Debat

Årsagen til finanskrisen

26. januar 2009 af studerende07 (Slettet)

Hej!

Da jeg så valg i USA her for et par måneder siden nævne Sarah Palin flere gange dette:

"... greed and curruption on Wall Street..."

Jeg tænkte på, om der er en anden årsag til finanskrisen som vi ikke kender til?

Kunne det tænkes at nogle kurrupte virksomhedsledere stak halen mellem benene og solgte alle virksomhedens aktier som fik snebolden til at rulle? Virksomheden går konkurs, men nogle få tjener mere på deres salg af aktier end hvis virksomhedens succes havde forsat.

Ugerne før Roskilde bank gik konkurs solgte "insiderne" Roskilde Banks aktier i stor stil. De vidste hvad der ville ske og solgte aktierne inden de faldt helt sindsygt. Den menige borger der investerede i Roskilde Bank blev snydt, mens dem der kendte til konkurs fik solgt mens aktierne var højest. Ergo = Der er nogen der har tjent på finanskrisen.

Vi snakker om underskud og underskud lige for tiden. Der må da være nogle bagmænd der har sat det hele i gang og nu står med et kæmpe overskud takket være finanskrisen?

Den ene mands død er den anden mands brød!

Jeg nægter at tro på, at alle har haft det ad h. til under finanskrisen!

Hvem er det der er løbet med alle pengene??


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)

Grådighed og korruption er jo nok de vigtigste årsager, som hun sagde. Vi har lige diskuteret det her på Portalen for en måneds tid siden (prøv at finde indlægget). Bankernes uhæmmede udlån til tvivlsomme ejendomsprojekter, til ejendomskarrusseller og svindelforetagender (jævnfør IT-factory, der kun var en varm ballon, og tænk også på finanssvindleren Riskjær, der narrede et par millioner fra en af sine bedste venner ha!). Historien er fuld af den slags historier, tænk bare på Brask Thomsen og hans bank for mange år siden. Han flygtede til Schweitz med kundernes penge og levede i sus og dus.

Personligt vil jeg give det financielle system skylden, der skulle efter min mening slet ikke være noget, der hed børsen og aktier, så kunne folk heller ikke tabe deres penge der. Når folk køber aktier låner de jo andre mennesker penge ofte nogle de slet ikke har men må ned i banken og låne. Det er absurd at låne for lånte penge til folk, man slet ikke kender det mindste til. Men motivet er selvfølgelig grådighed, man håber på at kunne score en stor, hurtig og arbejdsfri gevinst. Det samme med ejendomsmarkedet, nogle har virkelig troet, at træerne vokser ind i himlen, at aktiekurserne bare steg og steg, og da min stuepige rådede mig til at købe aktier, vidste jeg, at den var hel gal, så jeg advarede adskillige gange i aviserne mod den slag spekulation, men få lyttede, og vil man ikke høre, så må man føle. At der så tillige finder en omfattende insiderhandel sted, bør få enhver til af holde sig langt væk fra børsen. Den kloge narrer den mindre kloge, sådan er livet, og derfor er det vigtigt at høre efter i regnetimerne, og så at befinde på den rigtige side af skranken.

Angående Roskilde Bank og for den sags skyld alle andre små lokalbanker, så er det også vanvittigt at købe aktier sådan et sted, blot fordi direktør Varnæs er sådan en flink mand. Den der med at støtte det lokale, er noget banken har fundet på, det kan i reglen slet ikke betale sig. Man skal holder følelser og pengesager hver for sig.


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. januar 2009 af klotte (Slettet)

Hvem der er løbet med pengene ........

1) os alle sammen i øget forbrug af ligegyldige ting som vi godt kunne leve uden.

2) Stein Bagger og hans venner


Svar #3
27. januar 2009 af studerende07 (Slettet)

Tak for svar til jer begge to!

Jeg har fundet denne tråd: https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=591782

Det hele er læst, men Erik - kan du uddybe hvad du mener med dette:

"At der så tillige finder en omfattende insiderhandel sted, bør få enhver til af holde sig langt væk fra børsen."

Hvor omfattende er den og hvor er den mest omfattende? Hvem er insiderne?

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til noget helt andet, Erik jeg har set at du har skrevet noget om de sorte huller. Kan du ultra kort sige hvad vi som mennesker kan bruge dem til? Findes der en anden verden på den anden side af det sorte hul? Hvis ja, hvordan er den? Hvad siger du til følgende påstand: "Tid er en illusion" ? Kan man svare ja/nej til sådan et spørgsmål?


