Trist forelsket. :(

Hi alle. :)

Jeg har et meget stort problem, mener jeg selv.
Jeg er forelsket i en "kunstner", som jeg bare ikke kan glemme. Det hele startede med at jeg var med til en koncert. Han optrådte altså til denne koncert. Jeg kendte ham ikke, jeg havde aldrig hørt om ham, men han var bare så dejlig på den scene. Jeg blev ved med at kigge på ham og drømme. Vi var en gruppe tøser. Koncerten sluttede sent på aftenen og vi tog på cafe. Det gjorde ham her "kunstneren" altså også. hehe. Samme cafe endda. Det var utrolig hyggeligt. MEGET sjovt, sad mig og "kunstneren" med ryggen til hinanden. Jeg har det lidt med at spille kostbar i starten, så jeg kiggede ikke på ham og omvendt, men jeg kiggede sårn lidt med øjenkrogen. Anyway. Det endte godt og sjovt. Vi tog hjem og der gik ca. 2 mdr. Jeg var så mærkelig, at jeg lige pludselig skrev til ham. Jeg skrev noget vrøvl, som jeg ikke regnede med at få svar på. OG det gjorde jeg. Jeg kan faktisk ikke selv forstå det. Jeg havde sådan set glemt ham og tænkte ikke rigtig over "ham". Vi skrev frem og tilbage sammen. Jeg glædede mig hele tiden til, at det blev næste dag, for så havde jeg typisk modtaget en mail fra ham. (Han har så travlt, så han typisk plejede at være online om natten). Så jeg tjekkede altid min mail på skolen i frikvarteret, næste dag. Jeg var så spændt.
Én dag skulle vi mødes. Åhh åhh. Der gik faktisk langtid før vi så hinanden, lidt over et halvt år. Men det hang også lidt sammen med, at jeg spillede for "vigtig" Hehe. Dvs. at jeg var en seriøs pige, der var stærk indeni, jeg gav mig ikke, jeg havde altid ret og jeg vidste alt og var seriøs hele tiden. Vi snakkede faktisk aldrig privat. Vi have en masse samtaler om religion og sådan nogle ting. Men helt ærligt jeg ved jo ingenting iforhold til ham. Han er MANGE år ældre end mig og har meget erfaring med ALT og han kan ikke være mere intelligent end nogen andre. Og det er helt seriøst. Og det er faktik den grund til at jeg er faldet for ham. Jeg er så overrasket over hvor kvik et menneske kan være som ham. Og det er også en af grundene til at jeg ikke kan glemme ham.
Vi mødte et par gange. Og derfra snakkede vi mere privat, men jeg var stadig en stædig lille rotte, der aldrig ville give sig. Men jeg havde så stærke følelser for ham allerede fra første gang jeg så ham. Jeg havde det lidt dårligt med hans måde at være overfor mig på, da vi mødtes efter et par gange efter. Han opfylde ikke mine ønsker. Han gjorde mig ikke ondt, tværtimod. Jeg vil helst ikke nævne hvad, da denne historie kan genkendes, men det var tegn på, ikke noget respekt, men måske er det bare den måde han er opvokset på.
Jeg fortalte ham en dag hvad jeg følte for ham og han svarede: "Okay"...........................
Jeg fik lyst til at kvæle mig selv og det får jeg også lyst til nu. Helt ærligt, det svarer man da ikke. Men senere skrev han så, at han ikke havde regnet med at jeg ville sige det. For den måde jeg var på, viste ikke nogle tegn på, at jeg var interesseret i ham. Anyway, jeg var så dum at blive ved med at se ham og have kontakt til ham. Og nu når jeg skriver, at jeg havde kontakt til ham , betyder det ikke at vi snakkede sammen hver dag eller et par gange om ugen. Der gik altså flere mdr. Ca. 1-2 mdr. OG i disse mdr. havde jeg ham altså i tankerne HVER DAG... Bogstavlig talt, hver dag.
Jeg var og er så forelsket i den her mand altså. Han har SÅDAN et stort netværk, at jeg faktisk ved en masse om ham, hvilket han ikke ved. Og grunden til at jeg skriver dette indlæg er netop fordi jeg gerne ville have svar på hvad jeg evt. kunne gøre for at vinde denne mands hjerte. FOR!!!!!!!! Sidst jeg så ham, lukkede jeg ALT op og fortalte ham hvad jeg følte og han svarede så: "Det kan ikke blive os to". Jeg ved godt at jeg er dum og stadig er forelsket, men jeg tror bare, at denne mand har sat sig fast i mit liv for evigt. Om jeg så mødte en anden mand jeg gifter mig med og får et par børn med, ville jeg altså stadig elske eller i det mindste have følelser for denne mand.
Hvad skal jeg gøre? :(
 

Marianne