Debat

Flere ingeniører

06. juli 2008 af mathjælp (Slettet)

http://politiken.dk/uddannelse/article535122.ece

jeg er vist en af dem :)
Tror I det kommer til at have en indflydelse på fremtidige jobs? Hvis udbudet af ingeniører bliver større så falder startlønnen måske? hvad er den generelle tendens ved sådan noget?
og måske skal man også tage udlandet i betragtning, der er også mange kvalificerede jobansøgere.

Kort sagt, hvad tror i fremtidsmulighederne er for nyuddannede ingeniører om 5-6 år?

Brugbart svar (1)

Svar #1
06. juli 2008 af 150972 (Slettet)

Hej med dig,

Jeg tror du kan være rolig, afhængig af, hvilken ingeniør du ønsker at blive. Elektroteknologi, kemi og fysik/nanoteknologi går en sikker fremtid i møde men måske lidt mere usikkert på bygningsdesign, miljø og fødevareteknologi.

Men først skal alle ansøgerne først blive færdige (5år) og en fjerdedel skrider i svinget.

Held og lykke.

Brugbart svar (1)

Svar #2
06. juli 2008 af DaniellePetrois (Slettet)

#1
Hvorfor går nogle ingeniører en sikker fremtid i møde og andre gør ikke? Hvordan kan du være så sikker?

Hvorfor går en miljøingeniør en usikker fremtid i møde, når en kemiingeniør går en sikker fremtid i møde? Der er tale om to områder der begge er veletablerede. Et argument for nanoteknologer er ikke nødvændigt da det er det eneste område på listen der faktisk er relativt nyt.

Brugbart svar (1)

Svar #3
06. juli 2008 af 150972 (Slettet)

#2 Det eneste jeg ikke kan er at spå om fremtiden.

Mit GÆT bygger på den efterspørgsel der er i øjeblikket, samt antallet af ingeniører der netop bliver færdige med disse "specialer".

"Miljøfolket" har altid haft det svært, selvom der er en trend i gang (CO2 osv). Kemikerne kan noget som medicinalindustrien kan lide.

Så mine agumenter holder måske ikke, det må fremtiden vise.

Brugbart svar (1)

Svar #4
06. juli 2008 af klotte (Slettet)

Vil lige gøre opmærksom på at kemi-ingeniører faktrisk har svært ved at finde job i øjeblikket, med mindre de også tager en phd.

Fremtidsprognosen for ingeniører ser godt ud.
Man bliver ikke specielt rigere af at der er stor efterspørgsel- der importeres bare ingeniører ude fra verden. I øjeblikke en del E´r fra f.eks indien og også fra østeruropa.

Men ingeniører hører til en af de højstlønnede grupper.

I øjeblikket gives pengene mest til alt der hedder nano-
Men det er nok et modefanomen der skifter.

Brugbart svar (1)

Svar #5
06. juli 2008 af Roman Garcia (Slettet)

Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men man kan sige, at hvis man har den rigtige specialisering, så vil man formentlig ikke stå uden arbejde, hvis man påbegynder ingeniør-uddannelsen i år.

Hvis man kigger længere frem, kan det dog siges, at ingeniør-faget er et "globalt" fag. Det vil sige, at regionale forskelligheder ikke spiller den store rolle, og derfor kan der måske være en tussel fra billigere asiatisk arbejdskraft. Lige nu bliver der uddannet rigtig mange ingeniører i Asien, og derfor vil virksomheder over sigt muligvis udlicitere denne del af produktionen. Jeg taler naturligvis ikke om ændringer, der vil ske inden for 10 år, men måske vil man om 30 år kunne se, at billigere arbejdskraft fra andre verdensdele, vil udgøre en reel konkurrence.

Brugbart svar (1)

Svar #6
06. juli 2008 af Quasar (Slettet)

#1: Det holder ikke vand. En miljøingeniør arbejder sjældent med global opvarmning, men derimod med drikkevandsforsyning, spildevandsanlæg, kloarkering, jordforurening, miljøgodkendelser for bare at nævne nogle få områder - der skulle være nok at arbejde med i fremtiden.

Brugbart svar (1)

Svar #7
06. juli 2008 af Peden (Slettet)

#1:
Glem ikke den klassiske maskin / produktionsingeniør!
Jeg er netop blevet færdig som produktionsingeniør og af mit hold på ca. 20 har næsten alle fået arbejde. For maskiningeniørerne er gennemsnittet af jobtilbud på omkring fire pr. person.

