Dannelse og Uddannelse

De to ord kan du vel slå op i en ordbog, heraf får du:


Dannelse: "alment kendskab til især kultur og desuden læren om god, ideel og korrekt opførsel"

Uddannelse: "......"


Hvis dette ikke er nok - må du jo spørge igen :)
Liv1988

Ordbøger kan være udmærkede kilder til at få hold på ords betydning.
Men de er kun sjældent velegnede kilder til at få hold på komplekse begreber.
Derfor følger her en gennemgang af nogle kildetyper, samt et mere - meget mere :) - uddybende svar på #0.
MED kildeangivelser og søgevejledning.

NOGET OM KILDER

1. KILDER TIL SPROG: ORDBØGER

Hovedsigtet med ordbøger er at udsige/forklare noget om ORD, altså om sprog. Hvordan det staves, hvordan det bøjes, hvordan det oversættes, hvordan det har udviklet sig (ordets oprindelse eller etymologi), og også ofte kort: hvad det betyder.

Ord - eller termer - betegner fænomener i verden:
Disse fænomener kan være materielle (fx en stol), de kan være immaterielle (fx kærlighed, had, dannelse, uddannelse), de kan være ikke-eksisterende, men dog eksistere i mennekers forestillingsverden (fx spøgelser, tandfeen, varulve) ...

Der er ikke et en-til-en forhold mellem termerne og de begreber, de betegner.
Den ting i verden, som vi betegner en stol: Et siddemøbel med ryglæn til én person, hedder på tysk Stuhl, på engelsk chair, på fransk chaise ... Og der findes forskellige slags stole med forskellige betegnelser: kontorstol, lænestol, barnestol, tronstol, direktørstol ...

Et begreb kan også have flere forskellige betegnelser, der måske-måske ikke tillægges forskellig værdi, fx skraldemand/renovationsarbejder.
Når forskellige betegnelser eller termer, betyder det samme eller næsten det samme, taler vi om SYNONYMER eller NÆRSYNONYMER.

Nogle ord kan betegne flere ting: Golf kan fx betyde en bil af mærket VW, det kan betyde en sport, hvor man ved hjælp af køller slår en lille bold rundt i naturen, det en varm havstrøm, og til nogle olierige stater i Mellemøsten. Når det samme ord har mange forskellige betydninger, taler vi om HOMONYMER

1.1 ORDBOGSTYPER

Der findes mange slags ordbøger:
* énsprogede, som kaldes monolingvale. Ofte kaldes de også modersmålsordbøger

* tosprogede, som kaldes bilingvale eller oversættelsesordbøger. Det er den oprindelige ordbog, "ur-ordbogen" :)

* flersprogede, som kaldes polyglotte, er også oversættelsesordbøger, nu mellem flere sprog

* Ordbøger kan også være universelle (dække ord fra alle emner) eller de kan være fagspecifikke

Ordbøger beskæftiger sig som hovedregel med ORD og de udsiger noget om SPROGET.

2. KILDER TIL BEGREBER: LEKSIKA

Vil man derimod vide noget om de begreber, som ordene betegner eller henviser til, vil det være en god idé at slå op i et LEKSIKON eller en ENCYKLOPÆDI.

Et alment eller generelt leksikon vil forsøge at opfange al verdens viden og beskrive den i forhold til leksikonnets målgruppe. Den målgruppe, som redaktionen og forfatterne henvender sig til, vil være afgørende for leksikonnets niveau.

Et fagspecifikt leksikon vil forsøge at komme rundt om et fag, og også her kan man have forskellige niveauer. "Lademanns lægeleksikon" henvender sig fx til almenheden, den interesserede lægmand, mens "Håndbog for sygeplejersker" henvender sig til faguddannede sygeplejersker, og derfor er den væsentlig grundigere i sin behandling af emnerne, og bruger flere fagtermer.

#0 og #1
Lisa vil gerne vide noget om forskellen på begreberne dannelse og uddannelsee.
Det er derfor ikke nogen rigtig god idé, når Liv1988 henviser Lisa til "en ordbog" - hvilken ordbog?.
For at finde ud af, hvad de to begreber "dannelse" og "uddannelse" betyder, og hvorledes de begreberne afgrænser sig til hinanden, bør Lisa begynde med at slå op i et alment leksikon.

2.1. ALMENE LEKSIKA
Det kan være "Den store danske encyklopædi" (trykt udgave) eller den tilsvarende elektroniske "Gyldendals online leksikon"
Her er to længere artikler om dannelse, nemlig "dannelse som pædagogisk norm" og "almendannelse", hvor det sidste historisk og traditionelt kører op mod de gymnasiale uddannelser.
Artiklen om "Uddannelse" starter således:
"UDDANNELSE. I uddannelse kombineres aspekter af undervisning, dannelse og opdragelse. Uddannelse afgrænses i forhold til undervisning ved især at beskæftige sig med det formelle uddannelsessystem, i forhold til dannelse ved især at omfatte den kompetencegivende vidensformidling og i forhold til opdragelse ved især at belyse samfundsbestemte forventninger til den enkeltes adfærd og holdninger. ..."
Desværre er dette et betalingsværk, så du skal på biblioteket eller skolebiblioteket for at få adgang til artiklerne. Du kan også få adgang til leksikonnet gennem Skolernes Databasesystem, SkoDa, http://www .skoda.emu.dk. Prøv at undersøge, om din skole tilbyder den adgang :)

