Naturvidenskab eller tekniskvidenskab - fysik eller civilingeniør?

Det er svært at råde andre, men du skal stille dig selv nogle spørgsmål som for eksempel: Vil jeg forske eller vil jeg hellere arbejde med praktiske ting indenfor erhvervslivet?

Det er lige præcis det jeg har spurgt mig selv om Erik, og svaret er at jeg vil begge dele ca. lige meget. Derfor søger jeg argumenter.

Hvorfor valgte du det du læste i sin tid fx?

Jeg læste nu kun for sjov, jeg behøvede ikke en indtægt, el levebrød, det var af ren interesse, og så fordi jeg ikke bryder mig om at blive snydt i livet. Jeg købte et landbrug.

Jo mere man kan, desto nemmere har man ved at gennemskue svindlere og plattenslagere: tipstjenesten, sidegadevekselerer, såkaldte aktiestrateger, anpartsfiduser med solidarisk hæftelse og smarte bankfolk, der vil geare din formue, lige indtil der ikke er mere tilbage af den. Før- og nu priser, rabatter, der ikke eksisterer Elgigantens fødselsdagspriser (de holder fødselsdag 12 gange om året), og køb to spar det halve slogans. Mit motto er: Køb 0 spar det hele, eller køb kun det, du virkelig har brug for. Man sparer aldrig noget, når man køber, man bruger penge, der findes ingen førpriser, og der findes ingen rabatter, det er varm luft. En vare koster til enhver tid det, kunden vil give for den. Kort sagt kundskab er magt.

Med hensyn til at forske, så er jeg lidt lunken overfor at gøre det i en etableret virksomhed, dine resultater bliver patenteret af virksomheden og fortjenesten går ned i lommen på en fremmed, sandsynligvis en analfabet, der tilfældigvis har arvet fars firma, mens du blot kan smykke dig med en ny titel "Over-et eller andet", mens han grisner hele vejen ned til banken.

Så mit råd er: Bliv selvstændig, forsk! Tag dine egne patenter og sælg dem så til højstbydende, hvis du da ikke selv vil bruge dem. At arbejde for andre end sig selv er hul i hovedet. Som en bekendt sagde, efter at han havde knoklet røven ud af bukserne i 40 år på den samme virksomhed og pådraget sig forskellige erhvervssygdomme: "Nu har jeg arbejdet der, siden jeg kom i lære som smed og nu er jeg færdig, og ingen tænker mere på mig."

Som der står i #1. Det er næsten umuligt at råde i sådan en sag. Hvad der er bedst for dig kan du selv afgøre. Min erfaring med DTU og universitet er at man er langt mere overfladisk med matematikken på DTU end på universitetet. Ofte står der bare at "det kan bevises at ...". Resultatet er at ingeniørerne barer regner løs uden at overveje, hvor relevant det er og slet ikke overvejer om forudsætningerne for beregningerne holder. Dertil kommer, at mit indtryk er, at når ingeniørerene kommer ud i erhvervslivet foretager de rent faktisk ikke mange beregninger.

Det er lige præcis sådanne argumenter i kommer med, jeg søger!

Erik, det du skriver med at arbejde i en virksomhed og kundskab, kan jeg godt følge dig i, og kan kun give dig ret. Det huer mig ikke at ende sådan som din ven. Det Peter skriver med forskellen i matematikken, det falder ud til KU's fordel synes jeg. Der findes ikke noget værre end at få en formel stukket i hånden uden at kende baggrunden for den.

Jeg tror næsten det bliver fysik jeg tager så.

Jeg går ud fra at fysikken er meget anderledes end den vi har i gymnasiet?

#6

Ja bare du selv er helt afklartet m.h.t. valget, så måske skulle du skrive en seddel med pro et contra. Det vigtigste er, at du lærer noget, for konkurrencen bliver mere og mere hård, efterhånden som globaliseringen skrider frem. Men det skal også siges, at der er brug for folk på alle niveauer, vi er alle nødvendige for hinanden, det må man ikke glemme fra kassedamen til pølsemanden og forskeren. Dog du skal ikke tage arbejde indenfor tobaksindustrien eller noget andet, der er skadeligt for helbredet, det kunne jeg ikke selv drømme om. Det jeg vil sige er, at du skal være kritisk med din arbejdsplads. Du har ret til at stille spørgsmål.

Nej fysikken er ikke anderledes på Uni, end den du har i gymnasiet, det er stadig Newton, Maxwell, Einstein og termodynamik m.m., der tages op til behandling, men det er langt mere grundigt, og derfor er det også lettere at forstå på Universitetsniveau end i gymnasiet, idet de matematiske redskaber er forklaret til bunds. Man springer ikke noget over. I gymnasiet kan man godt stå med en flad fornemmelse af, at man ikke synes, man har forstået tingene, fordi læreren ikke vil gennemgå beviserne, da de kræver særlige forudsætninger. Man kan næsten sige, at man skal kunne matematik for at forstå fysikken, og man skal have kendskab til fysik for at kunne relatere matematikken til noget konkret, så den ikke bliver så abstrakt.

#8

Ahh se det lyder godt!

Jamen så er jeg vist blevet skubbet til "den rigtige side", mange tak!

