Har du styr på intelligenserne?

Det er da ret interessant, at intelligens i sig selv er en forholdsvis ubestemmelig størrelse. Der er i hvert fald ikke endnu helt enighed om, hvordan begrebet defineres. Alligevel er det et begreb, vi slynger om os i den tro, at alle ved, hvad det betyder.

Lad mig derfor gætte på at IQ-tests, matematikopgaver, stor hukommelse, forskere og måske vedkommende, der fik 12 for sin sidste stil, er nogle af de elementer, der først popper op i din associationsrækkefølge, når jeg siger intelligens! Vi er nemlig opvokset i et samfund, hvor intelligent er det målbare, evnen til at tænke logisk og løse opgaver – altså den intelligens, klubber som MENSA er garant for. Med valget af en boglig uddannelse på Gymnasiet, HF, Handelsskolen eller HTX hengiver vi os til en verden, hvor vi måles og vejes på netop disse parametre sammen med vores sproglige evner. Den nuværende regering har i flere år arbejdet på at indføre flere tests i undervisningen med det formål, at få nogle sammenlignelige tal på hvor gode vi er – hvor niveauet for intelligensen ligger hos landets elever. Der findes dog andre måder at forstå intelligens på, som mere end bare det logiske. I starten af 1980’erne præsenterede Howard Gardner sin teori om de syv intelligenser, som baserer sig på, at hele vores måde at forstå og tilgå verden på har rod i mange forskellige intelligenser, som findes i os alle.

Om teorien
Howard Gardner præsenterede sin teori som et opgør med den tidligere forståelse af intelligenser. Den vigtigste pointe er, at de syv intelligenser knytter sig til forskellige centre i hjernen, og vi har derfor alle adgang til de syv intelligenser, men benytter dem i større eller mindre grad i vores måde at lære og forstå på. Nogle kritikere har sammenlignet Gardners intelligenser med talenter, hvilket Gardner dog forsvarer med påstanden, at intelligens og talent er to sider af samme sag.
De syv intelligenser er:

Den logisk-matematiske intelligens Den sproglige intelligens Den rumlige intelligens Den musiske intelligens Den sociale intelligens Den personlige intelligens Den kropslige intelligens eller kropskinæstetiske intelligens Siden teorien først blev præsenteret, har Gardner udvidet med en ottende intelligens: Den naturalistiske intelligens, dvs. evnen til at klassificere objekter i omverdenen.

Den logisk-matematiske intelligens er dominerende hos dig, hvis du er god til at genkende mønstre og tænke logisk og rationelt. Fagligt er det de tekniske og matematiske fag, der tænder dig, og du kan bedst forholde dig til ting sort/hvidt eller ud fra mønstre og forbindelser. Du er god til tal og det abstrakte, ser de videnskabelige indgangsvinkler til opgaver, og så er du kompromisløs og arbejder bedst ved at lave lister.

Den sproglige intelligens er dominerende hos dig, der har en god evne til at lære, bruge og forstå sprog, både modersmålet og fremmede sprog. De er derfor hooked på at lære flere sprog, er god til at formulere dig og være kreativ med sproget – ja måske gemmer du på en lille poet. Du er god til at forklare, fortælle historier både mundtligt og skriftligt. Du lytter sikket meget til radio, læser meget og har et enormt ordforråd. Journalister, sælgere og advokater er nogle af de erhverv, der gør brug af denne intelligens.

Den rumlige intelligens er den primære hos dig, som tænker meget visuelt – ser og opfatter ting i billeder. Du har en evne til at forestille dig verden eller ting i rumlig forstand for dit indre blik. Du er interesseret i kunst og har måske selv kunstneriske evner. Du ser det store billede og er derfor god til puslespil,at forstå diagrammer, tage billeder og ikke mindst til at finde rundt og navigere. Spiller du fodbold eller håndbold, har du et godt overblik over hele banen og kan se mulighederne for et præcist angreb.

