Rødforskydning

Hvis en galakse f.eks. udsender spektret for brint skal vi have et brintspektre fra laboratoriet uden bølgeændringer, derved er vi i stand til at se og måle ændringerne. Da galaksens brintspektre egentligt skulle ligge oven i den fra laboratoriet (hvis galaksen stod stille) Da den ikke gør det kan vi måle ændringen fra det laboratoriets spektrum og galaksens og for rødforskydningstalle z= ?λ / λ0 og når man har dette tal kan man udregne galaksens fart med v=z*c
 

 Tak! :) Men får man så rødforskydningstallet z, ved at finde ændringen imellem laboratoriets spektrum og galaksens spektrum?

Ved du forresten hvad lovmæssighed betyder?

V.h

Josefine

Et eksempel kunne lyde: At vi på vores spektre kan se at galaksens lys uden ændring har bølgelængden 440, men med spektret kan vi se at dens liniespektrum ligge på 520. Hvis galaksen stod stille skulle tallene altså være ens. Men vi udregner ændringen (z) = (520-440)/440=0.18. Hastigheden er så 0.18*(3.00*10^5) = 54545.5 km/s. Ved at se ændringen i de to spektre kunne vi altså beregne at den bevæger sig væk fra os med 54545.5 km/s :)

- Er nok lidt blank mht. lovmæssigheden o.O

 Smart :D 

men hvordan kommer du frem til 3.00*10^5? 

V.h

Josefine

Nårh ja. Lysets hastighed i vakuum :) Fordi det er lys vi har med at gøre.

 Nårh :) tak!
 tænkte på om du ved hvad det her vil sige?

<span style="font-size:12.0pt;font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin;mso-fareast-font-family:Cambria;mso-fareast-theme-font: minor-latin;mso-hansi-theme-font:minor-latin;mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:EN-US">Blåforskudte galaksers spektrallinier er alle forskudte mod kortere bølgelængder, dvs. mere blålige nuancer, og rødforskudte galaksers spektrallinier er alle forskudte mod længere bølgelængder, altså mere rødlige nuancer.

<span style="font-size:12.0pt;font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin;mso-fareast-font-family:Cambria;mso-fareast-theme-font: minor-latin;mso-hansi-theme-font:minor-latin;mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:EN-US"> V.h

Josefine

Jeps. Hvis du kender det hvide lys' spektrum starter det med blåt ved 400 nm i bølgelængde og det synlige lys ender så ca. ved 800 nm i rødt. Ved blåforskydning "presser" galaksen bølgelængden sammen foran sig ligesom når man trykker en fjeder sammen. Det betyder at bølgelængden bliver mindre, altså nærmere de 400 ved blå, derfor blåforskydning. Ved rødforskydning er det som at trække en fjeder ud og bølgelængden bliver længere, den går altså til højre mod de 800 nm og rød og det hedder derfor rødforskydning :)

 Waow, godt forklaret :) 

men jeg har ikke rigtig lært om nm, og det hvide lys spektrum, hvad er de? :)

V.h 

Josefine

 Nm står for Nanometer og er simpelthen bare en enhed for bælgelængder som jo er ret små. En bølgelængde er bare længden mellem lys-bølgens top til næste top. Linket under viser lysets spektrum.

http://www.kulturarv.dk/forvaltning/museumsdrift/vejledninger/bevaring/grafik/app4-1.jpg

Et spektrum fra en galakse ville vise sig som små streger på spektrummet fordi det lys galaksens atomer ville udsender har netop disse bølgelængder. Et eksempel nedenunder

http://www.astro-optics.dk/daystarall.jpg

Disse streger ville så ligge længere mod venstre, hvis galaksen var på vej imod os. Og stregerne ville ligge længere mod højre hvis galaksen var på vej væk fra os :-)

 Okay!! Tusind tak! :D

Vil det så sige at der hvor der er flest streger er der hvor galaksen er på vej hen? Eks. der er flest streger til venstre så galaksen bevæger nærmere os og det er blåforskydning?

V.h

Josefine

Ej nej. Det har blot noget at gøre med hvilket atomer der udsender lys fra galaksen. Forskellige atomers lys ligger forskellige stedet på spektret. Men hvis man nu tænkte sig til at det 2. link var det man havde i laboratoriet, så ville stregene fra det man modtog gennem sit prisme (direkte fra stjernen) ligger til højre i forhold til, hvis den var på vej væk (rødforskydning).

 Det forstår jeg ikke helt .. 

Det første link passer på hvilke atomer der er i lyset og det andet om det er blåforskydning eller rødforskydning?

V.h

Josefine

Der er ikke noget forskydning på nogen af eksemplerne. Det første link var blot lys brudt op i alle farverne. Det andet var et eksempel på lys fra en kilde.

Med dette link

http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dforskydning

Kan man se rødforskydning på billedet til højre. Du kan se at stregene i spektret helt til højre ligger længere mod rød fordi galaksen er på vej væk.

 Nåååårh! Nu forstår jeg.

man skal have både et referencespektrum og et forskudtspektrum for at finde ud af om det er rødforskydning eller blåforskydning. ikke sandt? :)

tak fordi du gider bruge så meget tid på mig!!

V.h

Josefine

Jo Præcis! Det er det laboratorie spektrummet er til for. Så kan man nemlig se forskellen og lave de udregninger jeg snakkede om i #1 forskellen er jo lige præcis givet ved rødforskydningstallet z. Og det var da så lidt :)

Lige et spørgsmål,

der står her at man beregner differenten altså rødforskydningen ved at sige

referensespektrets bølgelængde - det forskudte spetrets bølgelængde

og at rødforskydningstallet z beregnes ved at man siger:

z= rødforskydning eller differenten /  referensspektretsbølgelængde

Så står der:  vi ser at differenten som er 41,0 ændres med referencespektrets bølgelængde 410,1

hvordan kan det være?

V.h 

Josefine