Debat
Studier og prestige
Så hvad synes I om det? Og har I oplevet af nogle af jeres bekendte har valgt studie efter prestige? Og hvad resulterede det i?
Svar #3
31. juli 2008 af Daniel TA (Slettet)
Et andet eksempel jeg har er en af mine venner der også skal læse medicin, ligesom hans to brødrer. Jeg er ikke sikker på, at han har taget det, han har mest lyst til, men det er nu engang hans valg :)
Svar #4
31. juli 2008 af BigEyes (Slettet)
En anden jeg kender (som heller ikke er speciel god i skolen) sagde at hun også vil være advokat, for så kunne hun tjene gode penge, og hun sagde direkte til mig at det ville give hende anseelse - again I'm like WHAT!?
Svar #5
31. juli 2008 af Daniel TA (Slettet)
Jeg vil 1000 gange hellere vågne op hver morgen og glæde sig til at komme i skole/på arbejd og få en middel løn end stå op og bare ikke gide afsted selvom lønnen er god.
Men min ven interessere sig heldigvis også for medicin så jeg tror ikke han bliver træt af det. Tror bare der er ting han hellere vil læse.
Svar #6
31. juli 2008 af Zalam (Slettet)
Hvis ikke man i en eller anden form tager løn/beskæftigeslesmulighederne med i overvejelserne er man jo heller ikke smart.
Er det fedt at læse 5 år - det man interesserere sig for, hvis mulighederne for et job i den branche er meget begrænsede? - Var det så ikke bedre at tage nr. 2?
Selvfølgelig bør man genereltset ikke vælge udfra, hvad man finder prestige mæssigt bedst, og tror også MANGE finder ud af jura ikke lige er dem, for interessere du dig ikke for det er det dælme tørt og jeg kender 2 som læser jura der siger det direkte! Desuden er chancen for at blive god til noget man ikke interessere sig for også væsentligt midnre end, hvis du interessere dig for det.
Svar #7
31. juli 2008 af Daniel TA (Slettet)
Hmm, du må gerne kalde mig dum, men jeg har valgt mit studium udelukkende pga. interesse. Jeg ved endnu ikke hvad jeg vil bruge den til (har dog nogle idéer), men jeg satser og tror på, at jeg finder ud af det på et tidspunkt mens jeg læser. Der er immer væk stadig 5 år.
Svar #8
31. juli 2008 af Jerslev (Slettet)
Svar #9
31. juli 2008 af Daniel TA (Slettet)
Svar #10
31. juli 2008 af 150972 (Slettet)
Du har ret i din betragtning, der er mange der vælger studier efter hvor svært det er at komme ind, lønnen når man er færdig, anseelsen i andres øjne samt familiens ønske om at vise omverdenen at børnene har klaret sig godt.
Men bliver man lykkelig når valget træffes for at gøre andre glade?
Jeg tror faktisk det er ved at vende, der er en udvikling i gang og mange unge mennesker opfatter IKKE længere læger, tandlæger, dyrlæger og jurister som det samme som succes. Det er rigtigt af mange af disse jobs er højtlønnet og hvis det er det man går efter er man da på rette vej. De sidste 10-15 år har der været højkonjuktur i DK og dem der har haft masser af penge har brugt løs på huse, biler, ferier, fladskærme og samtalekøkkener, men er de blevet lykkeligere af den grund? Skilsmisseraterne er i top og sundheden i bund, hvad gik galt?
Det er det spørgsmål man unge stiller sig selv når de skal vælge; mor og far er skilt, de havde ikke tid til hinanden og havde mere travlt med selvrealisation og arbejde og glemte helt familien og fritiden.
Jeg tror fremtidens unge vælger uddannelser/jobs som giver mening - iværksætteri, små projekter, bliver selvstændige, kunstnere, designere og langt mere kreative end vi kan forstille os i dag. Fremtiden stiller krav til kreativitet og lønnen vil betyde mindre så længe man kan brødføde sig selv og familien.
Tiden hvor det materielle betyder meget er fortid, det er indholdet i dagligdagen der skal holde gang i os som mennesker, ikke en BMW på svenske nummerplader - det stinker sku af dårlig stil og underskud lidt ligesom et Gucci-logo på brystet.
