Generelt

Eksamen 2009 - retfærdigt???

07. maj 2009 af labo (Slettet)

Hej alle

Er ikke sikker på hvilken kategori min tråd hører ind under, men nu ender den her.  Det er måske mere en klage / mangel på forståelse over, hvordan jeg kunne ende i sådan en uheldig situation mht. hvilke fag jeg skal op til eksamen i. Jeg afslutter stx til sommer og har studieretningen samfundsfag A og matematik A. Derudover har jeg valgt at opgradere mit engelsk B til engelsk A, og har dermed affundet mig med 100 ekstra timer + 15 ekstra afleveringer i dette år. Fik igår at vide mine eksamensfag, som blev følgende: skriftlig: dansk, matematik, engelsk og mundtligt: Almen Studieforberedelse, samfundsfag A, matematik A og historie A. Det vil sige at man har valgt at fratage mig mit studieretningsfag - nemlig samfundsfag - skriftligt og i stedet "belønnet" (sagt med gennemtrængende ironi)  mig med et ekstra mundtligt fag... fordi jeg har valgt at opgradere mit engelsk?? Mine klassekammerater som ikke ved årets start valgte engelsk A, er kommet op i AT, samfundsfag og historie mundtligt og dansk, engelsk, mat og samf skrifligt. Man kan sgu efter min overbevisning ikke sammenligne en skriftlig og mundtlig eksamen altså fratage en skriftlig og give en mundtlig? Jeg synes fandme det er uretfærdigt, og det giver i mine øjne ingen mening overhovedet.

Men mit spørgsmål lyder egentlig bare om andre har været ude for det samme, og hvem der i virkeligheden bestemmer, hvad vi skal op i, eller endnu mere vigtigt, hvordan? Nægter at tro at det er tilfældigt.

Mvh


Brugbart svar (2)

Svar #1
07. maj 2009 af youknowme (Slettet)

Der var mange der var ude for det samme på mit gym sidste år. De kom ikke op i skriftlig mat A, men fik i stedet en muntlig eksamen.


Svar #2
07. maj 2009 af labo (Slettet)

Troede at det var et nyt tiltag i år. Men hvorom alt er, så er det sku en kende uretfærdigt for dem det rammer...

Vil meget gerne høre andres meninger.


Brugbart svar (2)

Svar #3
07. maj 2009 af allan_sim

#0.

Eksamensudtrækket bestemmes ministerielt, og der er udtræk blandt de skriftlige fag, når man har mindst 5 fag på A-niveau. Det sidste fremgår af bekendtgørelsen.


Brugbart svar (2)

Svar #4
07. maj 2009 af Ungmongoliet (Slettet)

Vil bare lige sige at det er helt rigtigt som overstående siger!

Når man har 5 A-niveauer , får man fjernet en af de skr. eksamener...


Svar #5
07. maj 2009 af labo (Slettet)

Ja, men kun hvis man ikke allerede har faget. Jeg havde jo både engelsk på a niveau og på b niveau. Altså skriver jeg jo bare engelsk skriftlig på A niveau i stedet for b i engelsk. Det går ud på et. Men sagen er jo, at vi også fik smidt en mundtlig ekstra tilbage i hovedet. Det giver jo ingen mening i mine øjne. Hvorfor skal de snuppe ens samfundsfag fordi man har valgt engelsk? De andre i min klasse skriver jo bare engelsk på B niveau. Forstår i?


Brugbart svar (2)

Svar #6
08. maj 2009 af oneandonly (Slettet)

Jeg har selv opgraderet mit samf til A niveau, og har også fået en masse dejlige ekstra timer ud af det!

Jeg har til gengæld været så heldig med min eksamen at de har fjernet min skriftlig spansk eksamen (hvilket jeg er forfærdelig dårlig til), og istedet har jeg fået en ekstra mundtlig eksamen - SAMF!

Så for mig har denne ordning været kanon, da den forhåbentlig sikrer mig ihvertfald muligheden for en bedre karakter. Forresten fortalte min lærer mig at det vist er fordi at man vil forsøge at udligne antallet at skriftlige og mundtlige prøver, så man ikke pukler hele maj og slapper af hele juni.. 


Brugbart svar (2)

Svar #7
08. maj 2009 af hygge_nielsen (Slettet)

#0 kan sgu egentlig godt forstå hvorfor du er lidt indebrændt. Det lyder fandme ikke helt fair, at du får taget dit studieretningsfag og smidt en ekstra mundtlig i hovedet fordi du har 5 A niveau fag... virkelig skod.


Brugbart svar (2)

Svar #8
09. maj 2009 af PedeV (Slettet)

Okay det er nogle skod fag du skal op i og hvad så? Sådan har alle vi andre det også.

Nu er det tid for dig til at tænke 'harm reduction'. Skaden er sket, du skal op i de fag uanset hvad, så kan du lige så godt bare forberede dig mest muligt. :-I

Synes personligt ikke der er noget uretfærdigt i at man risikerer at blive trukket op i fag der ikke har noget med ens studieretning at gøre, så længe det er fag man har haft timer i. IMO burde alle elever blive trukket op i alle deres fag. I både mundtlig og skriftlig. Det ville give et meget mere repræsentativt billede af elevernes kunnen og det ville gavne de som kan stoffet men er blevet negligeret i undervisningen og det ville straffe røvslikkerne som ikke kan stoffet.

