Debat

Selvforsvar

19. juni 2008 af BigEyes (Slettet)
Hej jer der ude

Jeg har lige et sprøgsmål.

Hvis der nu er en tyv i mit hus, og jeg slår ham ned pga. at jeg er bange, og det så viser sig, at han faktisk er død - bliver jeg straffet for det, altså helt juridisk?

Det var bare lige en tanke jeg havde.

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. juni 2008 af Daniel TA (Slettet)

Hmm. Interessant tanke. Jeg ved det faktisk ikke, men jeg ved, at du kun må yde det tilbage som bliver ydet mod dig. Så hvis han står og truer med en kniv, som er livsfarlig, må man faktisk godt slå ihjel i en selvforsvars situation.

Brugbart svar (0)

Svar #2
19. juni 2008 af Sherwood (Slettet)

Nu er jeg jo ikke advokatstuderende. Alligevel vil jeg dog tro, at du ville blive straffet. Jeg kan ikke se, hvorfor du ikke skulle? Naturligvis vil straffen kunne nedsættes, hvis du har gjort det i selvforsvar, men jeg vil alligevel tro, at du får en straf.

Det er lidt ligesom ham urmageren, der skød efter røverne, som senere krævede erstatning. :S

Svar #3
19. juni 2008 af BigEyes (Slettet)

Altså det ville give mening for mig, hvis jeg blev straffet for det. For hvis jeg ikke blev straffet, så ville alle mordere i realiteten sige, at det var i selvforsvar, eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #4
19. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

Det man skal ind og kigge på er nødværge.

Nødværge fremgår af straffelovens § 13, og den betyder, at det kan være lovligt at begå en handling, der normalt er strafbar, hvis det er for at forsvare sig mod et uretmæssigt angreb.

I det tilfælde du nævner, kommer man til at dræbe ved et uheld, og den situation ligner meget en sag fra 70'erne.
Her ville en butiksindehaver tilbageholde en tyv indtil politiet kom, men som følge af tumult, blev tyven kvalt, men her blev butiksindehaveren ikke dømt.
Generelt kan det siges, at man skal bruge det mindst farlige nødværgemiddel. Det vil altså sige, at man må ikek finde geværet frem med det samme, da dette formentlig ikke vil være beskyttet af nødværge-bestemmelsen i § 13.

Svar #5
19. juni 2008 af BigEyes (Slettet)

#4 Mente nu mere, en køkkenrulle-holder eller lign. noget, som man hurtig kan finde i huset og slå med

Brugbart svar (0)

Svar #6
19. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

Det ville være en konkret vurdering. Så der kan ikke siges noget helt klart, da det er op til domstolene at vurdere, om det er nødværge eller om det ikke er nødværge. Men et lille dask med en køkkenrulle-holder til at skræmme tyve væk kan være ok efter omstændighederne. Dog afhænger det meget af tyvenes adfærd. Hvis man sniger sig ind på tyven og banker ham i hovedet, så er det muligvis mere tvivlsomt.

Brugbart svar (0)

Svar #7
19. juni 2008 af klotte (Slettet)

Tyveri retfærdiggør ikke mord.
nødværget skal stå mål med truslen

Brugbart svar (0)

Svar #8
20. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

#7
Det du skriver er egentlig korrekt, men du stiller det noget simpelt op.
Der er eksempeler på, at en tyv er blevet dræbt af en person, og denne blev frifundet pga. nødværge.
Dog var det naturligvis ikke meningen, at tyven skulle dø, det var lidt af et uheld.

Men som jeg skrev oven for, så skal man bruge det mindst farlige nødvægemiddel, og derfor kan man aldrig frifindes for overlagt drab, hvis det blot er i forbindelse med et tyveri.

Det er dog en konkret vurdering fra gang til gang, og det er selv noget dommstolene har svært ved, så det vil altid være svært at vurdere, hvad der kan siges at være nødværge, og hvad der går ud over nødværge.

Svar #9
20. juni 2008 af BigEyes (Slettet)

Hmm... tak for det :D

Brugbart svar (0)

Svar #10
20. juni 2008 af math-freak++ (Slettet)

Slettet

Skriv et svar til: Selvforsvar

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.