Et supplerende spørgsmål:

Hvor valgfrihed har man mht. kurser på universitetet, her i særdeles hed KU. Kan jeg vælge ekstra uddybende matematikkurser, og ditto fysikkurser?

Ja det kan du godt, hvis du vælger fysik som hovedfag, så er der noget matematik, du ikke nødvendigvis behøver at tage, og vælger du matematik, så behøver du for eksempel ikke feltteori, men du er frit stillet, man melder sig bare til det, man vil.

Hmm, jeg googlede noget tilfældigt og så endte jeg herinde... og nu har jeg oprettet en bruger for at give mit indspark i debatten :)

Jeg sad i netop samme dilemma da jeg skulle vælge uddannelse, enten som ingeniør i fysik og nanoteknologi eller ren fysik på KU. Kan huske jeg brugte ret lang tid på at bestemme mig. Jeg var til åbent hus og talte med de studerende. Der fik jeg det indtryk at en civilingeniør er en rigtig god uddannelse, hvis man "bare" vil ud i industrien og arbejde med en ganske god lån. Hvis man derimod gerne vil videre, fx have en phd som dig, så er fysik på universitetet en god ide. Dermed ikke sagt at ingeniører ikke får phd'er (min egen kusine har lige fået en), men det er typisk inden for et mere praktisk område. "Ren fysik" handler mere om grundforskning, dvs. viden der ikke åbenlyst har nogen anvendelsesmuligheder andet end det er... ja, viden. Det er bl.a. derfor at man ikke ser mange ingeniører på CERN (andet end bygnings), fordi partikelfysik ikke rigtig har nogen praktisk anvendelse i øjeblikket.

Man kan selvfølgelig ende mange steder både med en ingeniøruddannelse og en cand.scient. Der er fysikere som arbejder i områder, man ikke normalt forbinder med fysik (bl.a. i banker, fordi fysikere i deres uddannelse har fået de nødvendige redskaber: Talkendskab+computere+analytisk tankegang, så de passer til fx aktie- og markedsanalyser... det er jeg i hvert fald blevet fortalt :)) og der er da også mange ingeniører som vælger en mere teoretisk tilgang senere. Så selvom du vælger en bestemt uddannelse nu og fortryder lidt senere, så er det aldrig for sent at tage kurser på andre universiteter o.l.

Jeg er ikke i tvivl om mit valg i dag. Jeg synes uni er fedt, og efter beretninger fra venner på DTU er jeg rimelig sikker på at jeg ville blive lidt træt af den måde, som uddannelsen er opbygget på. På KU har man stor valgfrihed i uddannelsen hvilket passer mig rigtig godt, men man får også det et godt grundlag i starten af uddannelsen. Og der er mange som vælger at tage kurser fra andre uddannelser - matematik, datalogi, kemi, nanoteknologi osv.

Nåmen det er i hvert fald mit syn på sagen. Prøv at tage til åbent hus og tal med nogle af de studerende. Husk at det sociale også er rigtig vigtigt i starten af uddannelsen, så prøv at vurdere om studiemiljøet er noget for dig. Husk at der er mange flere drenge på DTU :) På KU er kønsfordelingen på fysik næsten 50-50 efterhånden.

Der er MEGET stort valgfrihed på KU mht. fx matematikkurser (har endnu ikke hørt om nogen, der ikke kunne vælge et matkursus de ville have). Det er faktisk ret normalt at fysikere tager matematikkurser, hvis de senere skal beskæftige sig med noget taltungt fysik. Man starter med to fag på fysik, det ene er et fysikintrofag med mekanik og sådan noget, mens det andet fag hedder MatIntro, som næsten alle der starter på naturvidenskab har (også matematikerne). Senere på første år er der et fag hvor du lærer matematik der er forudsætningen for kvantemekanik. Men eftersom det er fysik, er det mest anvendelsen der er fokuseret på. Det fag er obligatoriske, og man kan selvfølgelig vælge nogle "rigtige" matematikkurser som bliver udbudt af matematikerne... mange beviser :)

De*

... det gik lidt hurtigt, så kommateringen er lidt fucked :)

#0: Jeg kan se, at du er blevet godt besvaret efterhånden, så jeg ser ikke noget behov for et enormt uddybende afsnit om fysikstudiet. Jeg læser selv fysik og astronomi og har derfor kun obligarotiske matematikfag, så hvis du har spørgsmål i den retning kan jeg godt besvare dem - naturligvis med udgangspunkt i studieordningen ved AU, men de er ret sammenlignelige med KU.

Hej Dennis!
Jeg synes, at du skal droppe alt det pjat med fysik og matematik! Jeg synes simpelthen, at du skal studere medicin :)


Venlig Hilsen,
Pjuske

Jeg siger mange tak allesammen, og jeg skulle mene at jeg havde styr på det nu ;)

Og specielt til leterme, som gav mig en større indsigt i hvordan det hænger sammen på KU, det gjorde mig helt sikker! Jeg synes det lyder rigtig fedt altsammen, så det bliver nok med 99% sandsynlighed det og der jeg skal studere. Mange tak!

Mvh Dennis

(PS. jeg gider ikke være læge, sutsko er ikke mig ;) )