Debat

Generthed

21. juli 2009 af passionofpink (Slettet)

Hej!

Jeg er en pige, som efter sommerferien skal begynde i 9. klasse, men jeg er lidt hæmmet af, at jeg tit bliver genert ovre i skolen, i timerne, når jeg skal sige noget.

Er der nogen der ved hvordan jeg kan bearbejdre det væk uden at der skal helt store til?

For vil jeg gerne af med det inden eksamerne banker på døren til næste sommer.

Mvh. og tak på forhånd :D


Brugbart svar (4)

Svar #1
22. juli 2009 af Exupery (Slettet)

Min erfaring siger mig, at meget for ikke at sige næsten alt har at gøre med indstilling og attitude.

Jeg var også selv genert i Folkeskolen - og i starten af gymnasiet, men en dag besluttede jeg mig for, at det skulle være slut, at jeg fremover ville sige, hvad jeg mente, at jeg ville række hånden op i timerne og at nervøsitet ikke skulle styre mine resultater til eksaminerne. Det lyder måske lettere sagt end gjort, men det var faktisk så let.

Prøv at spørge dig selv hvad du i virkeligheden er genert for? Er det, fordi de andre er bedre end dig, og du derfor er bange for at blive gjort til grin? - du bliver i hvert fald ikke bedre, hvis du ikke prøver, og hvis de ikke er bedre end dig, er det da håbløst at holde sig tilbage. Hvis du alligevel snubler i ordene og har svedige håndflader, når du skal sige noget, så tag en dyb vejrtrækning, inden du starter, få ro på - indstil og beslut dig så med alt dit engagement til at få sagt, hvad du har at sige - højt og tydeligt - alene på tonefaldet, vil din attitude blive afslappet, en smule overlegen og fremfor alt selvsikker og så kan det ikke gå helt galt!

Når du siger, at du er genert, er det jo i virkeligheden blot en idé, din hjerne har bildt dig ind, og det hæmmer dig. Måden at komme af med det på er at arbejde med sin egen attitude. Er du bange, så beslut dig til, at det skal du ikke være. Beslutningen lyder måske svær at tage, og det kræver da også lidt mod, men du skal beslutte dig "af hele dit sind, af hele din styrke og af hele dit hjerte" til, at det skal være slut med at være nervøs og genert. Kast dig ud i det, bryd med en ubrugelig hæmning, få sagt det som du har at sige, for det er vigtigt! - tænk på alle de glimrende betragtninger, dine klassekammerater går glip af, hvis du holder dem for dig selv af generthed. Nej! Indstil dig på, at det skal være anderledes.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. juli 2009 af desert_eye (Slettet)

Du bliver nød til at være egoistisk, for at komme af med din nervøsitet. (angst)

Sig til dig selv, det er mig der styr hvad jeg vil sige, og hvad andre folk synes om  mig, er deres eget problem!

Du bliver nød til at skubbe de andre til side og gå til den. (Altså se bort fra alle andre, og sig hvad du har lyst til, uden at skulle tænke hvad de andre synes)

Første gang du "går" til den, vil du føle "hele verden" er imod dig, sådan er det første gang, efter det så kommer det hele selv, og efter det, så vil du aldrig tilbage til den tilstand, som du er i nu, hvor du er nervøs for at sige noget.


Svar #3
23. juli 2009 af passionofpink (Slettet)

Tak for svarene, og dem kan jeg godt bruge af. Har også læst en bog: ''Teenagepower - Skab det teenageliv du vil have''. Og, det samme i kommer med, har jeg også læst noget om. Så tak for at i besvarede mit spørgsmål.

MVH.


Brugbart svar (1)

Svar #4
23. juli 2009 af Jean

Ved nogle virker NLP terapi. Prøv at google på NLP+selvtillid, det kunne måske være noget for dig.


Brugbart svar (1)

Svar #5
23. juli 2009 af klotte (Slettet)

 Thomas har givet dig et virkeligt GODT svar .... brug det.

NLP ville jeg ikke bruge tiden på.

Kast dig istedet ud i nye oplevelse: gør noget du ikke plejer HVER dag !

Det kan feks. være at melde sig til drama, se en udstilling, synge højt, løbe, give andre energi eller interesserer dig for noget nyt..... Det alene vil udvikle dig meget. Især hvis du kaster dig ud i noget du intet aner om. Tag det som en oplevelse og prøv dig selv af ! tag en anden rolle end du plejer- snak højt, grin og gi den gas ;)

Det skal nok lykkes for dig :) bare find dit indre mod.

Til trøst kan jeg afsløre at alle er igennem denne udvikling på forskellige tidpunkter af deres liv. Du er bare så bevidst om det og derfor ER det allerede lykkedes for dig de første 75 % - resten klarer du nok.

Held og lykke :)


Brugbart svar (2)

Svar #6
24. juli 2009 af Freeclimber (Slettet)

Åh, tænker tilbage på folkeskoletiden. Der kunne jeg knap noget sige noget, om det så blevet hevet ud af mig. Hvilket helvede eksamen var.. Det fik jeg gjort noget ved som Thomas Andersen - så nu er jeg mega højrystet i stedet. Find en hårfin balance :) Jeg havde bare et problem med mange mennesker i samme rum.. Ellers snak med din lærer om det - min matematik lærer hjalp mig lige så stille i starten af året til at blive lidt bedre tli at snakke. Pøj pøj med det. Btw er der intet i vejen med at være genert, hvis bare man kan sige sin mening. At være højrystet er ikke bedre!


Brugbart svar (3)

Svar #7
24. juli 2009 af Daniel TA (Slettet)

Min gamle dansklærer fra folkeskolen sagde noget ret smart som jeg tit har brugt siden

"Hellere komme galt afsted end slet ikke komme afsted"

Det skal forståes på den måde, at du bare skal kaste dig ud i det. Det kan godt ske, at det du siger kan være forkert, men det lærer man altså også utrolig meget af. Selvfølgelig kræver det mod.
Håber du får mod til det inden dine prøver.


Brugbart svar (2)

Svar #8
27. juli 2009 af PedeV (Slettet)

Lolz at din folkeskolelærer hahaha... ^^

Ville nok have foretrukket han sagde noget i stil med: "No guts, no glory". Hvilket i øvrigt er sandt.


Skriv et svar til: Generthed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.