Matematik
Gennemsnitstal
Jeg håber virkelig at I kan hjælpe mig ! Vi har fået en afleveringsopgave for og jeg er gået død i den sidste opgave.
Opgaven lyder sådan her :
Fra København til Korsør er der 110 km. Jensen kører denne strækning på 1 time og 40 minutter. a) Hvor mange km/t kører han i gennemsnit ?
b) Hvor længe ville han være om turen med 50 km/t ?
Jeg har løst opgave a, men jeg er fuldstændig blank på opgave b. Håber virkelig at der sidder nogle søde mennesker der vil hjælpe mig med den..
Svar #1
17. september 2008 af peter lind
Brug at s=v*t, hvor s er længden af strækning, v er farten og t er tiden.
Svar #2
17. september 2008 af studerende1233 (Slettet)
Til Peter Lind.
I opg a har jeg fundet formlen : distance/tid*60 = gennemsnitshastighed.
Jeg søger en formel i opg b, hvor længe han er om at køre turen med 50 km/t. Så jeg forstår ikke dit svar ?
Svar #3
17. september 2008 af Civilingeniøren (Slettet)
Hvis Jensen kører 50 km på en time, vil han efter to timer have nået 100 km - han mangler altså stadig 10 km. De sidste 10 km vil tage ham en femtedel time, idet (10 km) / (50 km pr time) = 1/5 timer. En femtedel timer svarer til 12 minutter, idet 1/5 * 60 minutter = 12 minutter.
Svaret på b) er altså 2 timer og 12 minutter.
Giver det mening? :-)
Svar #4
17. september 2008 af studerende1233 (Slettet)
Ja mange tak :)
Det svar er mine forældre og jeg også kommet frem til. Men vi søger en formel ? som man kan bruge i alle tilfælde.
Svar #5
17. september 2008 af Civilingeniøren (Slettet)
Ved at omskrive formlen, som #1 ganske rigtigt skriver fås
s = v * t
<=>
t = s/v
dvs.
tid = distance/hastighed
For at bruge denne formel er det dog nødvendigt at regne i SI-enheder ("internationale standardenheder"), hvor tid er i sekunder, distance er i meter og hastighed er i meter pr. sekund.
Håber det kan bruges :-)
Svar #7
17. september 2008 af Civilingeniøren (Slettet)
Forlængelse af #5:
distance = 110 km = 110.000 meter
hastighed = 50 km/t = 50.000 meter / (3600 sekunder pr. time) = 13,889 meter pr. sekund.
Ved indsættelse i formlen fås:
tid = distance / hastighed = 110.000 meter / (13,889 meter pr. sekund) = 7.920 sekunder
7.920 sekunder svarer til 2,2 timer (7.920 / 3600 = 2,2) eller 2 timer og 12 minutter :-)
Svar #8
18. september 2008 af studerende1233 (Slettet)
Mange tak for hjælpen :) Det kunne jeg forstå..
Skriv et svar til: Gennemsnitstal
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