Brugbart svar (1)

Svar #4
27. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)

Lad mig lige tage det sidste først. De sorte huller som uendelige tyngdefelter, der er så kraftige, at end ikke lys kan undslippe, er en teori, jeg fremsatte ved et fysikforedrag i 1972. Det har jeg omkring 100 vidner på. Andre har taget æren at det, men det er ligegyldigt nu, da jeg netop har en anden teori i dag, der harmonerer med min forskelsteori om universet, som jeg har skrevet en 300 sider tyk bog om. Efter min opfattelse er der ikke andre verdener end den, vi befinder os i - ingen paralleluniverser. Og ja, tid er en illusion, og det samme er resten, universet eksisterer ikke uden som et rent begreb, nemlig som rene forskelle. Masse eksisterer heller ikke, vi har ingen definition på masse, man kan sige, at vi savner definitioner på fysikkens begreber dybest set. Og så: Hvis vi skal diskutere sorte huller eller anden astronomi m.v. så må vi finde en anden tråd. Min teori om de sorte huller er i dag mere "jordnær" og knapt så fantastisk.

Om insiderhandel har historien været fuld af eksempler, så meget, at man får det indtryk, at det snarere er reglen end undtagelsen, at personer i en virksomhed manipulerer med aktiekurserne og selv tjener kassen på det, mens det for den almindelige aktieinvestor er et rent lotteri at købe aktier. Prøv at se, hvor mange "nittere" folk har fået! HA! Et eksempel på insiderhandel kan være, at direktionen lader sive ud, at en virksomhed (for eksempel en lile provinsbank) er ved at blive købt op af en af de store banker. Det er det rene opspind, men rygtet bliver sat i omløb, og rygter har det med at spredes med lynets hast (prøv for sjov selv at sætte et rygte i gang!) En journalist får nys om sagen og skriver stort om det i avisen efter at have spurgt i firmaet: "Har det noget på sig, at I er ved at blive købt op af Danske Bank?" Hvortil der svares med et:  "Vi udtaler os ikke om interne anliggender af den art, vi har pligt til at holde os indenfor loven med hensyn til oplysninger, der kan påvirke aktiekursen". Nu bliver der et run på aktierne, og direktionens sælger sine egne aktier (eventuelt gennem stråmænd) på et gunstigt tidspunkt med en kæmpe fortjeneste til følge. Da man så siden benægter, at der har være tale om opkøb, falder kursen omgående til et niveau lavere end det var før rygtet blev sat i omløb. Og hvem står så med Sorteper? Det gør du, hvis du ikke sætter dig ind i virkelighedens verden. For aktiehandel er i virkeligheden det samme som at spille Sorteper. Sidste køber er taberen, nu er der ikke flere idioter at sælge til, markedet er støvsuget for købere, alle ejer aktier og nervøsiteten breder sig. Det var det de fik lavinen til at rulle på børsen i New York i 1929 ved det store krak. Aktierne blev værdiløse og folk tabte formuer, ikke bare de erhvervsdrivende men almindelige mennesker med almindelige indkomster.. Man kunne passende kalde den aktuelle situation i finansverdenen i dag for det lille krak, og sådan vil det også gå over i historien.

Man kunne også tænke sig, at insiderne manipulerer kursen ned ved at lade sive ud, at banken står overfor en konkurs. Når så aktierne er blevet tilstrækkeligt billige, køber de rub og stub, og da det så viser sig, at banken skam er sund og blomstrende, så stiger kursen igen, og så sælges der ud. Det er ganske enkelt - nemmere end at spille gris.


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. januar 2009 af okerne (Slettet)

I kan da ikke ærligt mener at korruption og insiderhandel er skyld i den finansielle krise. Det kan virke som det, når man ikke har sat sig ind i sagerne. Og ja der er måske enkelte virksomheder som rent faktisk var korrupte men største delen af virksomheder fører legalle aktivitetter. Desuden har den finansielle krise ikke udspring i aktiehandel, dette er en forfejlet fortolkning.  Den finansielle krise skal jo i første omgang forklares udfra en krise på inter-bank markedet, Libor og commercial bank markedet.


Svar #6
28. januar 2009 af studerende07 (Slettet)

Tak for svar Erik. Jeg kan godt følge dig.

Jrd_org, kurruption og insiderhandel er måske ikke den direkte årsag, men kurserne på verdensmarkedet er med til at præge den finansielle udvikling.


Brugbart svar (1)

Svar #7
30. januar 2009 af o1-studie (Slettet)

USA har jo udgivet en masse lån til folk, der ikke kan betale.
Dette har jo så medført, at bankerne ikke har så mange penge tilbage.
Dollarden er en fælles valuta, som styrer det finansielle marked.

/o1-studie


Brugbart svar (1)

Svar #8
01. marts 2009 af Saf (Slettet)

Eksperterne siger: Bankernes uhæmmede udlån + Irak krigen (som kostede langt mere end det de havde forventet af få af indtægter fra olien)


Skriv et svar til: Årsagen til finanskrisen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.