Debat

Ok med tørklæder på myndighedspersoner??

16. maj 2008 af Michael Hansen (Slettet)
Integrationsministeren har, til min store overraskelse!, støttet tanken om religiøse tørklæder på myndighedspersoner – herunder ønsket om at tillade tørklæder i retssale.

De fleste af os er nok helt enige om at vi skal bekæmpe DFs stereotype og fordomsfulde syn på muslimer, men det skal vel netop ikke ske ved at gå over i den anden grøft og pantsætte fundamentale principper i vores demokrati (herunder myndighedspersoners upartiskhed)?

Derfor vil jeg gerne spørge hvordan man kan komme frem til den konklusion at religiøse og politiske symboler på myndighedspersoner bør være tilladt?

Dommerens eller politimandens beklædningsregler tager jo netop udgangspunkt i den grundlæggende upartiskhed som vores retssamfund og demokrati bygger på. Altså det fundamentale forhold at vi behandles lige for loven (herunder uagtet hvilken social status, etnisk eller religiøs baggrund man måtte have).

I det øjeblik at en dansk dommer med et stort kors om halsen dømmer muslimske unge i en terrorsag, eller en kvindelig dommer med muslimsk tørklæde frikender en imam, der er sagsøgt af en ung pige, som af imamen er blevet pålagt at betale for at komme ud af sit muslimske ægteskab, så har vi påbegyndt eroderingen af den retsstat som vi kender den i dag.

Religiøse og politiske symboler skal naturligvis ikke være at finde på myndighedspersoner, og jeg ser derfor frem til at høre hvilke konkrete argumenter der måtte være for at ville sætte de grundlæggende principper i vores retsstat på spil.

Det er også værd at bemærke at flere muslimske lande har regler på området og at eksempelvis Tyrkiet, der er et land med over 70 millioner muslimske indbyggere og under 90.000 kristne, har haft et velfungerende tørklædeforbud indtil islamisten Erdogan afviklede det for ganske nyligt

Og den Europæiske menneskeretsdomstol har også godkendt tørklædeforbud:

http://www.echr.coe.int/Eng/Press/2004/June/ChamberjudgmentsSahinandTekin.htm

Vi skal efter min mening bekæmpe Camres populistiske sammenligning mellem tørklæde og det nazistisk armbind og andre uværdige ytringer vendt mod etniske minoriteter.

Og der er vist ikke mange danskere, der stadig kan/bør blive stødt over mødet med en kassedame, bilsælger eller markedstingsdirektør iført muslimsk tørklæde. Og tørklædet bør naturligvis også være tilladt i folketinget som Præsidiet også rigtigt er kommet frem til.

MEN hvordan kan nogen i fuld alvor mene at det havde været uproblematisk hvis en dommer med tørklæde havde dømt Muhammed-tegnerne på baggrund af anmeldelsen fra Asmaa? Eller hvis dommeren, der dømte Hizb-ut-Tahrir-lederen, Fadi Abdullatif, for drabstrusler mod jøder, havde siddet med kalot på hovedet under domsafsigelsen??

Argumenterne for at tillade religiøse og politiske budskaber på offentlige myndighedspersoner, herunder dommere og politifolk, har vi således endnu til gode at blive præsenteret for.

De venligste hilsner

Michael

Brugbart svar (0)

Svar #1
16. maj 2008 af Harry Potter (Slettet)

du burde måske læse debatten "tørklæder i danske retssale", hvis du ønsker nogle meninger (debatten er dog overraskende nok, ikke særlig lang, desværre).

Jeg kan godt se dig pointe, men forstår ikke at du får ind for et forbud når det gælder tørklædet olign? Alle mennesker er jo en del af noget, i "tørklæde-henseende" er det Islam de pgældende personer er tilhængere af.

Du vil aldrig få en helt uafhængig dommer for at nævne et eksempel, derfor kan jeg ikke forstå at tørklædet eksempelvis skal forbydes?

Skriv et svar til: Ok med tørklæder på myndighedspersoner??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.