Hjælp til min fysikrapport!!!!!!

#0: Upload med andet end .docx, tak.

ok

har lavet den i word 1997-2003 docx.

hjælp pls. ..

#3+4: Jeg kan ikke åbne .docx-filer...

hvilken docx kan du bruge??

#6: Ingen - jeg kan ikke åbne dem...

Opload en .doc :-)

her er den bare kopieret, der er selvføgelg billeder men, det kan jeg ikke indsætte. så pls læs den og fortæl om den.
I

ndhold
Indholdfortegnelse .......2

 Udforskning af Mars… 3
Mars’s opdagelse ……3
Mars’s opbygning…….4
Mars’s atmosfære…… 4-5
At opholde sig på Mars……………………………………………………………………………………………………………………..……. 5
Mars’s måner……………………………………………………………………………………………………………………………………..….. 6
Viking…………………………………………………………………………………………………………………………………………………..…. 7
Orbiterne og Landerne……………………………………………………………………………………………………………………………..7
Viking 1…………………………………………………………………………………………………………………………………………………….8
Viking 2…………………………………………………………………………………………………………………………………………….……8-9
Mars global surveyor……………………………………………………………………………………………………………………………….9
Pathfinder…………………………………………………………………………………………………………………………………………10-11
Generalt om Mars………………………………………………………………………………………………………………………………….11
Konklusion……………………………………………………………………………………………………………………………………………..12
Litteraturliste…………………………………………………………………………………………………………………………………………13

Planetens opdagelse.
Mars som er opkaldt efter en romersk-græsk krigsgud der hed Mars, er en af de 6 planeter der har været opdaget lige siden oldtiden. Mars er en af de planeter der let kan ses hvis himmelen er klar, så derfor er man sikker på at den blev opdaget tidligt, efter månen er Mars det nærmeste planet til jorden, og derfor er den nem at opdage, på en klar nattehimmel, og derfor kan man ikke udpege en bestemt opdager.
Udforskning af planeten.
Den første Mars-mission nogensinde var den sovjetiske sonde Mars 1, som blev opsendt d. 1. november 1962, men man mistede kontakten med den efter 100 millioner km. Den første vellykkede Mars-sonde(søgning/udforskning) var NASAs Mariner 4, der blev opsendt fra Cape Canaveral, Florida d. 28. november 1964. Mariner 4 nåede Mars’ atmosfære d. 16. juli 1965, og sendte det først nærbillede af Mars til Jorden.
Den første Mars-sonde(søgning/udforskning) der gik i omløb om Mars, var Mariner 9, som blev opsendt d. 8. Maj 1971, også fra Cape Caneveral, Florida og som gik i kredsløb om Mars d. 14 november 1971. Den cirkulerede rundt om Mars i ti måneder, hvor den kortlagde overfladen. Mariner 9 var også den første der tog billeder af Mars’ to måner Phobos og Deimos.
Meget af den viden vi har om Mars skyldes NASAs to Viking-sonder der blev opsendt henholdsvis d. 20. August og 9. september 1975. De gik i kredsløb om Mars henholdsvis d. 19. juni og d. 7. august 1976 og landeren ’s landinger skete omkring d. 20. juli og d. 3. september 1976, og de blev ved med at sende data til Jorden i flere år. NASA vil forsat bruge 3,6 milliarder kroner om året på udforskning af Mars.
Udover disse missioner har der også været andre store missioner som f.eks. de sovjetiske Mars 4-7. Amerikanerne holdt derimod en pause på ca. 20 år. Men så planlagde de en ny mission til Mars, det var i år 1997, og blev den første vellykket landing på Mars, i 3 måneder udforsket af en lille robotbil på størrelse med en mikroovn: Den hed Sojourner, som betyder "en gæst på kort besøg". Den blev bragt derud af Mars Pathfinder. Grunden til at der bliver brugt så mange ressourcer, og penge på udforskning af Mars er, det er jordens naboplanet, og som sagt er det den planet der ligner jorden mest. Så er det vel også bare fordi os mennesker er meget nysgerrig ?

Hvordan opstod Mars?
Mars opstod ligesom de andre planeter for ca. 4.500.000.000 år siden år siden. En ny stjerne (solen) hvirvlede gasser og støv rund i rummet. Stoffet samlede sig i klumper, og med tiden voksede de sig store nok til at tiltrække endnu mere stof. Sådan mener man at Mars og hele solsystemet er dannet.