#0:
Det er svært at sige noget om hvordan situationen ser ud om 5-6 år, og det behøver du heller ikke tænke over lige nu. Tænk hellere på at få lært noget, og hvis bare du er ihærdig skal du nok finde på noget at give dig til :)

Brugbart svar (1)

Svar #8
06. juli 2008 af DaniellePetrois (Slettet)

#5

Nanoteknologer er uhyre popuære pt., men hvis interessen går fra nanoteknologi til noget andet er man på spanden. Derfor synes jeg det er meget mere logisk at læse ren fysik eller kemi, for så kan man altid gå i vindens retning.

Brugbart svar (1)

Svar #9
06. juli 2008 af 150972 (Slettet)

#6 Har ikke skrevet noget om, at miljøingeniør kun beskæftiger sig med global opvarmning.

Brugbart svar (1)

Svar #10
07. juli 2008 af klotte (Slettet)

#8
Ja men så får du jo kun modvind når det skal anvendes ;)

Brugbart svar (1)

Svar #11
07. juli 2008 af Jerslev (Slettet)

#10: Jeg vil våge den påstand, at det er nemmere at supplere med den praktiske del, hvis man er cand.scient. i fysik eller kemi end det er at supplere den teoretiske del, hvis man er uddannet ingeniør og gerne vil have samme muligheder på begge fronter.

Brugbart svar (1)

Svar #12
07. juli 2008 af DaniellePetrois (Slettet)

Helt sikkert, efter en lang samtale med en verdensførende forsker, blev jeg fortalt at jeg var hjernedød hvis jeg valgte et så snævert fag som nanoteknologi frem for fysik.

Brugbart svar (1)

Svar #13
07. juli 2008 af Pernille_N (Slettet)

Ingeniører er meget firkantede mennesker, som ikke har noget følelser.

Svar #14
08. juli 2008 af mathjælp (Slettet)

Nu hvor vi er inde på cand.scient-diskussionen, er der så bedre fremtidsmuligheder for ingeniører eller cand.scienter? jeg var selv i tvivl om hvilken retning jeg skulle gå, men vil helst ikke undervise så det blev ingeniør.

Brugbart svar (1)

Svar #15
08. juli 2008 af Mandelbrot (Slettet)

Giver alle naturvidenskabelige fag titlen cand.scient? (Fysik, Kemi, Biologi, Astronomi, Matematik - måske geografi)??

Brugbart svar (1)

Svar #16
08. juli 2008 af Mandelbrot (Slettet)

#14 Ved de naturvidenskabelige fag er der bestemt andre muligheder end at undervise. Jeg skal selv læse matematik, og jeg ved at omkring 20% af kandidaterne bliver undervisere, men resten kommer ud i erhvervslivet med gode muligher for at blive til noget. Og jeg vil tro, at dette også gælder for de andre fag.

Brugbart svar (1)

Svar #17
08. juli 2008 af Jerslev (Slettet)

#15: Hvis du læser dem på universitetet og ikke ingeniørhøjskolen, ja.

Svar #18
08. juli 2008 af mathjælp (Slettet)

#16 har du et link? er tallet det samme for andre uddannelser?

Brugbart svar (1)

Svar #19
08. juli 2008 af klotte (Slettet)

#10
Det var da en vovet påstand.
Hvis man satser på forskning inden for et snævert område har du formodentlig ret.
Men hvis man satser på andre job i mulighedsfeltet- dem jeg formidler -skulle jeg hilse og sige at de hellere vil have ingeniører.

Du har ret i at man kunne sin faglighed før man bliver tværfaglig - men man skal heller ikke være så faglig at man mister grebet om virkeligheden og hvordan den fungerer.

Brugbart svar (0)

Svar #20
08. juli 2008 af Mandelbrot (Slettet)

#18 Jeg huskede lidt forkert, men du kan selv se efter. Alle pjecerne er fra Aarhus universitet

Matematik http://www.nat.au.dk/vispdf.asp?id=1660 side 12
Kemi http://www.nat.au.dk/vispdf.asp?id=1760 side 12
Fysik http://www.nat.au.dk/vispdf.asp?id=1936 side 11

Du kan selv gå ind og se oversigten over de forskellige fag, og dermed finde pjecen for faget. Bare tryk på faget, og du kan hente pjecen øverst på siden. http://www.nat.au.dk/5661
Jeg ved godt, at der står bacheloruddannelser, men pjecerne skulle gerne dække en kandidat overbygning.

Alle disse tal gælder naturligvis kun for Aarhus universitet, men jeg tvivler på, at forskellen er stor hvis man sammenligner med andre universiteter el.

Forrige 1 2 Næste

Der er 29 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.