To move on?

Hej snuller-puller

Jeg vil gerne komme med en lille kommentar, men det er ikke sikkert, at den kan hjælpe dig. Skal jeg være ærlig, så er det tvivlsomt, om der er nogen af os herinde, der kan hjælpe dig. Ja, faktisk så tror jeg kun, at der findes én eneste person, som kan hjælpe dig i øjeblikket, og det er dig selv. Men det er nu heller ikke så slemt. Sålænge vi kan hjælpe os selv, er verden jo ikke gået helt under - selv om det måske kan føles sådan.

Kærligheden er ikke til at blive klog på, ofte er den absurd og fuldstændig uforståelig, men det er også det, der gør den så spændende, det, der får os til at søge og længes efter den. Selve det, at vi kan elske er en stor gave, det fører dog desværre ikke nødvendigvis til, at vi bliver elsket tilbage. For kort tid siden læste jeg en sætning, som, jeg syntes, var meget rammende og beskrivende, og den passer også på din situation:

"At elske og blive elsket, det er idealet. Forudsat, naturligvis, at det drejer sig om samme person. Det modsatte hænder ofte." 

Hvad der måske er vigtigt at lægge mærke til, er den sidste sætning i citatet. det modsatte hænder ofte. Det er frygteligt at være ulykkelig forelsket, men det er nu engang en lidelse, de fleste af os skal igennem mindst én gang i vores liv og ofte flere gange. Du er ikke alene!

Alligevel er din situation nok lidt anderledes, for det gør det ikke nemmere, når det er en fra samme køn, man forelsker sig i. Jeg vil ikke så tvivl om, hvorvidt du er forelsket eller ej, men jeg vil bede dig spørge dig selv, om der virkelig er tale om en forelskelse, eller om det måske snarere er en fascination? Jeg spørger, fordi jeg bider mærke i, at du fortæller, at du ikke før har følt dig tiltrukket af dit eget køn. Det kan naturligvis ændre sig, men det andet var måske stadig en mulighed..

Der skal to til et venskab, ja. Men hvis du kan nøjes med at være venner, kan det måske stadig godt lade sig gøre. Du skriver, at I knap havde et venskab, at I for det meste kun skrev over Facebook og ellers sagde hej eller vinkede til hinanden, når I mødtes. Desuden skriver du, at du pludselig vælger at åbne dig op. Havde jeres forhold ændret sig inden da? Kan det måske tænkes, at personen er blevet chokeret over, at det hun/han betragtede som et overfladisk forhold i virkeligheden betød så meget for dig? Som du selv beskriver det, lyder det til, at du har været meget direkte, og det er måske ikke det bedste, hvis I ikke i forvejen var vant til at tale direkte sammen om dybere sager. Det kan godt skræmme, hvis du så hurtigt ændre stil! Så måske det ville hjælpe at køre en lidt mere rolig og stille stil, begynde prøvende at bygge noget op - ikke som et forhold men som et venskab, og gerne hvor du gør han/hende opmærksom på, at det kun er et venskab, og at personen ikke forpligter sig til andet. Så går det nok, hvem vil ikke have en god ven?

Det bedste, du kan gøre nu, er i hvert fald at lade være med at lukke dig selv inde. Det lyder til, at du har mange gode venner, så vær da lidt sammen med dem, hyg dig og få tankerne lidt væk fra det her. Engager dig i skolen igen, det nytter ikke at hænge fast i noget, hvis det er sikkert, at det aldrig bliver til noget. Du må endelig passe på, at du ikke bare leger med dig selv. Dette var en forelskelse, du skal nok opleve det igen, så lad dit liv fortsætte, så skal du snart nok blive glad igen!

Du må aldrig føle dig som en taber! Hvad har du tabt? Du har indrømmet, at du har elsket. Som jeg skrev i starten - det, at vi kan elske, er en gave! Hvis personen ikke ser det som en gave, ja så er det vedkommende, der er en taber. Men overvej, om du måske ikke i din kærlighed, er kommet til at skræmme personen lidt ved at være for direkte. Måske kan I virkelig blive gode venner, hvis du tog det afslappet, nød livet og i stedet for at isolere dig i begyndte at hygge dig med dine venner og ham/hende i ro og mag.

Thomas

Hej med dig!

Først og fremmest mange tak for dit svar... Jeg kan tydeligt se du har gjort meget ud af det og det værdsætter jeg ....

Jeg ved virkelig ikke om det er forelskelse eller fascination. Som sagt jeg ville ikke anerkende det da jeg begyndte at reflektere over det... Men skolepsykologen sagde at der ligger stærke følelser i det da jeg har været nede over det længe nu ... (men vi aftalte som nævnt at arbejde med noget andet.)

Jeg ved det ... Det var en markant omvæltning... Men jeg ville egentlig ikke gå i detaljer i hvad vi har skrevet om osv .. Men på en måde føler jeg vi ikke kender hinanden og på den anden side, så synes jeg vi gør.. Vi kender bl.a. begge følelsen af at savne sine nærmeste venner som ikke bor tættere på end 30km herfra.... Men ellers har meget af det bare været skolesager og fritidssnak ...

