ledsætninger. - korrektur.

Altså der er i hvert fald ingen gramatiske fejl, de gi'r fuldstændig mening, det du har oversat! Ingen sprogfejl.

Mange hilsner

Jan

Husk kommaer.

Derudover kunne de fleste af dine sætninger give anledning til konjunktiv I, hvis du undlod din ledsætningsindleder.

#2 Jeg tillader mig lige at spørge om noget.. I min klasse har vi (endnu) ikke lært om konjunktiv, men så vidt jeg har forstået, bruges konjunktiv II bl.a. til at vise, at indholdet af en sætning er urealistisk, ved indirekte tale und so weiter. Jeg har læst mig lidt frem til konjunktiv II, men min grammatikbog skriver intet om konjunktiv I. Hvornår bruges det?

Beklager ulejligheden, men det er irriterende, når der er noget, man undrer sig over og gerne vil kende svaret på. :) Jeg kan selvfølgelig bare kigge på Internettet, men her kan jeg ikke finde forklaringer af brugen på dansk.

Im Voraus vielen Dank,
Scherz
 

Ganske kort:

Konjunktivt II bruges i flere situationer:

Irreale betingelsessætninger: Hätte ich bloß ein bisschen mehr Geld, hätte ich mir ein iPhone gekauft

Irreale følgesætninger: Ich bin jetzt so fleißig gewesen, daß ich mir eine Ruhepause gönnen könnte

Irreale ønsker: Wenn ich dir nur helfen könnte

Høflighed eller forsigtighed: Ich möchte gerne eine Cola

Irreale sammenligningsledsætninger: Du benimmst dich, als ob du ein kleines Kind wärst.

Hvad der burde, kunne eller skulle være sket: Man hätte es einfach anders machen sollen.

Konjunktiv I bruges primært i skriftlig tysk, hvor tendensen dog også er, at man går mere og mere væk fra det. Dog skal man selvfølgelig kunne det. Vigtigt er, at du kan skelne mellem indirekte (Han sagde, at han var tilfreds) og direkte tale (Han sagde: "Jeg er tilfreds") - har du styr på dette, kan du nemt komme til at lære konjunktiv I.

Hvad den indirekte tale angår, så er det vigtigt at tænke på, om udsagnet er sagt med henblik på datiden eller nutiden. Datid: Han sagde: "Sidste uge var der en god fodboldkamp). Her viser "sidste uge", at der er tale om noget fortidigt. Nutidigt havde været: Han sagde: "Det var en god fodboldkamp". Så langt, så godt.

Man bruger konjunktiv I, når man altså refererer noget, som en anden har sagt - dog med undtagelser.

Konjunktiven optræder altså, som du kan se af følgende i ledsætninger. Vigtigt: Benytter du i din ledsætning en bisætningsindleder, så er det op til dig selv, om du vil brug konjunktiv eller indikativ. Bruger du ingen bisætningsindleder, så bruger man konjunktiv I. Eks. Han sagde, at det var en god fodboldkamp sidste uge -> "Er sagte, das Spiel sei letzte Woche gut gewesen". Eller: Er sagte, dass das Spiel letzte Woche gut gewesen sei/war.

Når man arbejder med konjunktiv I, så er der kun tidsformer:

Nutid (præsens + perfektum): "Er sagte, ihm gehe es gut"

Førnutidigt konjunktiv ( perfektum + plusquamperfektum): "Er sagte letzte Woche, er habe sich dazu verpflichtet, kein Wort zu sagen.

Det var en kort introduktion til konjunktiv. Glem dog ikke, at der også er bydemåde "Gud bevare Danmark", "Kongen længe leve" + fx brugsanvisninger og kogebøger. Her bruges der også kun konjunktiv I. Du har sikkert også hørt, når nogle har sagt: "Sei nicht so dumm".

Hvis du har yderligere spørgsmål, så bare skyd løs.

Daniel

Mange tak for hjælpen! Vil det da være korrekt i tyskundervisningen at bruge konjunktiv ved indirekte tale, hvor jeg fx vil gengive, hvad en karakter i en film/bog har sagt, skrevet, ment eller tænkt? Jeg gjorde det på et tidspunkt, hvor jeg sagde noget lignende: ”Er sagte, dass er .... sei”, og min lærer var glad for, at jeg brugte det (selvom vi som sagt ikke har lært det) – men det er altså også korrekt at gøre det? Grunden til, at jeg tvivler, er, at jeg ofte hører, at man i stedet for ”sein” i nutid konjunktiv bruger en almindelige form af ”sein” ved indirekte tale, for eksempel ”er sagte, dass er… ist”.

