Debat

Radikal kovending

29. oktober 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)

Jeg har ellers haft en meget positiv opfattelse af Margrethe Vestager som Radikal leder. Personligt har jeg også et godt forhold til Margrethe og har sat pris på vores mange debatter i Kaffeklubben på P1.

Margrethe og jeg har ikke været enige om alt men jeg har haft en respekt for sagligheden og den radikale kamp for egne standpunkter. Tiltider standpunkter jeg mener har forsøgt at gå imod tyngdekraften, men sådan er politik jo, forskelligheder. 

Nu synes jeg de radikales trooværdighed blafrer i vinden. Vestagers melding om at 24 års reglen nu er ok og tilknytningskravet det samme er en total kovending. Er der overhovedet noget radikal politik tilbage eller er det hele blevet solgt for at støtte Socialdemokraterne og håbet om at kunne sætte sig i en ministerbil.

Hvem sagde Jelved. Ingen for det Vestager nu har præsteret er at sælge alt den selvstændige radikale profil som Jelved brugte år på at bygge op.

Hvis de radikale mente noget med deres ønske om at sikre at DF fik mindre indflydelse, så har de nu gjort alt det modsatte. De har markeret blokpolitik med S, opgivet deres politik og ivren for ministerbiler lyser i ders øjne.

Skulle de radikale virkeligt ønske at minimere DFs indflydelse så skulle de have holdt fast på at kunne pege begge veje og holdt fast på deres politik. Nu er de igen en dikkende lammehale til S og bestemt ikke et alternativ til noget. Kan godt forstå der er radikale folketingsmedlemmer og kandidater, der er i tvivl om hvad deres parti egentligt står for!


Brugbart svar (2)

Svar #1
29. oktober 2007 af FredeW (Slettet)

Tja, De Radikale har vel bare indset, at der - medmindre der sker historiske vælgerforskydninger - ikke er 90 mandater bag ved en ophævelse af 24-årsreglen efter næste valg. Derfor har de meddelt at 24-årsreglen ikke skal stå i vejen for et muligt regeringssamarbejde, og det er vel netop det modsatte af at sætte sig uden for indflydelse - hvis De Radikale havde stået fast på kravet om 24-årsreglen skulle afskaffes som betingelse for at indgå i en regering, måtte det jo være en regering bestående af SF, Ø og R. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se den store kovending - situationen svarer vel meget godt til, at De Konservative ikke boykotter alt samarbejde på den borgerlige fløj, fordi de ikke - som det ser ud for øjeblikket - kan få lettelser i topskatten? Jeg må også indrømme, at det i mine øjne er en god strategi for De Radikale at pege på en S-ledet regering i første omgang, hvis målet er at gøre dansk politik uafhængig af DF, i og med at V og K ikke lader til at dele dette mål. Mig bekendt har De Radikale heller ikke afvist at indgå i et VKRY-samarbejde efter valget, i fald dette skulle blive muligt samtidig med at der ikke er mulighed for en SR-kombination i en eller anden form. Slutteligt vil jeg gerne citere salig J.O. Krag: "Man har et standpunkt, til man tager et nyt". Eksempler på dette er legio (fra begge sider), så dem vil jeg undlade at komme ind på, men nøjes med helt generelt at konkludere, at politiske kovendinger bestemt ikke er noget nyt.

Brugbart svar (2)

Svar #2
31. oktober 2007 af madsbd (Slettet)

ENIG !!

Svar #3
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)

Jeg synes bare det er ærgeligt, at de radikale taler om nye samarbejdsmuligheder og konstellationer i dansk politik og så samtidigt har meddelt, at de KUN vil støtte Helle. Så kan man da tale blok politik uden lige fremfor at lade vælgerene sætte deres kryds og så se, hvem, hvilke partier og hvilken politik, der skal danne grundlag fremover.

Brugbart svar (2)

Svar #4
08. november 2007 af Martin Christensen (Slettet)

De Radikale er gået til valg på at eliminere DF''s indflydelse. Derfor undres jeg dybt over den seneste udmelding, hvor Vestager udtaler, at skulle det vise sig muligt, at danne regering med Venstre, De Konservative og Ny Alliance, så er hun ikke interesseret. Hvor er logikken? - hun får muligheden for at skubbe DF ud, men vil ikke benytte sig af denne mulighed. Det er jo direkte tåbeligt!

Skriv et svar til: Radikal kovending

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.