Mars opbygning
Selv om Mars ser rød ud fra Jorden, er forskerne i tvivl om, hvilken farve den i virkeligheden har, hvis man står på den. Noget tyder på at den faktisk ville være brunlig, med en blå himmel. Mars indeholder jernstøv, som i forbindelse med ilt, ruster. Rødlige rust-brune områder dækker omkring to tredjedele af Mars’s overflade. Det er tørre, ørken-lignende områder dækket af støv, sand og klipper. Meget af overfladens materiale ser ud til at indeholde et murstens-farvet mineral, som også findes i ørkner på Jorden. Mørke områder dækker over ca. en tredjedel af Mars overflade. De danner mønstre, der som regel ser grøn-grå eller blå-grå ud. Men de ser ikke ud til at indeholde noget vand.

Polarkapper dækker små områder af planetens nord- og sydpoler. Polarkapperne ser hvide ud fra Jorden, og de indeholder store mængder af is og sne. Polarkapperne vokser og falder på forskellige tidspunkter. Det ser ud til at kapperne fordamper og bliver mindre, når de vender mod Solen, og så fryser igen og bliver større, når de vender væk fra Solen. Mars har en del kratere fordi der er mange af meteoritter, som ham ramt ind i dens overflade. Den har også dybe dale, kløfter og mærker på overfladen, som ligner udtørrede floder. Med undtagelse af Jorden har Mars det mest mærkværdig og interessante landskab, af alle planeterne. De indre dele af Mars er kun kendt pga. indirekte målinger. Den består af en kerne som forskerne ikke er sikker på om den er fast eller flydende, kernen er ca. 1700 km. i radius, en flydende stenkappe, og en tynd skorpe. Mars har kun en lille tæthed, i forhold til de andre planeter, og det betyder at kernen sikkert indeholder en stor mængde svovl(S), udover jern(Fe) og jernsulfider(FeS). Mars vægtfylde er omkring 4/5 af Jordens. Mars masse er kun omkring 1/10 af Jordens. På grund af sin mindre masse, er Mars tyngdekraft kun omkring 3/8 af Jordens.
Planetens atmosfære:
En oversigt over atmosfærens sammensætning:
Carbondioxid: 95,32%
Kvælstof: 2,7%
Argon: 1,6%
Ilt: 0,15%
Carbonmonooxid: 0,07%
Vanddamp: 0,03%
Kvælstofoxid: 0,01%

Så man kan se er luften eller Atmosfæren på Mars er langt tyndere end her på jorden, og 95% af den består jo af Kuldioxid(CO2).
For længe siden lignede Mars og Jorden meget mere hinanden. På Jorden blev næsten al kuldioxid omdannet til kalksten. Men da Mars ikke har nogen pladetektonik, var Mars ude af stand til at recirkulere (genbruge) sin CO2 tilbage til atmosfæren. Mars er derfor meget koldere, end jordoverfladen ville være fra samme afstand fra Solen.
Mars-atmosfæren indeholder kun omkring 1/1000 så meget vand som Jordernes luft. Men selv den lille mængde kan alligevel danne skyer der ligger højt i atmosfæren eller hvirvler rundt omkring toppene af de høje vulkaner. I dalene kan der også forekomme morgen tåge, og om vinteren dækkes jorden af et tyndt lag frost. Der er tegn på, at der i fortiden var en tættere Mars-atmosfære, og at der var flydende vand på planeten. Fysiske træk på overfladen ligner kystlinjer, floder og øer, hvilket kunne tyde på at der en gang har været store floder og elve på planeten. Men sådan som den røde planets atmosfære er i dag. Så kan flydende vand slet ikke eksistere på overfladen af Mars. Men forskerne tror at vandet kan være frosset i planetens store hvide isområder ved polerne (polarkapperne), eller under planetens overflade, men ingen ved noget med sikkerhed. Trykket er så lavt, at vand kun kan være enten is eller damp. Det er fordi, forholdene i Mars’ atmosfære er under vands tripelpunkt (tripelpunktet er det punkt, hvor et stofs faste, flydende og gas formede tilstand er i ligevægt med hinanden). Hvis der engang har været floder på Mars, må det altså have været i en periode, hvor trykket på overfladen var højere. Det vil sige, at atmosfæren må have været tættere. Selv om Mars er et sikker emne at være det næste sted at bosatte, og er den planet der ligner jorden mest, men det kan man ikke pga. af atmosfæren for det første.
For sådan som atmosfæren er nu, tror jeg ikke der ville være betingelse på liv, for en af betingelserne for liv er flydende vand, men det er der ikke på mars’s overflade. For pga. af det lave tryk, findes der kun is og damp. Der er også høj strålingsniveau, fordi Mars mangler et magnetfelt, og en tyk atmosfære. Og de daglige temperatur svinger mellem 0 og-100 grader er heller ikke for godt.