Da holdningen til dannelse har ændret sig meget gennem tiderne, kan det også være interessant og perspektiverende at slå begreberne efter i vort store gamle konversationsleksikon, en guldgrube ikke indst inden for kulturhistorie:
Salmonsens konversationsleksikon. 2. udgave. - Schultz, 1915-30. - 26 bind : ill.
Salmonsen er ved at blive skannet ind og er onlinetilgængelig på:
http://runeberg .org/salmonsen/2/
Indskanningen er p.t nået til LU.., så vi kan slå op på
* Almendannelse (ingen artikel)
* Dannelse: http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0811.html
* Fagdannelse: http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0700.html
men endnu ikke på:
* Uddannelse

I den danske Wikipedia er der en noget ufuldstændig artikel om
* "Dannelse" http://da.wikipedia.org/wiki/Dannelse men med links og litteraturhenvisninger

2.2. FAGSPECIFIKKE LEKSIKA
Vi har nu fundet ud af, at dannelse og uddannelse ligger inden for felterne pædagogik og skole. Man kan derfor undersøge, om der findes nogle fagspecifikke leksika indenfor dette område, og se, om der er gode artikler heri.
De findes, men jeg har ikke adgang til dem her, så det undlader vi i denne omgang :)

3. ANDRE KILDER - BØGER, TIDSSKRIFTER OG ARTIKLER I TIDSSKRIFTER

Derefter kan man gå videre og undersøge, om der er skrevet hele artikler eller bøger om emnet. Det er der! :)

Lisa får lige et par henvisninger til et par (lidt tilfældigt udvalgte) artikler, der ligger tilgængelige på nettet. Jeg har fundet dem ved at søge i bibliotek.dk, http://bibliotek.dk, på emneordet "almendannelse":

Henrik Haue har skrevet doktordisputats om almendannelse, så han ved, hvad han taler om :) Her er link til et oplæg, han har holdt på Randers Statsskole i oktober 2000:
"Almendannelse. Hvilke udfordringer møder begrebet om almendannelse i dag?" / Henrik Haue. - I: Pædagogsik samarbejde på tværs: Uddannelsesprofil og almendannelse. - 2. reviderede udgave. - Århus, 2001. - Side 4-8
http://www2.acu-aarhus.dk/udgivelser/AlmenDannelse.pdf

"Naturvidenskab og almendannelse i gymnasiet" / Hanne Hautop
Lund.
I: Uddannelse. - Årg. 38, nr. 6 (2005). - S. 52-56 : ill.
Onlinetilgængelig på: http://udd.uvm.dk/200506/udd200506-08.htm?menuid=4515
Du får lige indledningscitetet:
"GYMNASIET - STUDIEFORBEREDENDE OG ALMENDANNENDE
Gymnasieuddannelsen har altid ud over sit studieforberedende sigte haft almendannende elementer; en almendannelse, der i perioder primært er blevet set i relation til elevens egen personlige vækst og udvikling. I modsætning til tidligere er man i dag enig om, at almendannelse og viden ikke kan adskilles, men er to sider af samme sag. Dermed opstår et hul i kulturen, fordi naturvidenskab traditionelt har været opfattet som en praktisk færdighed uden kulturelt indhold. Den almene dannelse bliver i gymnasiesammenhænge ofte knyttet til fag som dansk, historie og billedkunst. Der har – også uden for gymnasiets mure – været bred enighed om, at alle bør vide, hvem Holberg og Grundtvig er, mens det i nogle kunstneriske og akademiske kredse nærmest har været lidt fint ikke at vide noget om årstidernes skiften, eller hvordan en atomkerne er opbygget. I vort moderne samfund kan vi imidlertid ikke lade den almene dannelse være et humanistisk projekt – en dansk student bør vide, at vi lever i en kultur, hvor forståelsen af naturen bygger på naturvidenskabelige resultater og metoder!"


"Hvorfor er gymnasiereformen forældet?" / Lars Geer Hammershøj,

I: Humaniora. - Årg. 20, nr. 2 (2005). - S. 26-29
Bl.a. om Gymnasieskolens almendannende projekt
http://fi.dk/site/forside/publikationer/2005/magasinet-humaniora-nr-2-2005/magasinet-humaniora-nr-2-2005.pdf

"Dannelsesidealet skal hedde tillid og tolerance" / Morten Jest, interview med Johannes Andersen
I: Gymnasieskolen. - Årg. 87, nr. 3 (2004). - S. 12-13
http://www.gymnasieskolen.dk/HTML_arkiv/2004/03/Artikler/a05.htm

Men det vælter med litteratur om dette emne.
Prøv at gå til bibliotek.dk og søg på emneordet "dannelse". Søg derefter på emneordet "alemndannelse". Og endelig på "uddannelse". Man bliver ganske overvældet! Vi oplever et typisk eksempel på Information Overload - og på at i dag er det let at FINDE information, men vanskeligt at relevansvurdere og udvælge :)

Håber, I ikke helt er blæst omkuld :)

Man kan godt være uddannet uden at være dannet
men ikke være dannet uden at være uddannet :)

Jo! Hjertets dannelse kan man have uden at være dannet :)

#4 er noget sludder! Der skulle have stået:
Jo! Hjertets dannelse kan man have uden at være UDdannet :)