Jeg håber ikke, det er alt for uforståeligt. Igen: vielen Dank!
 

Som allerede skrevet.

I det talte sprog er der egentligt kun en eneste indirekte konjunktiv tilbage, nemlig konjunktiv I-formen af sein "-> "sei". Konjunktivformen af haben "habe" bruges også i det mere interlektuelle kredse.

Konjunktiv I kan du selvfølgelig godt bruge i din sætning - dog er det ikke nødvendigt. Havde du ikke haft "dass" med, skulle du have brug det - dog kan man også argumentere for, at man i talesproget ikke skal lave indirekte tale, selvom man ikke bruger dass, da man så kan lave et direkte udsagn: "Han sagde: Han er glad" -> "Er sagte: Er ist froh". Dog vil det være mere korrekt at sige: "Er sagte, er sei froh" eller "Er sagte, dass er froh sei/ist".

Konjunktiv I bruges så ofte forkert - også af tysklærere på gymnasier. Mit råd vil altid være, at man skal lade være med at anvende det i det talte sprog, hvis man ikke kan de grundlæggende grammatiske regler. Og hvis det kommer til at lyde dumt og sikkert forkert, så bør man overveje, om man ikke skulle holde sig væk fra det.

Her kan du få nogle sætninger - så kan du jo lige oversætte dem:

De spurgte, om der var nogen, der havde flere penge

Manfred påstod, at han ikke havde nogen penge

Chefen forlangte, at de ansatte kom præcis kl. 8.

Min mor fortalte mig i går, at vores gamle nabo døde for et år siden.

Han handlede i den tro, at han gjode det rigtige.

Vi spurgte, hvor han boede. Vi spurgte, hvor de boede.

Han bildte sig ind, at han var en stor kunsner

På mit spørgsmål, hvorfor han ikke var kommet, svarede han, at han helt havde glemt det.

Han sagde, at han havde haft bogen.

Jeg skal nok rette dine sætninger, hvis du har mod på at oversætte dem...

Sie fragten, ob es jemand gab, das habe mehr Geld.

Manfred behauptet, dass er kein Geld habe.

Der Chef forderte, dass die Mitarbeiter Punkt 8 Uhr kämen.

Meine Mutter erzählte mir gestern, dass unser alter Nachbar vor einem Jahr stürbe.

Er handelte in dem Glauben, dass er das Richtige täte.

Wir fragten, wo er wohnte. Wir fragten, wo sie wohnten.

Er bildete sich ein, dass er ein groβer Künstler wäre.

Zu meiner Frage, warum er nicht gekommen war, antwortete er, dass er es gesamt vergessen hätte.

Er sagte, dass er das Buch gehabt hätte.


Må indrømme, jeg var ret i tvivl om, hvornår der skulle bruges konjunktiv.

das hätte mehr Geld.

Sie fragten, ob es jemand(en) gab (gebe), das(der) habe mehr Geld (habe).

Manfred behauptet, dass er kein Geld habe(/hat).

Der Chef forderte, dass die Mitarbeiter Punkt 8 Uhr kämen.

Meine Mutter erzählte mir gestern, dass unser alter Nachbar vor einem Jahr stürbe (gestorben sei) - det var det, jeg skrev i går. Datid og førdatid sammensættes som en førnutid bare med konjunktiv).

Er handelte in dem Glauben, dass er das Richtige täte (eller tat).

Wir fragten, wo er wohnte (/wohne). Wir fragten, wo sie wohnten.

Er bildete sich ein, dass er ein groβer Künstler wäre (ist eller sei).

Zu meiner (Auf meine) Frage, warum er nicht gekommen war (sei), antwortete er (mir), dass er es gesamt (ganz) vergessen hätte (habe).

Er sagte, dass er das Buch (habe/hat) gehabt hätte.

Prøv at læs lidt på tyske hjemmesider, hvornår du skal bruge konjunktiv I. Du har fat i den lange ende - mangler bare en smule præcisering.

Alt var jo næsten forkert, aber Übung macht den Meister, som man jo siger - så jeg må bare øve. :)