At opholde sig på Mars:
Mars er ligesom en dybfrossen ørken, og hvis en astronaut havde taget hjelmen af i et øjeblik, ville han blive kvalt. Set med et menneskes øjne er Mars’s vejr ikke godt.
Som sagt med mere end 95 % af luften på Mars består af kuldioxid. Kuldioxid er dræbende hvis man indånder for meget af det. Og selv om man der var mere oxygen på Mars, ville luften alligevel være for tynd til, til at man kan trække vejret. For den er nemlig 100 gange tyndere end på jorden.
Når solen står op i Mars, er temperaturen omkring -125grader, men den bliver varmer. For solens stråler får frostlaget til at til smelte og fordampe. Mars’s temperatur er max 20 grader om sommeren, mindst -140 grader om vinteren, den gennemsnitlige temperatur er ca. -63 grader. Og derfor ville man højst, kunne leve om dagen, da natten er for koldt.
Mars’s tyngdekraft 3,69 m/s2 dvs. f. eks vis man vejer 80 kg på jorden ville man veje omkring 30,012kg på Mars. Så man taber sig pga af tyngdekraften. 1 Mars år svarer til 2 jordår, ca. (687 dage), og en Mars døgn er ca. 39,5 minutter længer end et jorddøgn. Personligt ville det være meget fedt at bo på Mars, da man bliver, tynder pga. tyngdekraften, og et Mars år tæller næsten for 2 Jordår (ca.1.88 Jordår. Men pga. af temperaturen, atmosfæren, og vand behovet, ville man ikke kunne bo der længe.
 

Månerne:
Mars har to måner, hvoraf Phobos (græsk = rædsel, opkaldt efter den græske krigsgud) er den største med en diameter på ca.26-28 km. og en brede på 20 km. Phobos er bombarderet af store nedslag fra meteorer, hvoraf et af dem næsten har slået månen itu. For hvert hundrede år nærmer Phobos sig Mars, som i en spiral, med 1,8 meter, og vil med al sandsynlighed ramme planeten om 50 millioner år. Krateret Stickney er det største på månen, det måler 9,6 km. i diameter, og dækker hele den ene side af Phobos, som vist på billede 1. Phobos’ afstand til Mars er 9.379 km., og dens omløbstid om Mars er ca. 7,65 timer. Under kommende missioner til Mars skal Phobos måske virke som at holde eller lign. Målinger af dag- og natsiden viser så ekstreme temperaturforskelle, at hvis man stod på solsiden vil det svare til en mild vinterdag i Chicago, mens det få kilometer væk på nattesiden vil svare til en hård vinter på Antarktis.

1) Phobos: 2) Deimos:

Deimos (billede 2, græsk = skræk, opkaldt efter den græske frygtgud), Mars’ anden måne, er den mindste med en diameter på 16 km. og en brede på 12 km. Deimos’ afstand til Mars er 23.436 km., og dens omløbstid om Mars er 30 timer og 18 minutter. Deimos er ligesom Phobos dækket af kratere, men Deimos’ er slet ikke så store, da det største har en diameter på 2,5 km, og månen mangler også de ”striber”, der er på Phobos. Normalt ville der efter et meteornedslag blive slynget materiale ud, og det ville resultere i et krater. På Deimos foregår det dog ikke sådan. Tyngdekraften på månen er for lille til at trække materialet tilbage til overfladen og derfor kommer der ikke et rigtigt krater. Man mener at de to måner er asteroider, som er indfanget af Mars kredsløb under et kæmpe meteornedslag. De blev begge opdaget af astrologen Asaph Hall i 1877.

ALH84001 en berømt sten:
Den bedste kendte meteorit fra Mars hedder ALH84001. Den blev fundet i Antaktis 1984, og siden er den blevet studeret nøje af alverdens astronauter. I år 1996 viste en undersøgelse at stenen var tegn på rester af liv. Dog mener mange at det er en er løg og er en kemisk struktur.

