hvad er ''fortolkning'' haster!!

Nogle tekter kræver slet ikke fortolkning, de er umiddelbart til at forstå, men der er også skribenter, der elsker at skrive så dunkelt og uforståeligt, at der skal en halv HF til at forstå det. At fortolke en tekst er bare at fortælle med enkle ord, hvad der står, så alle kan forstår det. Forstår du det?

Nej! desværre forstår jeg stadige ikke!! skal giv en fortolkning til et digt!!

Nej! desværre forstår jeg stadige ikke!! skal giv en fortolkning til et digt!!

Du skal fortælle med dine egne ord, hvad der står i digtet, det er fortolkning  meget løst sagt. Du skal altså finde tema, motiv, metaforer og alt hvad du kan vride ud af digtet. Personligt er jeg imod at fortolke kunst. Det skal opleves, ikke dissekeres. Vor venstre hjernehalvdel (som du bruger til fortolkningen og til dine matematikopgaver) vil så gerne ned i detaljen og se, hvad der mon gemmer sig bag hver en stavelse, bag hvert et ord, men vor højre halvdel (den intuitive, hollistiske) begriber det i et nu, men kan ikke sætte ord på. Deraf din forvirring.

Du skal forklare de ting du læser.

Fx. kan den her pige lide at sidde et bestemt sted i haven hver dag, nemlig ved den røde rosenbusk. Røde roser symboliserer et eller andet du så skal fortælle om.

Jeg kan i modsætning til # 4 godt lide at fortolke tekster, billeder osv. Der er et formål med at en tekst er skrevet, det er ikke altid at det står direkte, det er så din opgave at finde det frem mellem linjerne.

...det er vel et spørgsmål om at forstå at nyde kunst på flere planer. :)

Det er da skønt at læse en god bog, novelle eller et elegant udført digt blot for at nyde sproget og lade sin hjerne svælge i små finurlige formuleringer. En god historie er også altid velkommen. Men selv om det hele kan bringe meget morskab med sig, kan det vise sig at blive en helt anden og langt dybere oplevelse, hvis det med lidt flid lykkes en at grave sig ned i værkets inderste kerne af betydning og her få øje på de mange tråde, der er spundet fra dette indre til værkets overflade i en fuldendt symbiose af både æstetisk og refleksiv karakter.

Vi er dog nødt til at have nogle redskaber for at komme dybt ned i en tekst. Det er ikke nok at læse en historie én gang, for så forstår man kun det umiddelbart nærliggende, og det er ofte mindre interessant. Det hjælper heller ikke at læse en tekst hundrede gange, hvis vi ikke ved, hvad vi skal kigge efter. Netop derfor er det vigtigt at lære, hvordan vi analyserer og fortolker - det gælder endda ikke kun i dansk men i hele livet!

I analysen piller vi hele teksten fra hinanden, i fortolkningen samler vi så alle trådene til en samlet meningsgivende helhed.

Det er vigtigt at gå meget stille frem i starten, det er helt essentielt at få et godt overblik over teksten, så vi ikke allerede fra start af gør os skyldige i en fejltolkning. For at hjælpe os selv kunne vi jo tage fat i en bog om litteraturhistorie og læse lidt om perioden, som værket er skrevet i eller læse lidt om forfatteren. For eksempel er det jo dejligt at vide, at St. St. Blicher ofte benyttede sig af en utroværdig fortæller, hvorfor man skal være på vagt! Endvidere ville vi kunne læse, at Blicher tidsmæssigt er placeret i romantismen, hvor værkerne ofte var dybt fokuseret på den splittede psyke og generelt de mere mørke sider under den ellers rolige overflade, der, som bekendt, var benævnt biedermeyer-idyllen i romantikken. Allerede her ville vi være godt klædt på til at analysere og fortolke en Blicher-novelle og på lignende måde, er det ofte muligt at hente hjælp i de store tunge bøger om litteraturhistorie. 

Herefter kan vi gå til teksten. Vi kunne vælge at gå kronologisk frem efter en analysemodel, men det er lidt kedeligt, for så holder vi vores analyse og fortolkning i en (alt for) fastbundet form. Desuden er der altid mange punkter, der kan vise sig fuldstændige ubrugelige i forhold til den novelle, vi skal analysere og fortolke. I stedet vil jeg til hver en tid foreslå at læse teksten igennem et par gange - én for at få styr på handlingen, én for at undres over de forskellige passager, strege lidt under og skrive lidt noter i margenen og også gerne en sidste gang for på ny at skabe overblik.

Nu er det så forskelligt, hvad vi skal give os i kast med, men vores gennemlæsninger samt baggrundsviden burde give os en idé. I tilfældet med Blicher ville det nok være smart at starte med fortælleren, i 90'ernes minimalisme ville sprogets komposition sikkert være mere interessant. Hele tiden er det vigtigt at være tekstnær, så kan det ikke gå helt galt. Vi skal og må nødvendigvis underbygge vores gode betragtninger med relevante citater. Hvorfor er de relevante? Hvad betyder de? I et langsomt tempo bevæger vi os altså igennem teksten, mens vi med vores analyse skiller det væsentlige fra. Hvorfor gør hovedpersonen mon, som hun gør? Kan det mon kædes sammen med ...? Imens vi åbent overvejer de forskellige passus' betydning, skulle der gerne opstå et mindre helhedsbillede - en begyndende og indirekte forståelse for fortolkningen og tekstens indre tematik. Hvorfor er sætningen formuleret sådan og ikke sådan? Af hvilken grund skal lige netop dén adskille sig fra resten af teksten? Efterhånden som vi når dybere ned i teksten, kan vi begynde at rydde op i vores analyse, der efterhånden nok er relativt rodet. Noget synes mindre sandsynligt, så det kan vi forkaste. Andet kræver måske en større forståelse for tekstens helhed, før vi kan tage endeligt stilling, og så må vi fortsætte. Til sidst må vi forsøge at samle det hele og overveje tema og budskab. Ofte er det ikke særlig svært, vi har jo allerede lavet en stor del af fortolkningen indirekte, nu skal den bare lige ridses op.

Følgeligt kan du selv beslutte dig til, om du vil perspektivere. Det virker efter min mening alt for påduttet i de fleste danskstile, fordi det kun er inkluderet, fordi det skal og ikke, fordi det er relevant eller passer ind. Men det er så absolut muligt at gøre det elegant og så er det klart anbefalelsesværdigt.

(I øvrigt vil jeg anbefale, at du sætter flere punktummer i dine danskstile, end jeg har gjort i den lille danskguide i analyse og fortolkning)

Ja det svarer lidt til at stå på et museum og betragte den enkelte klat maling på et maleri og spørge sig selv, hvorfor han nu lige har sat den der og ikke en centimeter længere oppe. Det kan vel siges at svare til trænge dybt ned i kunstværket? Kunst er hollistisk, det kan ikke splittes ad, så mister det sin charme. Men jeg respekterer naturligvis, at andre ser anderledes på det. Det er bare min mening om det.

hej..

det har ikken oget med mig at gøre men jeg føler mig stadig på total bar bund er total væk, fatter ikke havd en fortolkning er og skal lave en fortolkning af bogen fluernes herre til i morgen