Hjælp til Essay

 Hejsa fik lagt et essay ud, fik respons men ingen rettelse eller kontruktiv kritik hvilket var formålet.

Håber der nogle der er er villig til at påpege evt grammatisk, sprogelige samt forståelsesfejl til nedenstående essay.

Tak på forhånd.

Tankerne svæver ukontrolleret rundt inde i min hjerne, de får ligesom ikke helt fodfæste før nogle nye kommer og indtager  deres respektive plads. De lagres stadig på, og alle kræver at få sin del af opmærksomheden. Det er næsten lidt slidsomt. Næsten.

Nogle tanker har jeg tænkt før. Det kan føles som om mange af tankerne jeg tænker helt eller delvis allerede er blevet tænkt, de infiltreres i et stort netværk af tanker, flyder rundt. Nogle gange uden mål og mening, andre gange med en bestemt funktion som helt tydelig ved hvad den skal. Det er tankerne uden mål og mening som skaber den indre harmoni. De kommer helt uventet, aktiverer min bevidsthed, gør den opmærksom, og blomstrer så op i sin fulde volume. De er herlig enkle, bærer ikke et snært af komplikationer og tvivl, blomstrer ubekymret uden at fortrække en mine. Når de har underholdt, og ikke har mere at tilbyde, trækker de sig roligt tilbage og gør plads til nye. Afslappende, befriende, genialt.

Men så aktiviseres tankerne med specifikke formål. Disse tanker er manipulerede, og tager udgangspunkt i en lidt kvalmende fornuftighed og glædesdræbende samt kalkuleret virkelighed. De holder mig opdateret om tingenes tilstand.Muligvis vil selvsamme tilstand, lirke tankerne frem på en  skånsom og behagelig måde.

Begynder at skrive.

 Det vanskeligt, det render ud med bogstaver men de bliver ikke til ord. Det vanskelige er vel mest at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive om, jeg har ingen plan.

 Må ganske enkelt begynde at skrive om det at begynde,  ligesom forfattere. De skriver om ord der gemmer sig bag gardiner under senge og i kroge,  mine gemmer sig dog inde i skulderen og nedenom ryggen, bag mig på en måde. Der er mange, det jeg sikker på. Jeg kan se dem for mig, sikke de gemmer sig, tør ikke at komme frem. Jeg har et problem de lader sig ikke manipulere, kommer først frem når de ønsker det, ikke når jeg giver ordren. 

 Det ikke altid ukompliceret at lytte til sjælen når fornuften skriger nej, og lagre sammensættende veldrejede afsnit og vers, Ord.. igen og igen skriver jeg, nyt og gammel bliver disket sammen og opdelt på tværs af prototypen. Med ord kan jeg forvandle krig til fred, børn kan uhindret vandre gennem livets gader.. alt dødt genoplives uden konsekvenser. Faktisk kan jeg slette konsekvenserne med løbende punktum. Komma, udråbstegn! Ord. 

Jeg kender alle ordene, jeg husker skildringenes virkning på kroppen. Hvor jeg finder ordene?

Vel.. jeg er stadig ikke sikker, de dukker ligesom op i hovedet og flyder rundt til de fylder linjerne ud på papiret. Nogle gange forsætter  de med at flyde selv efter ordene er skrevet og sætningerne fyldt. Dog ikke  i den rette kontekst.

Pludselig kan jeg takle alt på tryk, er uovervindelig og stærk. Stolt og frygtløs, ja næsten uoverkommelig og fejlfri.. Næsten. 

Virkeligheden bliver vasket og visket bort med bly eller tastaturknapper, jeg lever mere impulsivt og eksplosivt i min litteratur, min... deres??  Jeg undres når jeg læser en linje skabt af en tanke, ord som pirker  min hjernens ydrelag, eller er var det hjertes ydrelag?

Sjælen undres men fornuften skaber forklaringer på min filosofi. Hormoner, ubalance, fejlkobling eller blot for lidt blodtilførsel? Hvem ved, uanset grunden, disse ord er mig, min fantasi, mit hjerte, min sjæl, og uden rette anledning farer fornuften ind i teksterne, sætningerne, og fantasien.. ordene.

Jo jeg kender ordene, nynner melodien før teksten er skrevet ned, helt til freden sænker sig, en stakket stund hvor jeg kan nyde friheden, uden fornuftens forklaringer på livets gåder.

Jeg lever her i øjeblikket, jeg lever i teksten, jeg lever i ordene. Jeg kommer aldrig til at dø her. Ikke at jeg er bange for at dø, dog bange for at blive glemt. Jeg vil leve evigt i ordene så jeg kan blive husket af nogen, leve i mindet og betyde noget for nogen uden at tage for meget plads.

Jeg vil lykkes med at inspirere og skabe noget for mig selv, men mest af alt for andre som trænger til inspiration. Jeg vil forklare at ord ikke blot er ord, bryde myten om genetikkens ordblindhed. 

Jeg finder ord der forklarer det hele for mig, men er sammenhængen helt forståelig?

Kan nogen forstå mine ord?, og i den rette kontekst? Ønsker jeg at folk skal læse dette og nikke genkendende eller fremstå som ordblinde?

Tanker er brutale og analyserende, og fortæller dig det du ikke vil høre. Dette gælder da også tankene med bestemte formål vel at mærke. De andre tanker, som daler ned i hovedet  ud af det blå og farvelægger den indre nethinde rosenrødt, om muligt en anelse lilla og gult, og som behageligt placerer din ellers så grå hverdag bort i en tåget, uklar sky, kan ikke andet end anbefales end at imødekomme med åbne arme.Næsten.