Direkte? Det har jeg vel nok været .. Men personen spurgte mig selv direkte om jeg var forelsket i vedkommende .. Og så blev jeg forbavset .. Og forklarede at jeg aldrig har været til det samme køn .. Men at jeg havde stærke følelser for pågældende .. Det ender med, at personen gør mig opmærksom på, at det er fedt at jeg er åben ... Det var det, personen havde det bedst med.. Men vedkommende kunne ikke håndtere det og foretrækker nu at ignorere mig istedet ...

Jeg prøvede efter to uger at komme i kontakt med pågældende over FB men det var ret svært og så snaksalig var personen ikke, som det plejede så det var også svært for mig .. Og da jeg prøvede at ville sige jeg virkelig ønskede vi kunne være venner smuttede personen ...

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg ved vi lever i to forskellige verdener .. Og jeg intet betyder i personens, men personen betyder alverdens for mig .. Men jeg ser pågældende HVER DAG i skolen og når man ser personen og personen giver den kolde skulder, går det nærmest op for en, at man er en taber. Og så lukker jeg af for min sociale omgangskreds ... Og det faglige går og så ned ad bakke ..

Hvis vedkommende ikke kan overkomme at tale med dig, efter at du har bekendt din kærlighed, så er det vedkommende selv, der er en taber. At du føler dig som en taber, er udelukkende, fordi du ser det, at du begyndte at elske uden at få noget igen som noget forkert, at du tabte, fordi du ikke var god nok. Men lad være med det. Kærlighed handler ikke om at være god eller dårlig, det handler ikke om at være heldig eller uheldig, det handler om at elske. At kunne elske uden at få noget tilbage, det er så sandelig den største kærlighed. Kravet om genkærlighed er egoistisk - hvis vi virkelig elsker, behøver følelsen ikke at gengældes, for da er det at elske det største.

Så lad være med at betragte dig selv som en taber. Hey, du er da en vinder! Det er ikke alle, der er så heldige at møde en, de føler værd at elske. Stop med at kigge ned i jorden og føle dig lille, når du møder vedkommende, kig op og smil i stedet. Du har intet at skamme dig over!

Og åben så op for din omgangskreds igen, de savner dig helt garanteret! Vær glad og lykkelig! :) Så skal det faglige også nok begynde at gå fremad igen.

Du har nok helt ret.. Og din kommentar er helt opmuntrende :D - Og jeg er godt i gang med at få det til at køre med min omgangskreds... Jeg frygter bare, at jeg begynder at lukke af når jeg ser personen igen på mandag ... Tænker konstant på personen ...

Indstil dig på at lade være med at lukke af, forsøg virkelig så godt du kan. Gør du det alligevel, forsøger du igen dagen efter. Snart vil du være helt på højkant igen.

Jeg skal forsøge at gøre mit bedste.

Men er der ingen mulighed for at jeg kan få venskabet op at køre igen?

Det kan jeg ikke sige noget om. Måske. Det afhænger lidt af, om din ven er åben eller bliver åben overfor det.

Lyt til Thomas kloge ord.....

Du er vinder på rigtig mange planer. For det første har du turde undersøge noget inde i dig selv - følelser eller fasination eller, hvad det nu er mellem mennesker som gør at man føler en særlig samhørighed eller tiltrækning.

For det andet har du turde lukke op og vovet dig ud på totalt usikker grund- jeg ved godt at det er denne usikkerhed og dit håb om at det blev modtaget anderledes som gør at du nu er ked af det. Men du tør det intense -som så mange andre er bange for.

Den anden har ikke kunne rumme eller håndterer det - og der ER surt -når vi afvises eller ikke føler og forstået. Men tro mig her er du også vinderen fordi du har turde slippe kontrollen og vise den anden tillid.

Når du imorgen møder vedkommende skal du ikke føle dig lille for det du har oplevet og det du har turdet gør dig meget STØRRE end de fleste. Bare ret rygge og hold blikket fast !

Du kommer til at møde kærligheden igen - en anden gang på en anden måde- men husk at være stolt af dig selv. Du er faktisk helt urtolig imponerende hudløs og ærlig overfor dig selv og andre.Det sofistikerede bor nok som jeg ser det inde i DIG og ikke inde i andre.

Find det frem igen når du har helet dine sår ......måske mangler du selvtillid på overfladen - men selvværd og mod til at slippe sikker grund og kaste dig ud i livets store følelser . DET HAR DU :)

Jeg synes du skal ønske dig selv tillykke med din evne til at møde anderledeshed -få et slag over snuden og kaste dig ud i andre sider af livet og venskaberne

Selvfølgelig længes du efter kontakten og har et håb om venskab......men et råd herfra er at lægge afstand selv om det gør ondt og koncentrerer dig om DIG selv.

Forelskelse eller fasination er også en måde nogle gange at stikke lidt af fra virkeligheden- drømme og smutte udenom. Med det personlig mod du har kan du sikkert bruge dette på andre områder af dit liv og tage andre udfordringer op.

Mange tanker og kast dig bare ud i det igen en anden gang :)

Det er simpelthen svært .. Jeg ser personen hver dag.. Og gør alt for at se vedkommende .. :(