derudoever var det ikke det konkrete eksempel du skulle tage stilling til, men princippet bag tankeeksperimentet.
Derudoever var det ikke det konkrete eksempel du skulle tage stilling til, men princippet bag tankeeksperimentet.
Svar #16
06. november 2004 af NotThePastry (Slettet)
#12
Uden at dette skal udvikle sig til en skyttegravskrig mellem kristne og ateister, vil jeg gerne henvise dig til en hjemmeside, som nogen vil mene afgør diskussionen én gang for alle... Den vækker megen moro:
http://www.mwillett.org/SMITECAM_III.htm
Blev det afgjort?!
On a more serious note,
http://mwillett.org/atheism/atheism1.htm
Svaret på det citat, der anvendes i #13 er jo relativt simpelt: Det er jo evident, at man som individ ikke vil betragte det for videre befordrende for
ens personlige velbehag at få skåret hovedet af, for at en gruppe forskere kan undersøge ens levende hjerne.
(Lad os blot undlade at spørge hvordan, den kan være levende i en sådan tilstand.)
Men i det store og hele kan det have videnskabelig værdi og en egen eksistensberettigelse, idet fremtidige genrationer vil kunne nyde af sådanne eksperimenter. Det giver god mening i teorien - om man så kan støtte det i praksis er et andet spørgsmål, jf. gældende normer,opdragelse, tabuer og div. regler og love (både sociale og formelle.)
Men yderligere er det værd at bemærke, at vi i dette tankeeksempel, IKKE opererer med subjekter, der i sig selv er samfundsgavnlige, jf. mine eksempler i #9. Hvis det er samfundsnyttigt at tvinge Søren Fauli til at se én kontinuerlig strøm af sine egne inferiøre reklamefilm - hvilket vi andre tvinges til - hvorfor så ikke?
Katjes - yes, yes, yes!
Uden at dette skal udvikle sig til en skyttegravskrig mellem kristne og ateister, vil jeg gerne henvise dig til en hjemmeside, som nogen vil mene afgør diskussionen én gang for alle... Den vækker megen moro:
http://www.mwillett.org/SMITECAM_III.htm
Blev det afgjort?!
On a more serious note,
http://mwillett.org/atheism/atheism1.htm
Svaret på det citat, der anvendes i #13 er jo relativt simpelt: Det er jo evident, at man som individ ikke vil betragte det for videre befordrende for
ens personlige velbehag at få skåret hovedet af, for at en gruppe forskere kan undersøge ens levende hjerne.
(Lad os blot undlade at spørge hvordan, den kan være levende i en sådan tilstand.)
Men i det store og hele kan det have videnskabelig værdi og en egen eksistensberettigelse, idet fremtidige genrationer vil kunne nyde af sådanne eksperimenter. Det giver god mening i teorien - om man så kan støtte det i praksis er et andet spørgsmål, jf. gældende normer,opdragelse, tabuer og div. regler og love (både sociale og formelle.)
Men yderligere er det værd at bemærke, at vi i dette tankeeksempel, IKKE opererer med subjekter, der i sig selv er samfundsgavnlige, jf. mine eksempler i #9. Hvis det er samfundsnyttigt at tvinge Søren Fauli til at se én kontinuerlig strøm af sine egne inferiøre reklamefilm - hvilket vi andre tvinges til - hvorfor så ikke?
Katjes - yes, yes, yes!
Svar #17
06. november 2004 af Lille Albert (Slettet)
#13 Nøh-nøh-nøh-nøh! Bare fordi du ikke
kan retfærdiggøre dit misbrug af mit navn!
kan retfærdiggøre dit misbrug af mit navn!
Svar #18
06. november 2004 af NotThePastry (Slettet)
#2 Ktulu, Ktulu, Ktulu...
Du opfatter tilsyneladende dig selv som værende en eksponent for moral og humanisme, hvilket dog på ingen måde forhindrer dig i at dehumanisere folk, som ikke deler dine holdninger, hvilket jo står i skærende kontrast til de idealer du gør dig til fortaler for. Uden at rakke ned på Hitler kunne man i parantes bemærke, at han gjorde noget lignende mod de "inferiøre racer".
Jo, det er da evident, at mennesket arbejder bedst og mest innovativt under trygge rammer, som du formulerer det. Men det er jo absurd deraf at udlede, at en kollektiv moral og etik er nødvendig for at sikre disse ting - som jeg kort nævner i #9, har samfundets love, tabuer m.m. ikke en eksistens-berettigelse, fordi de er "gode" eller reducerer vort ophold i Skærsilden til et minimum: De har en raison d’être, fordi de har en praktisk anvendelse og tjener en konkret funktion for at sikre samfundet og menneskets videreførsel og trivsel.
Generelt betragtet eksisterer der ingen absolut moral - den er på immanent vis arbitrær.
Ikke dermed sagt, at DU ikke kan have en absolut moral, som resultat af transcendens, jf. e.g. Gud. Eksempel:
Du stjæler ikke, fordi det er "forkert" eller "ondt", mens en anden ikke stjæler fordi dette vil få negative konsekvenser for personen selv.
Det er det vi har love til - det er en praktisk opfindelse, ikke ulig div. moralkodekser....
Du opfatter tilsyneladende dig selv som værende en eksponent for moral og humanisme, hvilket dog på ingen måde forhindrer dig i at dehumanisere folk, som ikke deler dine holdninger, hvilket jo står i skærende kontrast til de idealer du gør dig til fortaler for. Uden at rakke ned på Hitler kunne man i parantes bemærke, at han gjorde noget lignende mod de "inferiøre racer".
Jo, det er da evident, at mennesket arbejder bedst og mest innovativt under trygge rammer, som du formulerer det. Men det er jo absurd deraf at udlede, at en kollektiv moral og etik er nødvendig for at sikre disse ting - som jeg kort nævner i #9, har samfundets love, tabuer m.m. ikke en eksistens-berettigelse, fordi de er "gode" eller reducerer vort ophold i Skærsilden til et minimum: De har en raison d’être, fordi de har en praktisk anvendelse og tjener en konkret funktion for at sikre samfundet og menneskets videreførsel og trivsel.
Generelt betragtet eksisterer der ingen absolut moral - den er på immanent vis arbitrær.
Ikke dermed sagt, at DU ikke kan have en absolut moral, som resultat af transcendens, jf. e.g. Gud. Eksempel:
Du stjæler ikke, fordi det er "forkert" eller "ondt", mens en anden ikke stjæler fordi dette vil få negative konsekvenser for personen selv.
Det er det vi har love til - det er en praktisk opfindelse, ikke ulig div. moralkodekser....
Skriv et svar til: Moral
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.