Held og lykke med at læse op selvom det måske er lidt surt... Men du er ikke den eneste ;-)


Brugbart svar (2)

Svar #9
09. maj 2009 af amalia (Slettet)

Nej eksamen er ikke retfærdig, men det vidste du vel godt i forvejen? Det hele er tilfældigheder, og nogle er mere heldige end andre. Jeg har en ven der skal op i tre mundtige A-fag, og en anden der skal op i et på c og ét på A .

Så synes ikke at det er specielt underligt


Brugbart svar (2)

Svar #10
10. maj 2009 af Louise_C (Slettet)

det hører ikke til tilfældighederne, slet ikke hvis man har 5 fag på A-niveau. Min ven er for eksempel i samme situation, han skal op i hans studieretningsfag skriftig, men hans valgfag (A) skriftlig er blevet taget væk, hvor han i stedet for har to mundtlige + AT.
Han er også meget utilfreds, da han havde regnet med at komme op i alle sine skriftlige fag og kun én mundtlig + AT
Jeg skal selv 'bare' (-det er stadig hårdt arbejde!) op i et c-fag og a-fag. Jeg er ret tilfreds med lodtrækningen, og sådan er det, at nogle er mere heldige end andre engang imellem.

Så du er bestemt ikke den eneste som sidder i den situation.


Brugbart svar (2)

Svar #11
11. maj 2009 af Gaia78 (Slettet)

Jeg forstår altså ikke helt det system. Jeg går på voksenuddannelse, hvorfor jeg heller ikke kender til det med at "trække" sine eksaminer.

Har jeg forstået det ret, så kommer I kun op i nogle af jeres fag, mens I bare har bestået de andre uden at gå til eksamen?

Jeg skal op i alle fag..... Så måske du skal være lidt glad for de 5 fag, du skal op i?

:-) - Prøver bare at opmuntre dig lidt. Om et år er det overstået og du har glemt det, selv om det SUCKS lige nu.

De bedste hilsner


Brugbart svar (2)

Svar #12
12. maj 2009 af Ahmad (Slettet)

du går på hf og der får man jo kun en karakter. eksamenskarakteren.

<på de andre uddanelser får man jo årskarakter, en vurdering af læreren hvor dygtig og aktiv man er i timerne samt et gennemsnit af de skriftlige afleveringer


Brugbart svar (2)

Svar #13
12. maj 2009 af qwertytr (Slettet)

Eh dig med HF?

Du skal kun op i 10 eksaminer..

Og vi skal også op i 10 eksaminer på STX!

Overvej lige hvis vi skulle op i alle vores fag? Det er 14 fag (med 5 A-fag.. har man kun 4 A-fag er det 15), man skal op i? Og det uden de skriftlige.. så lægger vi lige dem til, er det 19... Så nej.. det holder ikk helt ;)

Og til dig, der klager.. livet sucker! Vær glad for du ikke skal op i fuld pensum!

Men ja.. fuck, det er noget lort det du skal op i? Jeg ville dø! SNøft..


Brugbart svar (2)

Svar #14
18. maj 2009 af Dikea (Slettet)

når man har 5 A fag er der to muligheder 1) 3 skriftlige (som alle andre) og AT + 3 mundtlige eller 2) 4 skriftlige og AT + 2 mundtlige...

personligt har jeg 5 A fag og skal op til 4 skriftlige og AT plus ét studieretningsfag mundtligt og et c-niveau mundtligt... de andre i min klasse har en ekstra mundtlig som er dansk....

det er ikke tilfældigt, men ministeriet har lavet en prioriteret rækkefølge for alle gymnasiefag og det er så op til eksamensplanlæggerne at opfylde kravene bedst muligt...

Held og lykke!


Brugbart svar (2)

Svar #15
24. maj 2009 af Gaia78 (Slettet)

Eh selv, qwertytr
 

Nej, jeg har, når dette år er slut, sammenlagt været til 15 eksaminer, såvel mundtlige som skriftlige. Så det er nok ikke det samme alligevel ;-)


Brugbart svar (2)

Svar #16
01. juni 2009 af M@ds (Slettet)

På hf har man 9 obligatoriske fag + 3-5 valgfag + SSO + eksamensprojektet. Det giver 14-16 eksaminer + de skriftlige eksaminer i de fag, der har både mundtlige og skriftlige.
 


Brugbart svar (2)

Svar #17
11. juni 2009 af klynk (Slettet)

det er altså helt normalt. Det er for at du også har nogle flere mundtlige eksamener ellers lokker det folk til at tage flere A fag for at undgå mundtlige eksamener og det duer jo ikke.

De gør det egentlig for at undgå en situation der f.eks er påmin skole i år. En klasse kommer op i alle sine skriftlige fag, og fordi de var oppe i 3 før 3.g og 1 til jul har de INGEN mundtlige eksamener KUN AT .. og DET er jo uretfærdigt.

Du kan ikke bare regne med at du skal op i dit studieretningsfag. Jeg kom heller ikke op i mit A fag i min studieretning.. øv bøv


Brugbart svar (2)

Svar #18
12. juni 2009 af qwertytr (Slettet)

Eh til HF-hold.. 

I har sq da kun 9 obligatoriske + 2?

Og desuden siger UG, at HF har 2-4 valgfag højtst

Tsk tsk.. Men jeg må bukke under for de 10 jeg skrev... haha

Så I har minimum 11.. men de fleste kommer kun op i 12 eller 13


Skriv et svar til: Eksamen 2009 - retfærdigt???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.