Andre fag

Idræt

03. oktober 2004 af Muggi (Slettet)

Giv en kort beskrivelse af åndedrættets betydning for kroppen.

Mit bud:
Åndedrættet er en livsvigtig proces for organismen, det bruges til enhver energikrævende processer i kroppen, da det skaffer os ilt til utallige aktiviteter i kroppens celler m.m.

Noget mere jeg kan tilføje?

Svar #1
03. oktober 2004 af Muggi (Slettet)

Ingen?

Brugbart svar (2)

Svar #2
03. oktober 2004 af frodo (Slettet)

øhh JA! ved indåndind får du ilt som beuges i den energiskabende proces respirationen

Brugbart svar (2)

Svar #3
03. oktober 2004 af 7419 (Slettet)

0#: Åndedrætsfrekvens, vitalkapacitet, den nervøse regulering af åndedrættet, muskulaturen, der muliggør åndedrættet m.v.. Slå op i din biologi- eller idrætsbog :)

À propos #2: I forbindelse med repirationsprocessen kunne du jo sammenligne elektrontransporten under respirationskæderne med elektronoverførslen i fotosyntesens lysproces.

Brugbart svar (2)

Svar #4
03. oktober 2004 af frodo (Slettet)

#3:Ikke for noget. Men det er vel ikke sådan noget man udnytter i idræt.Det er vel mere biologi.

Brugbart svar (2)

Svar #5
03. oktober 2004 af 7419 (Slettet)

#4: Jo, det er det vel. Jeg ville bare inspirere Muggi til at sætte tingene lidt i perspektiv.

Brugbart svar (2)

Svar #6
03. oktober 2004 af frodo (Slettet)

ja ok.. Man udnytter det. Men det er ikke i idræt den slags hører hjemme.

Brugbart svar (2)

Svar #7
03. oktober 2004 af 7419 (Slettet)

#0: Gennemgå de centrer åndedrætssystemet dækker over. Deres funktioner...

#6: Ja, måske ville det være smartere at komme ind på noget med åndedrætssystemet i forbindelse med træning.

Svar #8
03. oktober 2004 af Muggi (Slettet)

Men man kan vel godt skrive om det...Det du skriver i #3 spørgsmålet er jo også ... åndedrættets betydning for kroppen? så skal man vel bruge ngt af biologien?

Brugbart svar (2)

Svar #9
03. oktober 2004 af frodo (Slettet)

der er ingen tvivl om at man kan bruge biologien.Men jeg siger bare et det Ikke er biologi på så højt plan som til elektrontransportkæden o.sv.

Brugbart svar (2)

Svar #10
04. oktober 2004 af zIOn (Slettet)

#0: Det er ikke helt korrekt.
Jeg husker da fra 1.g at musklerne også har anaerob forbrænding, dvs. forbrænding uden ilt! Dette sker når makspulsen er nået og kroppen tvinges til at skaffe energi. Denne er dog ineffektiv (ca. 1/32 af aerob forbrænding) og danner mælkesyre.

Brugbart svar (2)

Svar #11
04. oktober 2004 af Ida Marie (Slettet)

#10 det vil jeg også mene.
"ilt...bruges til enhver energikrævende processer i kroppen".
Det er IKKE 100% korrekt. Kroppen kan danne energi (ATP) UDEN brug af ilt ved gæring!!!
Det er denne reaktion der danner mælkesyre. Men det er begrænset, hvor længe man kan blive ved med det..

Brugbart svar (2)

Svar #12
04. oktober 2004 af zIOn (Slettet)

Ida Marie: Er gæring og anaerob forbrænding to forskellige ting?

Brugbart svar (2)

Svar #13
04. oktober 2004 af Ida Marie (Slettet)

zION:
nej... Den anaerobe proces er en gæring. Du har nok ret i at det er bedst at bruge ordret anaerobe når det er idræt vi taler om. (Mens gæring i bio)

Brugbart svar (2)

Svar #14
20. februar 2006 af sweetygirl (Slettet)

- Åndedrætsmuskler:

•Mellemgulvet (diaphragma) – er en stor bred muskel som er gulv i brysthulen, og loft i
bughulen. Det adskiller indvoldene og lungerne og er fæstnet på de nederste ribben.

•Ribbensmuskler

•Brystmuskler
- Når disse muskler spændes, udvides rumfanget af brystkassen og der forekommer en
inspiration.

- Lungeventilation:

•Åndedrætsfrekvensen er for en voksen person i hvile ca. 12 åndedrag pr. min.

•Åndedrætsfrekvensen stiger ved øget arbejde.

•I hvile er lungeventilationen ca. 6 L/min.

•Lungeventilation = Åndedrætsfrekvens x åndedrætsdybde.

•Den største mængde luft, man kan trække ned i lungerne efter maksimal udånding kaldes
vitalkapaciteten.

•Under hårdt arbejde vil åndedrætsdybden være ca. halvdelen ad vitalkapaciteten.
- Lungernes funktion:

•Lungernes funktion er at tilføje blodet ilt (O2) og at skaffe kroppen af med kuldioxiden (CO2)

•Indåndingsluften indeholder 21 % ilt, og i udåndingsluften er der 16-18%. Altså indtager
kroppen 3-5 % af den indåndede ilt.

•Indåndingsluften indeholder ca. 0,03 % kuldioxid, og i udåndingsluften er der 3-5%.

•Respirationsrefleksen udløses når koncentrationen af kuldioxid i blodet bliver for høj.
- Lungernes opbygning:

•Lungernes opbygning kan sammenlignes med et omvendt træ.

•Luftens vej: Næsen eller munden _ svælget _ luftrøret (deler sig i to…) _ bronchier (som
forgrener sig til….) _ bronchioler (og ender i små luftsække kaldet…) _ alveolerne

•Luftskiftet sker ved diffusion (spredning), hvilket er en fysisk proces, der udligner
trykforskelle i luftarter og væsker. O2-trykket i alveolerne er højere end i kapillærerne. Denne
trykforskel udlignes ved at iltmolekylerne trænger igennem cellevæggen. Det samme princip
gælder ved udligning af CO2 trykforskellen.

•Alveolerne har et overfladeareal på mellem 90 og 100 km2.
- Sygdomme i lungerne/fare ved rygning:

•Sygdommen bronchitis er en infektion af Bronchiolerne

•Tjæren fra cigaretter aflejres på alveolerne, hvilket forringer luftudskiftningen.

•Kulilte i cigaretter binder hurtigere end ilt til hæmoglobin, hvilket betyder at der bliver
optaget mindre ilt.

Skriv et svar til: Idræt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.