Viking:
Viking-missionerne bestod af Viking 1 og 2, der begge bestod af en lander (landingsfartøj) og en orbiter (satellit).
Viking-missionerne var de første missioner til at tage en lander, altså et fartøj som lander på Mars for at tage billeder eller måle diverse ting, som temperaturer, atmosfæretryk, vind, seismiske bevægelser eller jordprøver, med.
Formålet med disse missioner var at tage kvalitets nærbilleder, som ikke kunne tages fra satellitter, samt at der var liv på Mars (på daværende tidspunkt var man overbevist om at der var liv på Mars). Viking 1 og 2 blev affyret som de fleste andre Mars-missioner fra Cape Canaveral, Florida. Hvert fartøj vejede 3527 kg. Med fuld tank.
I virkeligheden var det meningen at disse missioner kun skulle være i gang, i 90 dage hver, men da de nåede de 90 dage, kunne man godt se, at de sagtens kunne blive ved meget længere tid. Viking 1’s orbiter var faktisk i gang i næsten 4 år.

Orbiterne og Landerne:
Orbiteren (billede 1) er en satellit, der udover at tage billeder af Mars’ overflade også fungerer som, relæstation mellem landeren og Jorden. Dvs. at den forstærker signalet fra landeren til Jorden. Viking-missionernes orbitere vejede 900 kg. stk., og de bestod af en ”kasse” på 1,57 x 1,23 m. som der så var placeret 4 vinger på med 2 solfangere på hver. Da vingerne var slået ud målte de 9,75 m. fra vingespids til vingespids, og der sad i alt 34.800 solceller på solfangerne som producerede 620 watt, som blev gemt på batterier. Landeren (billede 2) vejede ligesom orbiteren 900 kg. stk.
1) Orbiteren 2) landeren

Viking 1:
Missionen ”Viking 1” blev sendt afsted 20. august 1975 og efter 304 dages rejse begyndte orbiteren at sende billeder til Jorden. Det var 5 dage før den og landeren gik i kredsløb om Mars, som de gjorde d. 19. juni 1976.
Efter en måned i kredsløb, nemlig d. 20. juli 1976 kl. 8:51 om morgenen, skiltes orbiteren og landeren, for at landeren kunne begynde sin nedstigning mod Mars’ overflade.
Da de var blevet skilt drønede landeren gennem Mars’ atmosfære med 4 km/sek., men den havde selvfølgelig et varmeskjold, som beskyttede den mod gnidningsmodstanden fra atmosfærens molekyler.
Da landeren var 6 km. over Mars’ overflade havde den sænket sin fart til 250 m/sek. også var det tid til at folde de store faldskærme ud som hver havde en diameter på 16 m. 7 sekunder senere skød landeren sit tunge varmeskjold af, og 8 sekunder efter det blev dens tre landingsben slået ud.
På 45 sekunder havde faldskærmene sænket landerens fart til 60 m./sek. og da den kun lå 1,5 km. over overfladen, startede den sine bremseraketter, hvorefter den dumpede ned på overfladen, området vest for Chryse Planitia, med en hastighed på 2,4 m./sek.
Det første billede man modtog, var 25 sekunder efter landingen, og landeren blev ved med at være aktiv, indtil den 13. november 1982, og det var p.g.a. en fejl fra Jordens kontrolrum, at man mistede kontakten. Orbiteren, holdt derimod knap så lang tid, mere præcist indtil d. 17. august 1980, efter den havde taget ca. 1400 billeder af Mars.
Viking 2:
Missionen Viking 2 blev sendt afsted d. 9. september 1975 fra Cape Canaveral.
Orbiteren begyndte at sende billeder til Jorden efter 333 dage, og den samt landeren gik i kredsløb d. 7. august 1976.
Da orbiteren og landeren havde svævet i kredsløb om Mars i ca. en måned, præcist d. 3. september skiltes de, og landeren landede samme dag, kun 200 meter fra krateret Mie i området Utopia Planitia.
Nedstigningen og landingen foregik præcis som ved Viking 1.
Orbiteren blev lukket d. 28. juli 1978, efter at have taget 706 billeder af Mars’ overflade. Man mistede kontakten med landeren pga. et dødt batteri d. 11. april 1980 efter at den havde taget 1281 billeder.

Mars Global Surveyor:

Da Mars Global Surveyor-projektet startede, havde NASA holdt en pause inden for Mars-rumforskning på omkring 20 år, da de sidste var Viking-sonderne.
NASAs Jet Propulsion Laboratory var ansvarlig for missionen, som var en satellit, der blev affyret med en Delta-raket fra Cape Canaveral d. 7. november 1996.
Sonden gik i kredsløb om Mars d. 11. september 1997, og den svævede om Mars med en omløbstid på 44 timer, 59 minutter og 34 sekunder.
Det næste der skete var, at satellitten sænkede sin fart fra 56.000 km./t. til 400 km./t. ved at gentagne gange flyve gennem atmosfæren, og på den måde få sat farten ned ved hjælp af gnidningsmodstanden mod atmosfæren.
Den et tons tunge satellit brugte derefter et Marsår (687 dage) på at studere klima og atmosfære og derefter sendt rigeligt med oplysninger og billeder tilbage til Jorden.
Udover vejrstationen har satellitten også et laserinstrument til at måle højder med og et magnetometer til at måle Mars’ magnetfelt med. Udover de to førnævnte er der også en modtager med, som skal modtage radiosignaler fra Jorden så man kan præcisere Mars’ form, ved at sende radiosignaler frem og tilbage.
Og den dag i dag kredser Mars Global Surveyor stadig rundt om planeten…

