Debat

Folkeafstemningen om tronfølgeloven

04. januar 2009 af LivMaj (Slettet)

Hvad stemmer I til denne afstemning, der finder sted søndag den 7. juni 2009?

77 procent af befolkningen var for en ændring af tronfølgeloven. Det er jeg også. Hvordan kan man egentlig være imod ligestilling?


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. januar 2009 af DanniBred (Slettet)

Umiddelbart må jeg fraskrive mig troen på, at en sådan folkeafstemning finder sted.. Jeg ser meget gerne beviser for dette.

Eftersom tronfølgeloven er en del af grundloven, er det altså ikke lige noget man går ind og ændre på - det er en lang og krævende proces.. Sidst den lov blev ændret var i 1953..


Brugbart svar (3)

Svar #2
04. januar 2009 af DanniBred (Slettet)

Okay jeg bøjer mig, og indrømmer at jeg nok burde undersøge det førend jeg kommentere..

http://www.im.dk/imEverest/Publications/imdk%20x2D%20dansk/EP_valg_2009/20081205123209/CurrentVersion/Brev%20til%20KB%20om%20praktiske%20forhold%20ved%20to%20afstemninger-endelig.pdf

Efter denne kilde (som jeg finder meget troværdig) skal der den 7. juni afholdes to forskellige valghandlinger, hvoraf den ene er en folkeafstemning om tronfølgeloven - såfremt folketinget vedtager lovforslaget herom i uændret from (hvilket endnu ikke er sket).

Til dit første spørgsmål om hvorvidt jeg stemmer for eller imod ændringen, må jeg tilskrive mig et rungende ja. Hvis man tager et kig på lovforslaget (http://www.folketinget.dk/Samling/20081/lovforslag/L1/index.htm) vil man tydeligt kunne se, at der blot er tale om at afskaffe det at mænd går forud for kvinder (se den gældende lov: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45903). Så det vil jeg godt gå ind for.

Til dit næste spørgsmål om hvorvidt man egentligt kan være imod ligestilling vil jeg prøve at give min mening til kende. Hvad er ligestilling? Er det at alle kan/skal det samme? Er det muligheden for selv at præferere uden tanke på køn? Rig vs. fattig - er det ligestilling? Jeg tror ikke man kan drive et velkørende samfund med 100% lighed - det ville være umuligt! At der ikke skal være forskel kønene imellem går jeg selvfølgelig 100% ind for. Men ja, hvis du ej har den ringeste anelse om hvad empati er, vil du heller ikke kunne se hvorfor kvinderne skal have lov til at arbejde, have samme løn for samme arbejde, have samme muligheder for besættelsen af tronen osv. Det er en ældgammel model, men den lever desværre videre sammen med gamle forstokkede mænd der ikke vil have ændringer ind i samfundet.


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. januar 2009 af Sherwood (Slettet)

Den/de bedst egnede burde sidde på "tronen", hvad enten vi taler om kvinder eller mænd, så lad os da taget skridtet fuldt ud og nedlægge monarkiet, jeg bryder mig ikke om det.


Svar #4
05. januar 2009 af LivMaj (Slettet)

'Til dit første spørgsmål om hvorvidt jeg stemmer for eller imod ændringen, må jeg tilskrive mig et rungende ja. Hvis man tager et kig på lovforslaget vil man tydeligt kunne se, at der blot er tale om at afskaffe det at mænd går forud for kvinder. Så det vil jeg godt gå ind for.'

Helt enig, og jeg tror også, at alle partierne støtter op om forslaget.


Brugbart svar (1)

Svar #5
05. januar 2009 af blackduck (Slettet)

Jeg stemmer blankt.

Der er i forvejen ikke meget traditionel retfærdighed, lighed eller hvad man ønsker at kalde det i et monarki. Det er mennesker, der fra fødslen tvinges til at acceptere, at de er mere end andre mennesker. Monarkiet har udelukkende en symbolværdi, og jeg mener at man udvander denne værdi ved at blande politiske strømninger som lighed mænd og kvinder imellem ind i monarkiet, der på alle måder er fuldkommen forældet og baseret på at magten forbliver indenfor en familie. Er det ikke også problematisk, at det er den førstefødte der er tronarving?

Ikke at jeg har noget i mod at man ændrer lovgivningen, men jeg finder det så uendeligt ligegyldigt. Derfor går jeg heller ikke op og stemmer nej. Man anlægger et moderne politisk syn på en enkelt detalje i monarkiet, hvilket for mig at se er helt absurd, da hele konstruktionen strider imod alle moderne principper om magtfordelingen i et samfund. Det at en mand som oftest sidder på tronen er trods alt en af de længere traditioner i monarkiet.


Brugbart svar (1)

Svar #6
05. januar 2009 af blackduck (Slettet)

#4

Alle partierne i folketinget (udover Ny Alliance) har en gang stemt ja til denne grundlovsændring. Det er så et krav, at loven også vedtages af et andet folketing, men det kæmpe flertal der var for denne lov er naturligvis ikke forsvundet ved valget for et år siden.

Jeg tvivler i øvrigt på, at ændringen ville blive vedtaget hvis ikke afstemningen foregik samtidigt med valget til europaparlamentet.


Brugbart svar (1)

Svar #7
05. januar 2009 af DanniBred (Slettet)

#6 - ja, og måske er den også med til at flere vil stemme til eu... Det plejer heller ikke være blandt de mest besøgte afstemninger.


Skriv et svar til: Folkeafstemningen om tronfølgeloven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.