Studievejledning
Medicin/psykologi?!
Jeg sidder i et dilemma.
Jeg har kogt mine valgmuligheder ned til to studier, med. og psyk. men ved ikke hvad jeg skal vælge(!)
Der er noget der taler for og imod begge, og jo mere jeg tænker over det, jo sværere er det!
Jeg synes fx kun at jeg hører "dårligt" om medicin: "det er så og så hårdt... du skal læse 8 timer hver dag.." og jeg synes fx ikke at matematik/kemi/fysik i sig selv er særlig fantastisk! (faktisk synes jeg at det er ret svært!) Også er det at jeg spørger mig selv om jeg så ikke går "død" i det efter 6 måneder hvis det virkelig er så "slemt"?
Jeg overvejer at specialisere mig indenfor psykiatrien..
På den anden side er psykologistudiet. Jeg er nok mere "humanistisk", da dette kommer meget lettere til mig. Psykologi i sig synes jeg også er meget spændende, men jeg føler ikke at der ligger nok "udfordring" og "muligheder" indenfor dette felt (jf. i forhold til medicin).
Jae, der er mange tanker omkring, dette er blot et udpluk. I sidste ende ved jeg at valget er op til mig selv, men jeg kan ikke beslutte mig!
Derfor spørger jeg til folks erfaringer og ønsker noget "respons på mit dilemma".. tak:)
Svar #1
20. juni 2008 af JKL-31 (Slettet)
Men ellers ville jeg da læse det der interesserer mig mest..
Og tro mig, du skal nok få udfordring som psykolog ;-)
Svar #2
20. juni 2008 af 150972 (Slettet)
Du skal, på en eller anden måde, synes om kemien og allerede i løbet af 1.semester have fået et overblik over kemi svarende til kemi A+.
Vælg det du brænder mest for. Hvad vil du helt lave(studere) hvis du have 5 år tilbage at leve i?
Held og lykke!
Svar #3
20. juni 2008 af miemanta (Slettet)
Det er ikke fordi jeg ike bryder mig om kemi, og jeg ligger rimelig stabilt på ca middel (7) i det fag (på b-niveau). Jeg frygter lidt at det dermed bliver for svært, især hvis medstuderende har et minde "anspændt" forhold til kemi (også vil jeg ikke igennem "gymnasiet igen", hvor jeg mange nætter har siddet og bakset med naturvidenskabelige opgaver og hvor det nogen gange har været helt håbøløst..!) Jeg er meget sikker på at psykologi vil være "nemmere" for mig - men dermed ikke nødvedigvis "bedre". Jeg er villig til at arbejde til det yderste! Men, jeg ved bare ikke om det er nok.. Problemvalget ligger især i at jeg i år sandsynligvis kan komme ind på begge, men næste år på ingen af dem, bla. pga. 1,08 reglen, dvs. mit første valg skal være det "rigtige"!!
Hvis jeg kun havde 5 år - så ville jeg måske vælge psykologi - men hvad så bagefter? I begge tilfælde er det egentlig ikke så meget selve udd. jeg stiler efter, men arbejdet bagefter.
Svar #4
20. juni 2008 af klotte (Slettet)
Det har jeg ærget mig over et par gange....skriv til mig så skal jeg fortælle hvorfor.
Svar #5
20. juni 2008 af miemanta (Slettet)
Svar #6
20. juni 2008 af Sommerflue (Slettet)
Det med 8 timer pr dag er kun op mod eksaamen.
Svar #7
21. juni 2008 af miemanta (Slettet)
Problemet er jo også den at psykologi fremstår "sjovere" frem for medicin som værende "bedre" - og dette har jo især grund i mit forhold til de naturvidenskabelige fag. Men på den anden side så hører man jo om sproglige der vælger at læse medicin...!
Svar #8
21. juni 2008 af klotte (Slettet)
På psykologi er der mange der kæmper med statestik og forskningsmetodik eller fysiologi, neurologi eller genetik.
# 5 jeg har skrevet til dig
Svar #9
23. juni 2008 af jammal (Slettet)
Du skal nok ikke frygte læsemængden. Det kommer pr natur. Hvis du er til naturvidenskab eller har interrese deri, så kast dig i det..
Svar #10
25. juni 2008 af miemanta (Slettet)
Svar #11
25. juni 2008 af jammal (Slettet)
Jeg forstår udmærket forvirringen, da jeg selv har været i lign situation. Men min historie var bare lidt mere forvirrede end din. Først vil jeg være Kaptajn i Mærsk. Bagefter vil jeg studere Matematik på uni. Og til sidst faldt jeg over Medicin.