Den musiske intelligens er dominerende hos dig, der tænker musikalsk i mønstre, ikke kun hører og forstår musik hurtigt, men også kan udføre den lignende eller i en anden form. Du har helt sikkert interesse for musik og sang, spiller selv eller lytter til og analyserer musik. Hvis du er en ørn til de tyske remser og husker alfabetet bedst ved lige at nynne det, er det også den musiske intelligens, du benytter. Så den er også dominerende hos dig, der nynner meget, trommer med fingrene og har sans for rytme.

Den sociale intelligens er stor hos dig, der er en menneskekender og befinder dig bedst sammen med mennesker både privat og i arbejdssammenhænge (ekstrovert). Du er derfor lidt af et partyanimal og har mange nære venner. Det er vigtigt for alle, at besidde evnerne inden for den sociale intelligens, men specielt for folk i fag, der indeholder menneskelig kontakt som undervisning, ledelse eller salg, er intelligensen en stor fordel. Det handler om at forstå andres følelser og motiver og at begå sig socialt.

Den personlige intelligens er evnen til at forstå egne følelser og motiver. Har du en veludviklet personlig intelligens, er du derfor meget selvbevidst, søger ind i dig selv for at finde ro og svar på dine spørgsmål (introvert) – ja har måske endda tendens til at dagdrømme. Du er derfor meget sikker på, hvem du er, og hvad du kan og ikke kan. Du bliver opfattet som et stille og eftertænksomt menneske, der har det bedst med at arbejde alene.

Den kropslige intelligens eller kropskinæstetiske intelligens dominerer, når du bruger din krop til at løse problemer, illustrere ting eller i dit arbejde. Du er lidt at en prøvekanin, der bedst kan forstå nye ting ved at afprøve dem i praksis med din krop. Du er en haj til sport og dyrker mange forskellige sportsgrene og er i det hele taget vild med udendørsaktiviteter. Når du taler, er det med hele kroppen, og du kan ikke sidde stille ret længe af gangen.

Ta’ en test
Var ovenstående beskrivelse ikke helt nok til, at du kunne genkende dig selv, kan du nu udfordre din intelligens ved at tage en test. Gennem en vurdering af en masse forskellige udsagn, hvor du skal markere dem, der passer på dig, ender du ud med en opgørelse over, hvilke(n) intelligens, der er mest dominerende hos dig, og hvordan resten ligger placeret. For at testen bliver så retvisende som muligt, er det vigtigt, du er ærlig og svarer efter din første indskydelse. Du skal altså ikke dvæle for længe over svaret, for det handler ikke om, hvad du gerne vil være, men hvad du er.
Det er vigtig at pointere, at testen kun giver et praj om, hvordan dine intelligenser fordeler sig. Den viser altså ikke det endegyldige billede. På nettet findes der mange test, som på forskellig vis måler dine intelligenser, så det kan godt varierer fra test til test og i forhold til, hvilken dag du tager den og dit humør.

Intelligenser, indlæring og samarbejde
Med et indblik i denne opdeling af intelligenserne er det pludselig interessant at kigge rundt i klasselokalet eller i din omgangskreds og prøve at definere, hvor dine kammeraters eller din lærers intelligensmæssige styrker ligger. Selvom I alle er bogligt interesserede, har intelligenserne stor betydning for vores måde at lære nye ting på og ikke mindst vores måde at arbejde sammen på. Howard Gardners teori har derfor stor betydning i pædagogiske sammenhænge, hvor undervisere bør indarbejde elementer til de forskellige intelligenser i undervisningen for at få flest mulige til at lære.

For dig i din hverdag i skolen kan teorien være en hjælp til at forstå, hvorfor de andre i klassen eller gruppen tænker anderledes eller vil løse opgaverne på en anden måde. Det gode samarbejde opstår, når alle intelligenser er dækket godt ind i en gruppe. Det er udfordringen med de forskellige fordelinger af intelligenser fra person til person, men det er til gengæld også her, kreativiteten og det spændende gruppearbejde opstår. Så prøv det af, og se om ikke du får et lidt anderledes syn på dine kammerater.

Artiklen er skrevet med inspiration fra www.dr.dk/videnskab og diverse andre internetopslag. Er du interesseret i at læse mere om baggrunden for Howard Gardner teori, er den at finde i bogen ”Frames of Mind: The Theory of Multiple Intelligences”.

Skrevet af Signe Skov Andersen.