Biologi

stress

29. april 2008 af crew (Slettet)
Er der nogen der ved hvad stress består systemet af? og hvad dets funktion er?

Brugbart svar (1)

Svar #1
29. april 2008 af stud.med (Slettet)

Stress er organismens svar på en akut eller kronisk krisesituation (set ud fra det enkelte individ). Der findes forskellige stress-typer, akut stress der opstår fx hvis du overværer et trafikuheld, sidder til en eksamen eller løber for dit liv, kronisk stress fx hos personer med et meget ansvarsfuldt presset arbejde og posttraumatisk stress syndrom (PTSD) hos folk der har oplevet en akut belastningssituation (krig, trafikuheld, voldtægt o.l.) og som minimum lider af det 2-3 måneder efter.

Stress' funktion er at få kroppen til at yde sit ypperste i en krisesituation - det såkaldte "fight or flight" respons. Fysiologisk aktiverer det alle "alarmmekanikkerne" i kroppen så du er gearet til at reagere lynhurtigt og fx kunne løbe bort fra en angribende bjørn eller tage kampen op mod et andet menneske.
Generelt aktiveres sympaticus-nervesystemet - en del af det autonome nervesystem - der netop sørger for det ovenstående. Sympaticus har følgende funktioner i en krisesituation:

• "Aktivere hjernen," altså gøre dig klar til at reagere hurtigt samt være frisk og kunne reagere lynhurtigt. Muskelreflexerne og tonus øges også så musklerne kan reagere hurtigere og kraftigere end før.

• Pupil-dilation så der trænger så meget lys ind til nethinden som muligt hvorved du kan få så mange synsindtryk ind så du er opmærksom på alt hvad der foregår i dit synsfelt.

• Udvidelse (dilatation) af luftvejene så der kan komme så meget ilt rundt i kroppen som muligt til at forsyne dine muskler. Vejrtrækningsfrekvensen stiger også.

• Øge hjertets sammentrækningsstyrke og frekvens så blodet transporteres hurtigere rundt i din krop og derved mere effektivt kan forsyne muskler med ilt samt transportere affaldsstoffer væk.

• Lukke ned for og sammentrække blodkarrene i mave/tarm-systemet. Du har ikke brug for at fordøje hvis du fx skal løbe for dit liv. Ved at sammentrække karrene sendes der også mere blod til musklerne der har brug for dette i stedet for det inaktive mave/tarm-system. Spytkirtlerne lukker også ned så du bliver tør i munden.

• Blodsukkeret stiger så der er mere næring til musklerne.

• De muskler der skal bruges (arme, ben, ryg, hals) dilaterer deres kar så der kan komme så meget blod rundt som muligt. Men det specielle er at det KUN er de muskler du bruger der udvidder deres kar, de andre musklers kar trækker sig sammen så der er mere blod til rådighed til de arbejdende muskler.
Ved kraftig blødning ses samme reaktion hvorved blodet samles inde i kroppens centrum og ikke vælter unødigt ud ved læsionen. Denne reaktion kan også fremkaldes psykisk via fx synes af blod hos visse individer.

• Andre mindre hensigtsmæssige mekanismer såsom sveden (koldsved), rysten og nyreregulation forekommer også, men har ikke en decideret funktionel praktisk funktion i stress-responset.

Brugbart svar (0)

Svar #2
30. april 2008 af Dr. MolBio (Slettet)

#1: Du snakker meget om stress som en psykisk hændelsen (som læger nu engang gør). Husk på, at stress i sin forstand kan være hvadsomhelst, som enten kan være kemisk, fysisk eller biologisk.

Eksempelvis er en løbetur enormt stressende for kroppen. Under løbeturen sker der for det meste dårlige/negative ting for kroppen; af dem kan nævnes, risiko for (alvorlige) skader, for høj puls, for højt blodtryk, for høj temperatur (hvilket kan sammenlignes med for høj feber), dannelse af syre (laktat) osv. osv. Fordelene er først synlige under en restitution dvs. hvile.

Jeg arbejejder selv med stress til dagligt, dog på et cellulært niveau, med den tese, om at mild stress kan være til fordel, frem for ingen stress.. et fænomen kaldet kaldet 'hormesis'.

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. maj 2008 af stud.med (Slettet)

#2 Hehe, mja, må nok indrømme en vis tendens til at fokusere på det behandlingskrævende.

Skriv et svar til: stress

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.