Strukturering af eksamen

Kopiere lige min synopsis ind hvis det kan gavne nogen med noget respons:


Indledning:
Doping i cykelsporten er ikke noget nyt fænomen. Helt tilbage til 1890’ernes første store banecykelløb, har doping været en fast bestanddel af sporten. Dengang var det ikke EPO eller bloddoping man anvendte, men derimod bl.a. kokain. I den første udgave af Tour de France i 1903, var det ligeledes almindeligt at bruge bl.a. alkohol til at sløve sanserne, og på den måde få smerten til at forsvinde. I 1967 indførte man for første gang dopingkontrol i Tour de France, og først i slutningen af 1990’erne begyndte cykelsporten for alvor at lide under dopingens mørke spøgelse.

Problemformulering:
o Hvilke forhold præger dopingdebatten i det offentlige rum? Hvad kendetegner debatten, og hvorledes er fremtidsperspektiverne for en dopingfri eliteidrætsverden?

Problemstillinger:
I dagens verden er der en massiv fokus på dopingproblemet i cykelsporten, og man prøver fra mange sider at få stoppet dopingmisbruget i sporten. Hvad er baggrunden for denne pludselige modstand overfor doping i sporten, når fænomenet tilsyneladende altid har været til stede? Hvordan er fremtidsudsigterne for cykelsporten? Og involverer disse doping? Dette er nogle af de spørgsmål jeg vil arbejde med i denne opgave.

Metodiske overvejelser:
Der er adskillige metoder man kan anvende til en opgave som denne.
Jeg vil hovedsageligt arbejde med to forskellige metoder til undersøgelser, nemlig den kvantitative metode og den kvalitative metode.

Kvantitativ metode

- Spørgeskemaundersøgelser
- Tværsnit af totalpopulationen
- Skemalagt interaktion mellem respondent og interviewer
- Svarmulighederne gør det nemt for intervieweren at analysere sig videre frem i undersøgelsen

Fordele/ulemper
- Upersonlig interaktion.
- Spørgeskemaerne giver kun mulighed for bestemte svar, svarene ligges i munden på respondenterne.
- Analysen af resultaterne giver høj objektivitet, da resultaterne ikke skal fortolkes i samme grad som ved den kvalitative metode
- Repræsentativt idet metoden kræver et tværsnit af den gruppe intervieweren beskæftiger sig med.

? Kvalitativ metode

- Interviews med de enkelte respondenter
- Respondenter skal have forbindelse med det overordnede emne
- Ikke skemalagt interaktion imellem parterne – et mere personligt forhold
- Fortolkning og analysen i denne metode er mere subjektiv sammenlignet med den kvantitative

Fordele/ulemper

- Respondenten kan give personlige svar, som intervieweren kan bygge samtalen op omkring videre i forløbet
- I og med at respondenterne på en eller anden vis har tilknytning til det overordnede emne, bliver svarene mere brugbare i analysen, da oprigtigheden øjensynligt vil være stor i deres svar
- Analysen af interviewet med respondenten bliver subjektiv

Inden for idrætten anvender man hovedsageligt den kvantitative metode. Dette sker eksempelvis i form af:
o Kontrollerede kliniske forsøg
- forsøgsgruppe >< kontrolgruppe
- opmærksomhed på eksempelvis placeboeffekt

Indenfor den idrætsmæssige del, brugte jeg den kvantitative metode, da denne er typisk for idrætten. Denne metode bruges også fra dopingkontrollanternes side, når man eksempelvis har fastsat at en cykelrytter ikke må have en hæmatokritværdi på over 50.
Indenfor den samfundsfaglige del af opgaven, brugte jeg primært den kvalitative metode. Dette skyldes i en vis grad, at det er denne metode Verner Møller bruger i hans analyse af dopingdebatten. Da Verner Møllers teorier i stort omfang lægger til grund for min opgave, vil det være naturligt også at tage udgangspunkt i denne metode.
Inden for samfundsfag bruger man derimod såvel den kvalitative som den kvantitative metode. Jeg vil i denne opgave lægge vægt på den kvalitative metode i min analyse af dopingdebatten.


Bloddoping:
- Bloddoping er tilførsel af røde blodlegemer
- Nogle uger inden et løb, tappes en mængde blod fra en selv eller en anden
- løbet af et par uger producerer kroppen nyt blod med næsten samme mængde blodlegemer
- Dagen før løbet sprøjtes det opbevarede blod ind igen og mængden af røde blodlegemer bliver således kunstigt forøget
- I cykelsporten er der en fast hæmatokritgrænse rytterne skal holde sig under, men med den rigtige træning kan kroppen producere mere naturligt epo og denne grænse kan således overskrides på lovlig vis. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved denne testform.

Indvirkning på kroppen:
- Mængden af røde blodlegemer stiger, dermed øges ilttilførslen til musklerne

Bivirkninger:
? Tykkere blod, medføre større risiko for blodpropper
? Øget risiko for smitte og infektion, hvis blodet kommer fra en anden person



Nutidens dopingdebat:
Verner Møller arbejder specielt med tre begreber under hans analyse af dopingdebatten – djævlens advokat, givethedsstruktur og distanceforhold.