Vi, i Europa, mangler ikke noget materialistisk og på det område ligner rig og fattig hinanden, derfor bliver der mere pristige i at skille sig ud ved at være sig selv på en kreativ måde, man iscenesætter sit eget liv og projekt sammen med vennerne eller/og familien.
Der bliver mere pristige i at vise man har en lidenskab for fotografering (og måske kan leve af det) end et stort hus med sortglaseret tegl og en attitude af negativitet overfor andre der ikke ligner en selv.
Svar #11
31. juli 2008 af Jerslev (Slettet)
Svar #12
31. juli 2008 af Daniel TA (Slettet)
Svar #13
01. august 2008 af Liv1988 (Slettet)
Svar #14
01. august 2008 af Sherwood (Slettet)
#0 Der er rigtig mange, som kun vælger efter prestige og løn. Det er i grunden lidt sørgeligt, men det er igen et resultat af samfundsudviklingen.
Jeg har i grunden aldrig rigtig forstået folks stræben efter at blive advokat/læge. At rode i og tale med syge mennesker ser jeg absolut ikke som nogen lykke. Ej heller at rode med paragraffer. Men det vil jeg ikke blande mig i.
Svar #15
01. august 2008 af Roman Garcia (Slettet)
Man får normalt kun SU i 6 år. Det vil altså sige nomeret tid + 1 år. De der læser medicin får naturligvis 7 års SU, da deres uddannelse er nomeret til 6 år, mens de fleste uddannelser selvfølgelig er nomeret til 5 år.
Svar #17
01. august 2008 af Zalam (Slettet)
Grunden til folk gerne vil være advokat er jo tit de har set TV-serier, som "forsvar", eller set Bjørn Elmkvist stå og fører sig frem i TV når han har haft en af de "store" sager også tænker folk "fedt" jeg vil være advokat, men i praksis er det vist kun 25-30% som kommer til at stå i retsalen, mange sidder bare og i andre stillinger.
Læger er nok lidt samme årsag også fordi det kræver et højt snit - der er vitterligt nogen med et højt snit som vælger udfra at de gerne vil bruge deres høje snit til noget.
Svar #18
01. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Der er rigtig mange uddannelser hvor det er væsentligt mindre klart hvad man i sidste ende komme til at arbejde med - fordi disse uddannelser (umiddelbart) er mindre snævert definerede.
Svar #19
01. august 2008 af Daniel TA (Slettet)
Men jeg ved ikke helt om det er derfor, de vælger den slags uddannelser?
Svar #20
01. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Jeg vil tror at valget formentlig for de fleste er baseret på et mix af alle de faktorer der er nævnt her (og måske et par andre - forældrenes forventning fx) - penge, prestige, interesse, gennemsnit, fremtidsudsigt.
Penge fordi man gerne vil være sikret i fremtiden
Prestige fordi man går op i hvordan man ser ud i andres øjne
Interesse fordi man simpelthen ikke kan forestille sig at andet betyder noget
Gennemsnit fordi man enten føler sig forpligtet til at udnytte gennemsnittet eller fordi det ikke rakte videre
Fremtidsudsigten fordi man har en forestilling om hvilken jobfunktion man i sidste ende ønsker sig
I den proces jeg gennemgik da jeg skulle finde ud af hvad min HF-eksamen skulle bruges til var jeg i første omgang i "fremtidsudsigt" - jeg gik efter en uddannelse hvor jeg VIDSTE hvad jeg var/kunne når jeg blev færdig. Det var mig magtpåliggende at være sikker på hvad jeg kunne efter endt uddannelse. Uddannelsesvalget var naturligvis også baseret på interesse, penge og prestige. Senere fandt jeg ud af at det ikke behøvede at være en uddannelse hvor jeg endte med at "blive" noget helt bestemt - og derfor faldt valget på en kombinationslinie hvor jeg fik mixet to store interesser. Pt. aner jeg ikke hvor jeg er på vej hen jobmæssigt, men det skal nok komme når jeg er kommet lidt længere igennem forløbet.