Jeg tror simpelthen, at den eneste måde at vide, om det er interessant for dig er, at man kaster sig i det.
Svar #12
29. juli 2008 af Samuel (Slettet)
Arbejdsbyrde: Hvis du synes, 8 timer/dag er meget, hvordan vil du så klare et arbejdsliv?
Arbejdsbyrden svinger meget, særligt i starten af studiet; hvert år laves opgørelser over studenternes tidsforbrug, der viser dette. Tidsforbruget er ca. 38 timer på 1., 48 på 2. og 70+ timer på 3. semester (timetal pr. uge) - og ned til 38-45 timer på kliniksemestre (d.v.s. semestre, hvor man arbejder fuldtid på en hospitalsafdeling). Bemærk, at der ikke nødvendigvis er nogen klar sammenhæng mellem sværhedsgrad og tidsforbrug - tidsforbruget på 3. semester afspejler eksempelvis et meget stort anatomipensum.
Prøv lige at tænke på, at du uddanner dig til noget, som du skal være resten af dit arbejdsliv. Størstedelen af de universitetsstuderende har denne ene chance i hele deres liv for at opnå en dybere indsigt i et vidensområde. Hvilket privilegium det er!
Kemi: Kemien er grinagtig let; kun biokemien er på universitetsniveau. Trods dette er kemien og biokemien utvivlsomt de fag, de studerende oftest snubler i. Så hvis du har en dårlig forståelse for fysik, kemi og matematik, så får du en svær tid - men viljestyrke klarer de fleste forhindringer...
Men selv hvis det bringer dig kvaler, at der er forholdsvis meget (bio-)kemi på første del (1.-5. semester), så fat mod - hvis du vil være psykiater, får du alligevel aldrig brug for det. Desuden er de følgende semestre (6.-12.) udfyldt af fag som farmakologi, intern medicin og kirurgi samt - naturligvis - psykiatri. Ingen kemi.
Umiddelbart vil jeg anbefale dig et læse psykologi. Ønsker du at være helt sikker, kan du kontakte hhv. en psykologi- og en lægestuderende og få lov at komme med "i skole". Prøv fx forummet på www.studmed.dk. Der skal nok være en, der vil have dig på slæb et par dage.
Svar #13
24. december 2013 af NaNoTecs
Hej. Jeg går og døjer med nogenlunde det samme problem. Jeg vil rigtig gerne læse medicin jeg har dog bare ikke snittet til det endnu. Jeg døjer meget med Matematikken på A. hvor jeg ligger på 4. Dog ikke så meget med Fysik og Kemi hvor jeg ligger på 7-10.
Jeg har nu 5 A fag og derfor ganger man med 1,03 og jeg vil søge indefor 2 år hvilket vil give en ekstra bonus på 1,08
Så alt i alt vil jeg kunne gange forøge mit snit med 1,11 og skal derfor mindst have et snit på ca 9.1
Jeg tænkte på om der var noget man ville kunne gøre hvis man ikke nåede det nuværende ønskede snit på mindst 10.1. Kan jeg hæve min eksamens snit med supplereings timer efterfølgende,eller kan jeg søge ind på noget specielt hvor de godtager at man ikke har noget snittet.
Jeg intresserer mig meget inden for biologi, anatomi, hjernen og ortopædkirugi. Jeg ved allerede en hel del. Jeg har bare ikke snittet til at bringe på mig uni.
Hvad kan jeg gøre udover at studerer endnu højere for at nå mit snit?
Svar #14
24. december 2013 af Dulugtergrimt
Dernæst: når du tager din sidste eksamen så er dit gennemsnit låst for altid, og intet uanset hvad kan nogensinde ændre på det. Det gælder derfor om at vide hvad man laver, før man afslutter. Det lyder som om du gør hvad du kan, bonusmæssigt. Du skal derfor køre hårdere på i de fag du afslutter hvert år. Det gælder om at presse de rigtige fag op på den ønskede karakter, og det er altid dine afsluttende fag. I 3g skal du kæmpe for de sidste fag, men der bliver det også nemmere at følge med.
Svar #16
24. december 2013 af Cerebrum (Slettet)
Svar #18
24. december 2013 af NaNoTecs
Svar #19
24. december 2013 af Dulugtergrimt
Svar #20
23. juni 2019 af Skumfidius
Åh du står præcist i et dilemma jeg engang stod i- jeg valgte den lette løsning med psykologien.
Det har jeg ærget mig over et par gange....skriv til mig så skal jeg fortælle hvorfor.
Hej, jeg står i samme dilemma -må jeg gerne skrive til dig og høre mere? Mvh.