Djævlens advokat:
- man skal velvilligt agere djævlens advokat under sin undersøgelse
- dvs. at undersøge flest mulige sider af sagen, før man laver sin konklusion

Givethedsstruktur:
Herunder omtaler Verner Møller to forskellige strukturer: den almene givethedsstruktur og den specifikke givethedsstruktur.
o Den almene givethedsstruktur:
- omhandler en fælles forståelse indenfor en bred gruppe af mennesker (fx det liberale demokrati ? (makrosociologi)
- en gruppes grundlæggende opfattelse af forskellige emner
- etableres tidligt i socialisationsprocessen
o Den specifikke givethedsstruktur (også kaldet relevansstruktur):
- det enkelte individs - eller en mindre gruppes – interessesfære (mikrosociologi)
- personer med samme almene givethedsstruktur kan således sagtens have forskellig specifik givethedsstruktur

Distanceforhold:
Problematiserer analyser af forhold, man enten befinder sig for tæt på – eller for langt fra
- hvis man eksempelvis befinder sig i en social gruppering, kan det være svært at trække sig ud fra denne, og lave en objektiv analyse af forholdene
- på den anden side kan det ligeledes være svært at analysere forhold, man er for langt fra. Man kan ganske enkelt have svært ved at sætte sig ind i disse fremmede forhold

Dette er tre begreber Verner Møller vægter meget højt, når man skal analysere en debat som eksempelvis dopingdebatten. Det er begreber han selv bestræber sig på at bruge i hans analyse, og
som han samtidig ikke mener de ”almene” dopingkritikere bruger megen tid på.

Konklusion:
Jeg tror stadig, at doping indenfor elitesport også i fremtiden vil være at finde. For at tage cykelsporten som eksempel, hvor doping altid har fundet sted, ser jeg ingen tegn på at dette skulle ændres. Dopingtests er godt nok igennem tiden blevet mere og mere massive og avancerede men dopingsynderne arbejder lige så hurtigt hvis ikke hurtigere end kontrollanterne og har desuden et større kapital at arbejde med.
Samtidig er der en interessekonflikt fra omverdenens side, da de vil se større og bedre præstationer men samtidig ikke vil have at vide at en konstant stigning i præstationer højst sandsynligt at betinget af doping.
Rytternes incitament for at tage doping er derimod den meget narcissistiske higen efter succes og presseomtale koste hvad det vil.
Set ud fra et fysiologisk synspunkt kan man ikke komme uden om at doping er sundhedsskadelig, da det både overbelaster kroppen men også er kraftigt med til at øge sandsynligheden for blodpropper.
Et kritikpunkt inden for dopingtests er, at tests ikke tager højde for, hvorvidt kroppen selv har udviklet en hæmatokritværdi, der ligger over den tilladte, og det må derfor være et mål i fremtiden at udvikle tests, hvor disse fejlkilder ikke eksisterer. Derudover skal der også udvikles tests, som på én test kan afgøre, hvorvidt man har dopet sig eller ej, i stedet for dem i dag, hvor der både skal bruges a og b prøve.


Perspektivering

Pierre Bourdieu
? Habitus – indlejring af dispositioner (i forbindelse med givethedsstruktur)

Ulrick Beck
? Risikosamfundet (i forbindelse med udvikling af dopingpræparater)
? Erstatningsfællesskaber (Optagelse af anderledes normer)

Christoffer Lasch
? Narcissistisk kultur (Rytternes incitament til at tage doping)

Anthony Giddens
? Senmoderne samfund (Øget individualisering)

Hejsa.. Jeg havde om næsten det samme emne bare i historie og idræt.
Altså jeg gjorde det, at jeg startede med en indledning, så mit metodeafsnit, så kort mine delkonklusioner af redegørelse, analyse og diskussion, så konkluderede jeg og perspektiverede til sidst. Holdt mig dog ikke inden for de 10 minutter.
Det er vigtigt at du har styr på de metoder du anvender, så det vigtigste er altså ikke hvad du har fundet ud af, selvom det selvfølgelig også spiller en rolle..
Der er mange artikler herinde om hvordan folk har bygget deres synopsis op. Prøv at læse dem som inspiration - det hjalp i hvert fald mig :) Og det gik også godt..

Okay. Tak.
Hvilke metodiske overvejelser havde du?

Jamen det er vigtigt at overveje: hvorfor har du valgt de fag du har, og hvordan spiller de sammen.
Jeg fortalte bare hvad jeg havde brugt indenfor historie, fx kildekritik og den hermeneutiske spiral, og hvordan jeg havde anvendt det i min opgave. Det samme gjorde jeg så med idræt (den samfundsfaglige metode med induktion/deduktion, kvantitativt/kvalitativt materiale, teorier osv.)