Generelt
Kollegium... kun med SU
Hej
Jeg ville bare lige høre jeres mening om at bo på et kollegium og kun leve af SU.
Udeboende SU er jo 4500 kr. og prisen på et kollegieværelse svinger fra 1000-3000 kr. Kan man godt leve at SU alene eller bliver det meget stramt? Man skal jo også have penge til mad, tøj, husholdningsting, bøger og gerne sociale arrangementer... så kommer man til at leve "under kummerlige forhold" hvis man kun har SU som indtægt?
Svar #1
13. august 2008 af Jerslev (Slettet)
#0: En lille rettelse: Efter skat udbetales 4200.- af maks udeboende SU. Det er lige 300.- mindre, end du har regnet med. ;)
Personligt hænger min egen økonomi sammen. Jeg bor sammen med en af mine venner i en to-værelseslejlighed i Århus til 2500.- om måneden i alt (inkl. vand, varme og ubegrænset internet). Jeg har ikke udgifter til at gå i byen, da jeg ikke gør den slags og jeg hverken drikker eller ryger. Det er selvfølgelig en meget økonomisk situation, men det er langtfra alle, der sidder sådan.
Der er visse måneder, hvor man ikke "tjener penge" på sin SU. Det er månederne, hvor der skal betales licens, betales nye bøger, større regninger og lign.. Det gælder om at spare penge til side til disse store udgifter, der ellers godt kan kvæle ethvert budget, hvis man ikke sætter penge af.
Hvis man vil leve med alle de "luksusforhold", som man havde hjemme hos sine forældre, så kommer det til at knibe meget og her kan et studiejob anbefales (til dette formål er www.so.dk god!).
Kort sagt: Det kan lade sig gøre at leve på SU, men det har sin pris.
Svar #2
14. august 2008 af klotte (Slettet)
hvem sammenligner du med når du siger "kummerlige forhold" ?
Du har ret i at studentetilværelsen ikke er magelig og bekvem.
Eneste trøst....du har udsigt til at tjene mere end mindstelønnen når du er færdig.
Svar #3
14. august 2008 af Mona. (Slettet)
#1 Ja 4200 kr er jo ikke lige frem bedre :)
Jeg vil gerne have et studiejob men jeg vil først komme ind i en rytme i studiet. Jeg går ud fra du ikke har et studiejob? Rent tidsmæssigt, hvordan tror du så du ville klare hverdagen med et job? Er det for dig det værd?
Jeg har heller ikke fået tilbudt et kollegieværelse endnu så det er ikke aktuelt endnu... men jeg skal jo væk hjemme fra på et tidspunkt :)
Som hjemmeboende er den største udgift pr. måned et transportkort så det er ikke så slemt.
#2 Jeg var lidt ironisk (ved godt at danske studerende har det bedre end mange andre) men studerende er vel nogen af dem med mindst pengen mellem hænderne.
Svar #4
14. august 2008 af Jerslev (Slettet)
#3: Sådan som jeg ser på tingene, så ville det være svært for min hverdag at hænge sammen, hvis jeg have et job ved siden af. Jeg læser et naturvidenskabeligt fag, så jeg har cirka lige så meget skemalagt om ugen som jeg havde i gymnasiet, så det er ikke lige fordi der er så forfærdelig meget tid til et studiejob. Ud over dette, så vil jeg gerne have mine weekender fri, og det gør det pænt meget sværere at finde et job, hvis man ikke vil arbejde i weekender. ;) På trods af dette, så gider jeg ikke have et job, for jeg kan ikke finde noget studierelevant på mit nuværende niveau (jeg skal være færdig med min bachelor før studierelevant arbejde kan findes).
Svar #5
15. august 2008 af Mona. (Slettet)
#4
BAre nysgerrig, hvad vil være studierelevant job for en som læser fysik?
Svar #6
15. august 2008 af Jerslev (Slettet)
#5: Showfysiker, årsvikar på et gymnasium, acceleratoroperatør eller lign.. Som nævnt er de svære at få før man er langt i studiet.
Svar #7
15. august 2008 af Mona. (Slettet)
#6 Ok. Det er vist lettere at få et studierelevant job hvis man er inden for handel :)
Det er også svært at finde studierelevante jobs for farmeceuter...
Ang. udeboende su så har jeg lige undersøgt det lidt nærmere. Det ser ud til at satsen er steget til 5000 kr.! Gå ind på http://su.dk/ -> vælg "Så meget kan du få" og derefter "Videregående uddannelser".
Skriv et svar til: Kollegium... kun med SU
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