Pathfinder:

Pathfinder-missionen var en af NASAs sparemissioner, som kun kostede 150 millioner $, hvilket svarer til ¼del af hvad Viking-sonderne kostede. Missionen gik ud på at en lander skulle afprøve en helt ny landingsteknik og at den skulle medbringe en rover, altså en lille bil.
Landeren blev sendt afsted med en delta-2 raket d. 4. December 1996 kl. 6:58 om morgenen, og den landede på Mars d. 4. juli 1997 kl. 16:57.
Landingen foregik sådan at Pathfinder-sonden gik igennem atmosfæren med en fart på 7,5km./sek. og en vinkel på 14,8 grader. Hvis sonden havde stødt på atmosfæren med en fladere vinkel ville sonden slå smut over atmosfæren og hvis det havde været en stejlere vinkel, ville sonden ikke have tid til at foretage de nødvendige procedurer for at foretage en sikker landing.
Da sonden styrtede gennem atmosfæren, blev den beskyttet mod varmen af sit varmeskjold, som på samme tid sænkede farten fra 7,5 km./sek. til 400 m./sek. Faldskærmene blev slået ud 2-3 minutter efter første kontakt med atmosfæren, mellem 5 og 11 km. over overfladen. De bragte farten ned på 65 m./sek.
20 sekunder efter at faldskærmene blev slået ud, blev varmeskjoldet skudt fra og 32 sekunder før landingen blev højdemåleren aktiveret. Da blev airbagsne pustet op og sonden tog et frit fald på 12 meter, hvorefter den lavede min. 15 hop og landede i området Ares Vallis.

Roveren, der var med landeren, blev kaldt for Sojourner, den havde seks hjul, var 28 cm. høj, 63 cm. lang og 48 cm. bred og den rullede ned fra landeren, ad en rampe, med en tophastighed på 0,4 m./min. d. 6. juli 1997 kl. 5:40 om morgenen.
Roveren arbejdede ligesom landeren på solceller, og dens solceller sad på taget, som man også kan se på billedet til højre. Solcellerne producerede normalt 16 W, og da roveren kun skulle bruge 10 W blev resten gemt på
batterier.
Den lille bils hjulspor bliver brugt til at måle overfladens konsistens ved hjælp af små sensorer der sidder i hjulene og støvsensorer på siden af roveren.
Udover et kamera og vejrudstyr har roveren også et røntgenspektrometer, som skal måle den kemiske sammensætning i omgivelserne.
Man mistede kontakten med Pathfinder d. 27. september 1997, og man er ikke helt sikker på, hvad grunden var til at man mistede kontakten, men man tror at det var et hul på batteriet.

Generelt om Mars:
• Planet fra solen: Mars er den fjerde planet, regnet fra solen.
• Afstand til solen: Afstand fra sol 227.940.000 km.
• Nærmeste afstand til jorden: Nærmeste= 56.000.000km
• Fjerneste afstand til Jorden: 400.000.000km
• Diameter: ca. 6794km (lidt større end jorden radius)
• Rumfang: 16,318*1010 km3
• Tyngdeaccelerationen: 3,69 m/s2
• Døgnets længde: 24 timer 38 minutter
• Årets længde: 1,88 år eller 686,98 døgn
• antal Måner: 2 (phobos og Deimos)
• Temperatur max: 20grader
• Temperatur min: -140grader

Litteratur liste:

Internetsider:
http://da.wikipedia.org/wiki/Mars_(planet)
http://www.rummet.dk/solsystemet/mars
http://www.netleksikon.dk/m/ma/mars__planet_.shtml
http://www.holismen.dk/Solsystemet/mars.htm
http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=263

Bøger:
Fysikbogen (Ny Prisma8)
Mars af Stuart Murray
Udforskning af Mars af Nigel Hawkes
 

02 eller 4

hvor kommer du fra?? ( altså hvilken by)

hvornår skal du afleverer din opg...??

sku da ikke 02 eller 4 xD

Du skal tænke på, at det er 8. klasse vi snakker om xD