Dansk
Dansk rettelse
Heeej :)
Er der nogen der kunne rette min stil, den er på næsten to sider.
Jeg har problemer med komma, grammatiske og sproglige fejl?
Evt over Email?
Tak på forhånden (:
Svar #1
20. november 2008 af Kysr (Slettet)
Prøv at sætte den herind?
Kan være, jeg får tid til det. ;)
Svar #4
20. november 2008 af Kysr (Slettet)
5. Dantes Alle´ 49
Kære Hanne
Jeg ved godt at det er respektløst af mig at bare forsvinde og så skrive til dig efter 2 år. Jeg håber, at du og børnene har det godt. Jeg savner jer. Jeg har ikke haft tid til at skrive før nu, fordi jeg har haft travlt med forretningsrejser. Men jeg synes, du fortjener en forklaring på alt det, der er sket. Som du ved, så havde vi et meget dårligt forhold på det sidste. Især fordi vores sidste barn var en fejltagelse. Jeg havde travlt på arbejdet og fik endnu mere travlt, da jeg skulle hjem og passe børnene. Jeg blev træt og fik stress. Du havde aldrig tid til at passe børnene, fordi du næsten hele tiden skulle arbejde. Jeg blev fyret fra mit arbejde på grund af for meget fravær. Efter jeg blev fyret, havde vi slet ikke råd til en barnepige, og vi begyndte på at skændes mere og mere for hver dag, der gik. Den dag jeg blev fyret fra arbejdet, tog jeg ned til en bar, som lå i et hjørne ved vores lejlighed. Jeg fik drukket lidt og faldt i snak med en meget smuk dame, som hed Emily. Emily var kunstner og rejste meget, og i øjeblikket boede hun i Danmark. Hun var skilt og havde heldigvis ikke nogen børn. Hendes mand var alkoholiker og voldelig, derfor forlod hun ham. Jeg begyndte at kunne lide Emily og i stedet for at lede efter arbejde, tog jeg hjem til hende hver eneste dag. Mine følelser for dig forsvandt for hver dag, der gik, og en dag spurgte hun mig, om jeg ville med hende videre på hendes rejse. Jeg tænkte selvfølgelig på dig og børnene, om I kunne klare jer uden mig. Men fordi jeg var så træt af alt det, der var sket, sagde jeg ja til det. Den tirsdag, hvor jeg ikke kom hjem, den var planlagt. Jeg havde taget alt det nødvendige og tog sammen med hende til Sydfrankrig, hvor hun havde et sommerhus. Jeg blev mere og mere forelsket i hende og efter et stykke tid, købte vi os et hus sammen. Jeg blev tilbudt et fantastisk forretningsarbejde og sagde selvfølgelig ja til det. Nogle måneder efter friede jeg til Emily, hun blev meget glad og lykkelig. Vi havde det mest vidunderlige bryllup, som jeg aldrig vil glemme, og den samme aften tog vi på bryllupsrejse til Italien. Det var dejligt. Nu sidder jeg i stuen med min nyfødte søn i skødet, som skal hedde Lukas. Jeg er meget lykkelig og håber også, du og børnene er. Jeg håber, du kan tilgive mig, eller at børnene kan, når de bliver ældre og får sandheden at vide. Måske har de også glemt mig, men I er stadig i mine tanker. Jeg håber, jeg får tid til at komme og besøge jer. Hav det godt indtil videre og pas godt på dig selv og børnene. Jeg vil have, du kommer videre med dit liv, ligesom jeg har gjort. Jeg ved godt, det er svært, men du ved jo godt, at vores forhold ikke gik så godt på det sidste. Du kan få fat på mig på det telefonnummer og den adresse, som jeg har skrevet bag brevet. Kys børnene fra mig og undskyld …
Med venlig hilsen Jens.
Så er den rettet. ;)
Skriv et svar til: Dansk rettelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
